Helbred
I går morges ringede jeg til lægen – med alle os tre piger! Jeg skulle have noget for svamp i brysterne, Ellen har underlige tånegle (jeg havde mistanke om neglesvamp) og Karen er stadigvæk forkølet og har været det siden hun blev født. Jeg fik noget salve og en tid til de to tøser i dag.
Først kiggede hun lidt på Ellens tånegle og ringede til en kollega: Formentlig ikke neglesvamp, men et eller andet andet – min far og jeg har det samme. Så hun blev sendt videre til en hudlæge.
Så lyttede hun til Karen – det havde hun nu haft god lejlighed til, for jeg ammede hende. Og Karen grynter altså som en gris og har svært ved at trække vejret. Igen måtte hun ringe til en kollega (hun er uddannelseslæge) – hun ville have haft Karen på børneafdelingen, men kollegaen mente at en øre-næse-halslæge kunne tage stilling. Så vi må til øre-næse-halslæge med Karen.
Det hun havde mistanke om er at Karens næse er delvis lukket, så hun simpelthen ikke KAN trække vejret ordentligt – ingen forkølelse, men en misdannelse. Jeg fik at vide at det mindste feber, snøften, hoste etc. så skulle jeg STRAKS ringe til lægen/lægevagten – jeg skulle IKKE lige se tiden an. Hvis hun går hen og får f.eks. RS, så kan det hurtigt blive livstruende. Så vi krydser fingre for at hun også har et jernhelbred.
Og når vi nu alligevel lige var der, så bad jeg hende lige kigge på Karens navle – den væsker nemlig stadigvæk. Og det tror pokker, for den er ikke vokset sammen og der er ved at vokse noget ud af den! Så måtte hun lige ringe efter endnu en kollega – en sårsygeplejerske, som kom og ætsede det der vokser ud af den. Nu skulle det så gerne dø og falde af.
Suk.
Men inden vi kom ind var jeg lige inde på vægten med Karen. Da hun blev født vejede hun 3430 gram – efter 14 dage vejede hun 3720 gram. Og nu efter 34 dage vejer hun 5000 gram. Så hun er lige sprunget fra midterkurven til øverste kurve – der er altså noget gods i det mælk jeg har!
I morgen får jeg ringet til øre-næse-halslægen og så må vi se hvad det ender med det hele.
I det mindste føler jeg ikke at vi tog ned til lægen med ingenting.
This entry was posted on Tuesday, February 15th, 2011 at 16:04 and is filed under Ellen, Karen, Syg. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.