Karen var oppe for at spise omkring klokken 5 – så seks timers søvn i streg. Ellen vækkede Kåre 8.25 og de tre listede ud. Men her er ret lydt og specielt ventilatoren på badeværelset, der går i gang når man tænder lyset larmer forfærdentligt! Så Trine vågnede og stod op en halv times tid senere -uden stemme og med meget ondt i halsen og kroppen.

Efter morgenmaden ryddede Kåre op i hele hytten og fik omsider pakket ud, Trine og Ellen spillede vendespil – Ellen vandt. 🙂 Karen mosler og er godt utilfreds med at hun ikke kan nå alting – hun øver sig virkelig i at kravle.

Det øsregner så dagens ur til Himmelriket er blevet udskudt til efter frokost – der er jo ikke noget ved at gå op til et smukt fjeldparti, hvis skyerne ligger så lavt, at man ikke kan se det. Trine havde meget ondt af sig selv: Snotforkølet, kvalme og lidt feber.

Vi spiste lidt tidlig frokost (det sædvanlige: Franskbrød med spegepølse og ost og agurk og agurkesalat) og pakkede os alle sammen sammen. Det var stadigvæk gråt, men vi kørte ned til Fjellkirken og parkerede og gik så mod Himmelriket og cachen Svaaene (terræn 4). Gik er så meget sagt – vi klatrede og gled og klatrede og gled. Der var lidt mindre vand end i går da vi gik opad, men der skulle stadigvæk forceres en del vandløb og glatte fjeldpartier på vejen. Der var utrolig flot og Ellen var rigtig glad HELE vejen. Vi fulgte de blå markeringer og varderne og det synes hun var rigtig sjovt – og vand er jo altid et hit. Da vi nåede til der hvor den blå sti delte sig var der et plateau med en masse små varder. Både Trine og Kåre tænkte at det faktisk lignede lidt en illustration af Stenhaverne i serien om Kanten. Her kunne man også se en del af Himmelriket og det var ret flot.

Vi var lidt i tvivl om hvilken vej vi skulle – Kåre snakkede med et andet hold danskere, som havde et kort med sig. Vi skulle til højre, men cachen lå til venstre. Men cachen lå jo ikke på stien og den skulle vi da finde. Så i stedet for at gå af noget nogenlunde jævnt endte vi med at skulle op af en ret lodret fjeldside. Men vi kom op og vi var rigtig seje – ikke mindre fordi det nu var begyndt at regne igen! Vi kom ud på et lille plateau hvor vi havde den mest fantastiske udsigt over Himmelriket – det vi havde set nede på det store plateau var vand i forhold til det her. Vi kunne se de andre danskere nede for enden af Himmelriket og jeg er helt sikker på at de ikke har haft en nær så flot syn som vi fik. Vi kunne simpelthen se det hele på en gang. Det var utroligt flot og da det hele var vådt blev farvespillet fremhævet smukt. Det ville have været helt anderledes en solskinsdag.

Cachen lå lige lidt nede af en ret stejl skråning – det er fire helt reelle terrænstjerner. Men vi fandt den og Ellen fandt lidt blåbær. Det var en regular og der var bytteting i den. Ellen ville gerne have en Shrek-figur og vi lagde en signaturtrold og en rulle regnbuetape. Der er et klart favoritpoint!
Vi fik æblejuice og Kviklunch og så gik turen nedad igen. Vi havde egentlig planlagt at gå rundturen, men Trine mente ikke at kunne holde til hele vejen, så vi gik samme vej tilbage. Og man kunne godt mærke at det var begyndt at regne, for der var endnu mere vand. Jeg tror vi nåede at skvatte nogle gange alle sammen. Og utrolig nok så var Ellen stadigvæk glad, hun sang og hoppede og ikke på noget tidspunkt var vi nødt til at lokke/overtale hende til at komme med. Da vi nåede ned til det største fjeldsstykke med vand kom de andre danskere mod os – de havde taget rundturen og da de gik hurtigere end os og vi havde brugt et stykke tid på at komme ud til og finde cachen, så tror jeg det var godt at vi gik samme vej tilbage.

Da vi kom helt ned skulle Kåre lige se hvordan stigen kunne plaske i vandet og bålhytten, hvor monstrene boede. Ellen har nemlig snakket meget om monstre og haft en lille fantasimonsterven med på tur.

Og så var det bare at pakke os ind i bilen og hjem. Vi kan ikke køre den direkte vej til lejligheden, for vandet har “gravet” en gevaldig grøft på tværs af vejen. Heldigvis er der en bagvej, hvor man bare skal køre forsigtigt. Men vi kan høre at det er rigtig slemt nordligere i Telemarken, hvor flere veje er lukkede på grunn af flom og ras.

Hjemme fik vi smidt tøjet. Ellens t-shirt og trusser var tørre og Karen var hel tør og Trine og Kåres underbukser var tørre – alt andet var vådt. Mens Kåre hang tøj til tørre (endnu engang er vi meget glade for tørreskabet) fik Trine ammet Karen (som i øvrigt er begyndt at bide) og lavet kakao og fundet flatbrøt frem. Lige det vi trængte til.

Dagens stat: 3,53 kilometer, 1:41 moving time, 1:02 stopped time, 8,6 km/t max speed, 2,1 km/t moving average g 1,3 km/t overall average. Startede i 583 meters højde, højeste punkt 737 meter – en stigning på 154 meter.

Aftensmaden bestod af kartoffelmos, hakkebøf og bløde løg. Efter aftensmaden gik vi en tur op til hotellet for at købe postkort, og for at Ellen kunne bruge nogle af sine lommepenge på at købe en is. Det blev hun ret begejstret for. Farmor og Farfar skulle have et postkort med vandfald og badende mennesker fra Jættegryderne (som vi godt nok ikke har besøgt) og Mormor og Morfar skulle have en bæver (som vi godt nok ikke har set), bestemte Ellen. Både på frem og tilbageturen var Ellen kommet sig så meget over forskrækkelsen på første dag at hun ville prøve rutsjebanen igen og denne gang gik det fint – både fordi Kåre stod parat til at gribe, og fordi rutsjebanen ikke var nær så glat som første dag.

Trine og Kåre spillede et par spil Yatzy da Ellen var smidt i seng – Trine vandt knebent begge gange.

« Ferie i Norge – 23. juli
Ferie i Norge – 25. juli »

This entry was posted on Thursday, July 28th, 2011 at 17:35 and is filed under Ellen, Ferie, Geocaching, Karen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.