Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Ellens mor har lige lidt travlt med eksamenslæsningen, så der bliver ikke brugt så meget tid på blogning.

Ellen har hygget sig med sneen og har nydt at slæden er blevet brugt som transportmiddel. Det er også godt at være kommet i vuggestue igen.

Hun har desværre også arvet forældrenes temperament. Hun kan være bundhysterisk og noget så stædig. Så der kører altså nogle magtkampe i det lille hjem for tiden. Men det hører jo med, selvom det er noget trælst.

Og så har hun lært at hoppe og slå polkøtter. Hun synes at begge dele er rigtig sjovt, så vi hopper en del i tiden. Polkøtterne må hun holde i vores seng og jeg springer altså over!

I dag ville vi tage i Bilka og få byttet noget tøj og så en slædetur ud af banestien (der ligger nogle caches). Men da Ellen havde været med i begge Bilkas afdelinger var det helt klart, at vi bare skulle hjem!

Hun sov så lang middagslur, at det heller ikke blev til slædetur efter middagsluren, så den må vente til i morgen – men det ser nu heller ikke ud til at sneen forsvinder.

Jeg forstår ikke hvorfor hun pludselig er blevet så hysterisk med at få børstet tænder. Det har aldrig været et problem, men nu skal hun holdes fysisk fast og tvinges under skrigen og skrål. Og det er nu lidt trælst.

Vores SD-kort er stadig væk, men jeg fandt et mindre der kan bruges i en snæver vending. Så her er også et par billeder af de julegaver Ellen har lavet til os i vuggestuen:

I går slappede vi bare af. Det blev til en lille tur i skoven, men det var også det. Ellen bare løb ned af en isbelagt sti uden at falde eller være bekymret – ret imponerende.

I dag har Kåre ligget i sengen hele dagen og jeg har haft Ellen med i skole og ud for at bytte en julegave og købe lidt fyrværkeri.

Ellen har haft nogle frygtelige hidsighedsanfald i dag. Først i BabySam, hvor hun skulle med videre og væk fra trappen – Ellen synes at trapper er noget af det sjoveste. Så hun lagde sig ned og skreg. Jeg stod bare og kiggede på hende og spurgte til sidst om hun troede hun fik noget ud af det. Så rejste hun sig og tog mig i hånden og så kunne vi komme videre. Og igen da hun skulle i bilen og igen da vi skulle hjem fra biblioteket. Men heldigvis er jeg stadig både stædigst og stærkest!

Der sker ikke så meget i tiden. Ellen er i vuggestue om dagen og om eftermiddagen og om aftenen hygger vi os hjemme.

I går var der haldag i vuggestuen, så de tumlede rundt i hallen og da de kom hjem var der blevet lavet julefrokost af nogle af børnehavebørnene.

I dag blev vi modtaget af en stor øgle, der ventede indenfor lågen. Og da jeg hentede Ellen 15.30 lå hun og sov sødt i barnevognen. Hun havde ikke været træt til middag, så hun var gået på legepladsen. Men så var hun også træt da hun kom ind. 🙂 Heldigvis havde de gemt en mandarin og et pølsebrød til hende.

I aften har vi været alene hjemme og Ellen har vasket mig på ryggen – det var dejligt.

For tiden kører vi lidt en magtkamp om hvorvidt Ellen selv skal tage overtøj og støvler af og sætte det på plads nede i vuggestuen. Indtil videre har jeg været mest stædig, men jeg sad også et kvarter i forgårs og ventede på hende. Men det kan da ikke passe at jeg skal gøre det, når hun nu selv kan, vel?

I øvrigt er det ikke fordi vi er totalt nudister her i huset, men hun kan så godt lide at slippe for ble og tøj når hun har været i bad. Og det er ofte der vi lige har tid og overskud til at finde kameraet.

I forgårs da hun stod ved fjernsynet kom hun til at tisse lidt på gulvet. Så bad vi hende hente noget toiletpapir og tørre op efter sig. Og sørme om ikke hun gik ud, hentede toiletpapir, tørrede op og gik ud og smed papiret i toilettet. Dyyyygtig pige!

I dag var det haletudsernes tur til at lave mad til resten af børnene og de voksne i Spiren. Det havde vist været en stor succes og jeg synes det er skønt at ungerne får lov til at være med til at lave frikadeller og ser hvordan maden bliver lavet. Alle var i gang med at lave frikadellespyd og de ser godt nok ud som om de hygger sig på de billeder der er blevet taget.

Ellen havde godt nok siddet lidt længe ved bordet, fordi hun mente at man kunne nøjes med pålægget og lade rugbrøddet ligge. Men sådan spiller vi ikke, hverken hjemme eller i vuggestuen. Og til sidst havde hun da også spist sit rugbrød.

Ellen har savnet Kåre mens han har været væk de sidste par dage, hun har spurgt meget efter ham og i dag har hun helst villet sidde ovenpå ham hele tiden.

Nu har jeg lige puttet en skrigende gøj. Hun plejer at elske at få børstet tænder, men de sidste dage har hun ikke villet det. Og i dag var hun da helt umulig.

Men det har også været en underlig dag. Kåre var hjemme endnu da hun stod op, fordi han skulle senere afsted end han plejer. Ellen havde lige nået at få strømpebukser på da Kåre panisk kom løbende ind på hendes værelse og sagde at han ikke kunne nå toget. Ungen ud i bilen og så ellers ned til banen. Kåre nåede det, men det gav altså en noget forvirret morgen.

Og han kom jo heller ikke hjem i aften, så Ellen har spurgt efter ham et par gange.

Vi har leget lidt med Oline og Ellen har fået et bad og nu trænger jeg også til at slappe lidt af.

Ellen kigger på Bamse, Kylling og Ælling.

I dag var der jagt- og friluftsdag ved Fladbro. Så da jeg endelig stod op omkring klokken 10 kørte vi ind mod Randers. Der var mange mennesker og Ellen var for en gangs skyld ikke helt tryg ved at komme ned fra bærestolen. Men det hjalp lidt at se nogle kendte mennesker, soga var nemlig også mødt op med de to mindste.

Ellen fik rørt ved et dødt rådyr og tegnet en tegning til en konkurrence – der var godt nok ikke nogen der kunne genkende det danske dyr hun havde tegnet, men det er tanken der tæller. Og hun fik en fin medalje for det!

På vejen hjem var vi oppe forbi Fladbro Kro, hvor vi fik smagsprøver på hakket dådyrbøffer og dådyrinderlår. Det er nu ikke det værste man kan spise, sådan noget Bambi. 🙂

I eftermiddag og aften har Ellen været meget grænsesøgende og opmærksomhedskrævende. Og for noget der ligner første gang har hun gået rundt og grædt uden at vi kunne finde ud af hvad der var galt. Lidt putten og et par sange hjalp dog på humøret. Nu sover hun sødt og så håber vi godt nok det bliver bedre i morgen!

Ellen kigger nysgerrig på et dødt rådyr.

Ellen tegner et dyr.

Dådyr smager rigtig godt!

I dag har vi haft vores første sådan helt store trods-scene. Ellen har ikke sovet så godt i nat, så hun var sur hele formiddagen. Da vi nåede frokosttid var det helt galt, så da hun havde spist silden fra sin mad ville hun have noget andet pålæg. Men man får ikke nyt pålæg, før man har spist det rugbrød der hører til det pålæg man allerede har spist. Så hun skreg og skabte sig og blev sendt fra bordet. Og så sad hun ellers i bedste teenagestil og surmulede op af køkkenskabene.

Men selvom hun må have været godt sulten, sov hun alligevel næsten tre timers middagssøvn. Det er lidt skægt med den middagssøvn. Nogle dage vil hun slet ikke sove og andre dage tager hun tre timer.

I eftermiddags har hun været i godt humør og hun synes det var lækkert med pitabrød til aften. Specielt fordi der var majs til – Ellen elsker majs. Men pitabrødet var et sted man opbevarede maden mens man spiste den med fingrene. 🙂

Så var vi lige ude og få en gyngetur og inde at lege i vores ikke-så-hemmelige-hule inde mellem enens grene. Og nu er det ved at være sengetid.

Madopbevaring i pitabrød - mon der er flere majs dernede?

Ellen, Siri og mor inde i den-ikke-så-hemmelige-hule.