Ferien i Goslar – dag 6

Sidste hele dag i Goslar.

Lige nedenfor vandrerhjemmet lå der en cache vi ikke lige havde kunnet komme til første dag. Men denne gang havde vi taget lommelygte og eTrex med – det er ligesom om mobilerne ikke rigtig kan tåle at blive tabt i en kanal. 🙂 Så Kåre hoppede i kanalen og bevæbnede sig med en pind. Det viste sig at være nødvendigt, for der var MANGE edderkoppespind i tunnelen. Men han fandt cachen!

Så skulle vi finde en Aldi, så vi kunne få noget mere internet – man bliver jo afhængig af det skidt. 🙂 Aldien var udvalgt efter at der lå en cache lige ved siden af.

Vi havde cyklerne med og ville cykle en lille tur i en park. Der fandt vi to caches – og endelig en der ikke var en mikro! Den første hed Okersuempe, men jeg har sjældent set så klart vand. Den anden var en fødselsdagscache, der lå lige ved en kanal. Ellen havde fundet et blad, som hun smed i kanalen. Men så ville hun have det op igen. Kåre lagde sig ned og hentede bladet til hende, hvorefter hun smed det endnu længere ud – så langt ud at det ikke kunne fiskes op. Og så skreg hun ellers! Selv da hun sov om natten vågnede hun grædende, fordi hendes blad var væk.

Og så gik det ellers stærkt med at komme tilbage, så vi kunne nå at få frokost. Og der var kager til dessert!

Efter en lang pause gik turen til Hahnenklee, hvor vi jo havde billetter til sejlbanen til Bocksberg (ikke at forveksle med Bloksbjerg, som er det danske navn for Brocken). Vi havde fortalt Ellen at vi skulle flyve (vi vidste ikke lige hvordan vi ellers skulle forklare det) og hun insisterede på at få Peter Plysbjørn med. Så vi kørte alle fire sydpå.

De havde godt nok aldrig set sådan nogle billetter før, men vi kom da med. Vi så først nogle komme op med deres cykler – nogle mennesker er bare vanvittige! Ellen synes det var rigtig sjovt at flyve – moderen var noget mere skeptisk. (Jeg har bare aldrig kunnet lide sådan noget, men hvad gør man ikke for barnet!)

Oppe på toppen gik Kåre og Ellen op i det høje trætårn der er – ikke ligefrem noget Kåre var begejstret for, men der var en fantastisk udsigt. Imens sad jeg nedenfor og lyttede til diverse samtaler. Bl.a. nogle der mente at tårnet måtte være omkring 100 meter højt og så nogen der ikke vidste hvor meget 0,5€ var – om det var 20 cent eller 50 cent eller hvad. Somme tider er det lidt svært at holde masken.

Da de kom ned, skulle vi jo lige finde den cache der lå der oppe. Vi blev lidt forsinket af et blåbærkrat og jeg kan røbe at ungen ikke just var ren bagefter. 🙂 Vi fandt cachen – den var ikke ligefrem ret godt skjult. Og alligevel fandt vi en “ekstracache” 30 meter derfra – de havde ikke kunnet finde den og så havde de bare lagt en ny.

Ellen synes heldigvis det var lige så sjovt at komme ned som det var at komme op – ellers havde det været en lang tur!

Aftensmaden bestod af Eintopf – i dette tilfælde en slags svensk pølseret, bare med kartofler og revne gulerødder (uden løg, pølser og tomater). Der var så pølser ved siden af, men de smagte rent ud sagt ikke af noget som helst. Lidt af en skuffelse, når man nu var i Tyskland. Heldigvis var der hjemmebagt brød til og så masser af salat. Og så var der hjemmebagt rabarberkage med flødeskum til dessert.

Egentlig havde vi regnet med at skulle pakke mens gøjen sov, men det gjorde hun først klokken 22! Heldigvis nåede Kåre at pakke det meste mens hun ikke sov.

This entry was posted on Sunday, July 25th, 2010 at 15:41 and is filed under Ferie, Geocaching. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply