Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

Dagen gik bare rundt på centeret – vi startede naturligvis med blødkogte æg af de æg vi samlede ude på gården dagen før. Mig og Ellen var med til at koge bolcher oppe i Team Aktiv, mens Kåre og Karen tullede rundt i legelandet. En sidste tur i vandlandet blev det også til. Aftensmaden hentede vi i restauranten – det var okay, men eller ikke mere.

Vi startede dagen med en gang o-løb rundt i området. Det gav dog lidt problemer, da en del af turen var styrtet i havet. Men vi fik en fin tur, der ledte os forbi både legepladser, junglesti, motionsredskaber og hoppepude.

Efter frokosten og et lille hvil til mor gik vi op i legelandet. Det var bestemt også en succes. Ellen fandt hurtigt nogen at lege med og Karen nød at tusse rundt. Hun synes også at skildpadderne var meget spændende, så hun måtte lige holdes lidt øje med. Karen og kogende bolchemasse er ikke helt kompatible.

Efter aftensmaden udnyttede vi tre piger husets spa og sauna – saunaen var det nu kun mig der så ideen i.

Søndag var vi på en lille handle- og geocachingtur til Randers. Vi købte noget salat og nogle sandwiches og fandt en legeplads. Ellen var glad, men det var nu ikke meget hun fik spist. Det var begrænset hvor meget energi vi havde og det blev da kun til en enkelt cache, for den anden vi ledte efter fandt vi ikke.

Ellen tjekkede i øvrigt lige hvor meget 10ml neglelak fylder på gulvet i en Netto. Hun var så glad fordi hun måtte få en pink neglelak, at hun hoppede og så tabte hun den. Jeg kan røbe, at Netto ikke fører hverken neglelakfjerner eller acetone…

Ungerne kom i seng på nogle underlige tidspunkter på grund af den åndsvage sommertid og det betød at vi måtte vække Ellen her til morgen. Kvart over otte kom Karen kravlende med jakke på (hvordan pokker hun har fået den på aner jeg ikke) og en sko i hånden. Skoen blev smidt op i sengen til Ellen – det var vist det man kalder et vink med en vognstang!

Ellen fik en fin, blå cykel af fætter Casper, så nu kunne hun rigtig suse i børnehave. Det gik hurtigt, men til gengæld brød hun helt sammen da jeg skulle gå – og jeg havde desværre travlt i morges.

Men da jeg kom for at hente hende klokken 15.30 var hende og Karen (og en masse andre) i fuld leg i sandkassen. Karen var ikke helt tilfreds med at mig og Ellen gik, men Ellen skulle til tandlæge og det er nu nemmest uden lillesøster på slæb.

Ellen var så dygtig til at være ved tandlæge. Tænderne var helt fine, omend vind og skæve, men det kan nå at rette sig endnu og ellers kan det jo være at de blivende tænder sidder lidt pænere. Men hun sagde sig bare op i stolen og gabte og bed sammen når hun fik besked på det. Tandlægen valgte at slibe/rense tænderne – ikke fordi det var nødvendigt, men bare for at Ellen prøvede det.

Da vi kom hjem fandt vi resterne af isen fra i lørdags og satte os ude i haven med hver vores ske og delte rovet.

Lørdag var der gymnastikopvisning og Ellen havde inviteret mormor og moster Ane ned for at være med. Morfar blev hjemme og passede butikken.

Ellen havde glædet sig rigtig meget, men da hun så alle de mennesker i hallen fik hun sceneskræk og måtte have far med. Desværre gjorde det, at hun ikke var med til at danse og lege – men da der kom redskaber frem gik det bedre og hun var med igen. Nu skal vi så bare gennem sommeren, så gymnastikken kan starte igen!

Nede i hallen var Karen pludselig væk – hun er hurtig! Jeg så mig omkring og oppe bagved blev døren ind til det ene af herrernes omklædningrum meget hurtigt lukket. Hmm – så mig pænt hen og banke på – en glad grinen afslørede hende og da der ikke var andre der reagerede kunne jeg så smutte ind og hente Karen, der pænt sad under en bruser. Heldigvis havde hun ikke kunnet tænde den!

På vejen hjem skulle moster Ane lige se børnehaven og hjemme fik vi kage!

Ellen fik en bog, en badedragt og et sæt sengetøj – og alle vi tre piger fik blomster.

Så er det fredag og vi gør klar til fødselsdagsgæster og gymnastikopvisning i morgen. Karen er for første og anden gang faldet ned af noget: Først fra en reol, men mors reflekser klarede at gribe hende ved at kaste sig efter hende og nå hende fem cm før hun knaldede hovedet i gulvet. Anden gang fra sofaen. Og bare for ikke at føle sig overset tog Ellen den ned fra en stol…

I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

Karen vil op – jo højere op, jo bedre. Om det er reoler, køkkenbordet, håndvasken på badeværelset er lige meget – bare OP.

Det er lidt en udfordring. I går morges tog jeg hende ned fra køkkenbordet 18 gange på halvanden time. Problemet er, at der er en bænk og både bænk og bord sidder fast i væggen og kan ikke flyttes og der er ingen dør mellem stue og køkken.

Hun var også kravlet op i håndvasken på badeværelset – der står en skammel, så Ellen selv kan vaske hænder. Der sad hun så og havde taget proppen op og stoppet 250 små hårelastikker ned i afløbet – og proppet efter med et par andre elastikker, en pincet, et par hårspænder og en saks… Suk.

Så måtte jeg lige have skilt afløbet af, mens jeg med jævne mellemrum måtte ud i køkkenet og tage hende ned fra køkkenbordet.

Det er såmen ikke fordi hun falder ned eller noget – det er mere alt det hun får skubbet ned, når hun kravler op…

Endnu en lille film: Karen kravler op på køkkenbordet

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Jeg stod i kø i H&M i Randers Storcenter i lørdags, da en pige på ca. 5 år spurgte sin mor hvordan babyerne kommer ud af deres mors mave. Moderen rødmede og fremstammede at det gjorde de bare! Pigen spurgte igen og fik svaret at det gør ondt, men det glemmer man bagefter. Og så spurgte pigen ikke mere.

Jeg fik to tanker: Hvorfor fik det barn ikke et fornuftigt svar? Og: Godt Ellen ikke var der, for hun havde forklaret hele forplantningmysteriet for pige – og alle andre i nærheden. Men så havde pigen på den anden side lært noget…

Og så grunden til at Ellen ikke var der:

Hun havde sat sig nede i børnetøjsafdelingen for at hænge Hello Kitty-sko på plads – hun kan slet ikke klare, at sådan noget ikke hænger ordentligt. Så jeg havde givet hende besked på at blive der, indtil jeg havde betalt den cardigan jeg havde fundet til Karen. