Så er det hverdag igen. Ellen har måtte vækkes mellem 8.30 og 9.00, mens Karen er stået op klokken 8. Dejligt.

Det er gået fint med at starte op i børnehaven igen – Ellen har været lidt træt om aftenen og Karen har vist lidt droppet det der middagslur, men ellers går det fint. Karen havde kastet op en enkelt gang i mandags, men da det kun var en enkelt gang og hun ikke virkede syg fik vi bare en besked om det da vi hentede. Og der har da heller ikke været noget siden. Vi tilskriver det en gyngetur og vaskede regntøjet.

Karen er ved at stoppe med amningen – der går flere morgener hvor hun ikke viser interesse, så det planlægges at jeg skal starte på noget absolut anti-amningsmedicin i næste uge.

Karen lavede en god en i går. Hun havde tabt et stykke rugbrød på gulvet, men havde noget i begge hænder. Resolut bøjede hun sig ned – med strakte ben – og spiste brødet direkte fra gulvet. Der er godt nok noget mere fleksible i den alder. 🙂

Ellen har leget lidt med næstnabodrengen i dag, men hun er ikke så god til det der med de sociale spilleregler endnu, så det endte i tårer.

Traditionen tro starter sommerferien med dårligt vejr – typisk dansk sommer. Men i det mindste fik de tre tilstedeværende unger en is fredag eftermiddag da de kom hjem fra børnehave. Ellen og den ældste nabodreng legede skiftevis i den ene og den anden have og de to små cyklede rundt på vejen.

Lørdag blev der mest tullet rundt hjemme – quite uneventful. Kåre og Ellen bagte boller og Karen fandt ud af at henkogte ferskner ikke er nemme at fange med en gaffel.

Dagens citat fra Ellen:

Mor: “Ellen, må jeg lige se din navle?”
Ellen hiver op i trøjen: “Så, nu har du forstået hvordan kroppen fungerer!”

Og fra Karen: “Knuuuuuus”.

I dag smurte vi en madpakke og tog cyklerne med på næste etape af Diagonalbanestien. Denne gang var Ellen ikke så energisk, så det blev kun til otte caches og godt fire kilometer.

Nu sover Karen og Ellen hygger sig med Daffy og Snurre Snup. Næste større plan er at Ellen skal flytte ind på biblioteket. Det kræver bare at vi finder plads til en sofa og 10 bogreoler et-eller-andet sted i huset… Men det duer bare ikke at de deler værelse mere.

Der er computerproblemer, så jeg har ingen billeder. Og det betyder at jeg har meget svært ved at få taget mig sammen til at skrive.

Vi har været til fest hos Faster Katja og Onkel Henrik. Det hyggede begge unger sig rigtig meget med – der er masser af fætre og kusiner at lege med og specielt Ellen og Ann-Kathrine, som er jævnaldrende, nyder at være sammen. Og da alle de andre er ældre end Karen, så synes de hun er sjov at lege med.

I torsdags havde Ellen et sammenbrud da hun blev afleveret – hun prøvede fysisk at forhindre mig i at komme ud af lågen. Jeg blev enig med mig selv om at hun nok havde brug for lidt mortid, så jeg hentede hende lige efter frokost og tog hende med først til fys og derefter i Randers Regnskov. At høre hendes jubel da jeg kom og spurgte om hun ville med var det hele værd.

Hun snakkede både sekretær og fys et øre af – som hun plejer – men opførte sig ellers ganske pænt. Fyssen imponerede hende ganske meget, ved at hive sin tommelfinger af og sætte den på igen. Det snakker hun stadigvæk om hvordan han kunne gøre.

I regnskoven nåede vi kun lige at gå gennem Sydamerika (Ellen nåede også ovenover) før vi gik ud i den nye Danmarkspark. Der er masser af ting at lege med, så det var ikke noget problem at få et par timer til at gå. Der er også lidt bondegårdsdyr, men det havde Ellen ikke tid til.

Lørdag vidste vi ikke lige hvad vi skulle bruge til – så vi tog i Randers Regnskov. 🙂

Af at være en lørdag i sommerferien, så var der ikke ret mange mennesker – men det gjorde nu ikke noget. Denne gang nåede vi også til Asien og Afrika.

Søndagens store udflugt gik på biblioteket.

Og nu er der kun en uge til sommerferien!

Ellen: Mor, må jeg tage en?
Mor: Hvad sagde far?
Ellen: Han sagde nej.
Mor: Nej, så må du ikke.
Ellen: ØV – jeg vidste jeg skulle have spurgt mor først!

Tirsdag var begge unger tilbage i børnehaven og det var business as usual.

Onsdag var der forældresamtale om Karen – og som forventet så trives hun godt og udvikler sig som hun skal.

