Hospitalsbesøg

Onsdag skulle vi på hospitalet til hørescreening og blodprøvetagning. Første hørescreening gik ikke så godt – hun ville ikke ligge stille. Og vi har også været lidt i tvivl om hvorvidt hun faktisk kunne høre – hun har ikke rigtig reageret på noget. Men da Kåre så skulle rydde LEGO-klodser op tirsdag aften forsvandt tvivlen – Karen lå og sov, men gav et spjæt når der blev smidt klodser i kassen. 🙂

Vi kørte så vi ville være ved hospitalet lige til tiden og så håbede vi at hun ville sove så godt at hun kunne hørescreenes. Det gjorde hun også – der var lidt bøvl med apparaturet, men ikke mere end en genstart kunne klare det. Så skulle hun have taget blodprøve – og det klarede hun også sovende! Hun gav lige et lille klynk da de skar hul på hendes hæl, men det var det.

Så kørte vi ud for at geocache – vi skulle jo lige finde den vi havde ledt efter da Ellen havde været inde for at få taget blodprøve da hun var 5 dage gammel. 🙂 Så Karen nåede altså at blive 7 dage før hun kom med ud at geocache. Det sov hun også fra.

Så kørte vi i Føtex og handlede – det sov hun også fra. Og vi var lige inde ved dyrlægen efter hundemad – Karen sov. Og i vuggestuen efter Ellen – Karen sov!

Og kameraet havde vi glemt hjemme…

This entry was posted on Friday, January 21st, 2011 at 11:09 and is filed under Geocaching, Karen, Syg, Udflugt. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply