Ferie i Norge – 23. juli
Det regnede igen da vi stod op, og det var igen Ellen der vækkede os. Nyhederne på fjernsynet var blevet noget værre – ikke mindre end 84 dræbte ved skyderiet på øen og syv ved regeringsbygningen. Temmeligt uhyggeligt stof. På den postive side havde politiet pågrebet gerningsmanden for skyderiet og mente med sikkerhed at han også stod for bomben. Det var “national terror” da gerningsmanden var pærenorsk og fra den norske yderste højrefløj.
Vi besluttede at tage en formiddagsgåtur i det nogenlunde overkommelige regnevejr, og det viste sig faktisk at holde næsten tørt på det meste af turen. Det var en lille tur hvor man kunne gå fra parkeringspladsen til den cache vi havde udset på ca. 2-300 meter. Det gjorde vi så ikke, vi gik en lille omvej gennem terræn for at prøve at finde en lettere vej. Til sidst havde vi gået ca. 1½ kilometer, og det var kun tilbagevejen vi tog af den terrænmæssigt langt lettere vej direkte tilbage 🙂
Cachen lå ved en sommerhytte, og der var en hel del i området. Man kunne kun gå ind til hytterne, og de lå rigtig hyggeligt placeret med flot udsigt! Cachen var lagt af ejeren af den nærmeste hytte. Og hvilken slags cache finder man så langt ude i ødemarken midt i naturen? En mikro på et elskab – dog med en finurlig gemmemåde. Lidt trist, men dejlig tur til cachen alligevel.
Hjemme spiste vi frokost – Ellen ville have franskbrød med blåbærsyltetøj igen, og hun fik da også sådan en mad – det er vel ferie 🙂
Efter frokosten fladede vi lidt ud, og Trine lavede kakao. Så bestemte vi at dele os lidt op, og Trine gik en tur med Ellen mens Kåre blev hjemme ved Karen.
Trine og Ellen ville bare lige gå hen for enden af bygningen for at se på vandet – og endte med en times gåtur på vej og fjeld. Vi fulgte vandet ud i den store sø og spiste lidt mundgodt i troldenes hytte (en bålhytte med brikse langs siden, brænde og kul til ildstedet og liggeunderlag og puder. Udenfor var der blåbær, så Ellen var glad. Nu begyndte det desværre at regne for alvor, men vi skulle lige hen og se broen bag Røde Kors-hytten. Jeg skal love for at der var vand! Det var samtidig starten på turen til Himmeriket, som vi gik starten af. Vi gik i et vandfald på klipperne og nåede de to første varder, men så gad Trine altså ikke mere. Regntøjet holdt ikke ligefrem fantastisk, men det var lunt i vejret, så det gjorde ikke så meget. Hjemturen blev klaret med endnu en historie om det lillebitte monster – men kors hvor det regnede og der var 10 cm dybe “floder” over hele parkeringspladsen. Men vi kom hjem og fik det våde tøj af.
Billeddokumentationen er i øvrigt ikke helt så godt som den plejer på denne ferie – vi bruger Oregonen fordi den er vandtæt – men kvaliteten er ikke helt så god som med det rigtige kamera.
Trine tog sig en lur mens Kåre og Ellen spillede vendespil og læste historie. Planerne om en lidt mere avanceret tur blev ødelagt af at Karen altså ikke ville sove eftermiddagslur sammen med Trine, så hun skulle også lige underholdes. Da Trine kom op til overfladen tog hun et bad. Aftensmaden stod på ris med kylling/gulerødder/ærter i persillesovs fra Beauvais til de store og torsk med kartofler, pastinak og gulerødder til Karen. Ellen ville godt nok først spise, da vi andre var færdige, men hun fik da spist.
Efter aftensmaden kørte vi tre kilometer østpå til en cache ved en lejrskole. Den så ud til at være en næsten-drive-by, så det var passende. Vejret var klaret helt op, så vi så rent faktisk noget sol! Vi kørte lidt forbi lejrskolen, som var ganske befolket og parkerede. Så gik vi en rundtur på en kilometers penge – Ellen gad godt nok ikke ret meget. Vi snakkede med tre nysgerrige hopper og så en tudse. Cachen var endnu en mikro – med så meget plads og gode gemmesteder, hvad pokker skal de mikroer så her?
Vi kørte hjem til endnu en gang blåbærgele med flødeskum og kakao med flødeskum.
Ellen kommer godt nok først i seng klokken 22, men på den måde kan vi få aftenture når vejret er klaret op.
This entry was posted on Thursday, July 28th, 2011 at 17:05 and is filed under Ellen, Ferie, Geocaching, Karen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.