Torsdag var der forældrekaffe hos Ellen – skønt vejr, så det foregik ude på terrassen.

Søndag kørte vi alle sammen til Biersted, hvor vi efterlod Karen og Ellen – første gang Karen skulle overnatte uden mor og far.

Bortset fra at hun ikke mente at hun skulle sove i en babyseng, så gik det helt fint – også uden mormælk. 🙂 Det lyder i hvert fald som om både bedsteforældre og børnebørn har hygget sig – god mad og traktorture er ikke at foragte.

Jeg var lidt spændt onsdag morgen – også ganske bogstaveligt – men Karen havde ikke glemt det der amning, så det kører fint igen, selvom der var blevet holdt to dages pause.

Der sker meget med Karen. Hun ved efterhånden hvad de vigtigste ting på kroppen hedder, hun er dygtig til at rydde op efter sig selv, finder selv sine sko når hun vil ud osv.

Et par sjove episoder:

Mandag morgen ville jeg give hende et IKEA-forklæde på, men ungen skabte sig og slog om sig og skreg. Jeg undrede mig, indtil jeg så at jeg havde taget et blåt forklæde – da jeg fandt det røde tog hun det på med et smil.

Mandag aften var hun åbenbart træt, for allerede da jeg begyndte at synge godnatsang kravlede hun ned af sofaen, gik målbevidst ind på værelset og prøvede at kravle op i sengen. Normalt er hun ganske vist nem at putte – hun ligger sig ned, vinker og siger ‘vel. Men når døren bliver lukket sætter hun sig op og leger. I går gik hun bare ud.

Jeg spurgte hende en dag hvor hun havde en sut. Hun gik hen til døren og pegede ned mod værelset. Da jeg kom hen til hende gik hun direkte hen til reolen hvor de lå, pegede op og sagde su’gu. Ved ikke lige hvorfor det er sådan hun siger sutter, for hun har kunnet.

Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

Skønt vejr – ungerne smed hver en stump tøj med det samme de kom hjem og hoppede i det meget lille badebassin. Skiftevis i badebassin og sandkasse giver meget beskidte unger – og de var i forvejen ikke hentet for rene. Og da Ellen så fik hoppet lidt for voldsomt på trampolinen og Karen røg ned med næsen først, gjorde blodmængden at det var nødvendigt med et bad.

Karen kravler i øvrigt nu med største selvfølge op på trampolinen – men kan ikke komme ned igen.

Vi startede med at cykle ud på Klithusegården for at være med til morgenfodringen. Ellen er godt nok ikke så meget for mange mennesker, men hun fik da fodret både geder, dådyr og høns og snakket en del med en lille kat. Hun fik også selv lov til at samle et æg, som vi tog med hjem til morgenmaden – Karen fik også et.

Om eftermiddagen kørte vi til Rubjerg Knude. Det var en lang gåtur fra parkeringspladsen og ud til fyrtårnet, men det var spændende at se. Vi fandt et stykke kæbe med to kindtænder i – vi tror nok det er fra en gris. Vi kæmpede os frem i sandet og gennem mandshøje havtorn – men vi havde en god tur.

På vejen hjem stoppede vi i Lønstrup for at få en is. Ellen havde fundet 20 kroner, som hun måtte bruge til is. Og sød som hun er, så spurgte hun om der var nok til to små is, så der også var til Karen. De fik naturligvis begge to is! En lille geocache blev det også til.

Da vi kom hjem smuttede Kåre og Ellen en tur i vandland. Man skulle jo nødig have drevet tiden væk. 🙂

Der er sket meget – størst er nok at Karen har lært at gå. Og efter at have prøvet at gå rundt i mine sko har vi købt et par til hende selv. Så nu kommer hun rendende med dem konstant og siger “SKO”.

Her er lidt billeder:

Lørdag kom Kåres side af familien på besøg for at fejre Ellen og Tokes fødselsdage. På et tidspunkt blev det lidt meget for Ellen, men egentlig klarede hun dagen fint. Hun var dog noget mere interesseret i at vise sit hjem frem end i at få gaver. Hun fik en kjole, et løbehjul, et smykkeskrin, et armbånd og en Hr. Skæg-bog og -DVD.

Vi fik en gryderet med ris/pasta og salat og islagkage til frokost og boller, kagemænd og marengs til kaffen. Og så var vi en tur nede på skolens legeplads.

Hjemme igen legede ungerne lidt i haven og Christina satte Karen op på en almindelig gynge og gyngede hende. Der var jo ikke nogen der havde sagt at hun ikke kunne – så det kunne hun… 🙂

Da gæsterne var taget hjem var vi alle sammen godt trætte – specielt Ellen! Men det havde været en god dag.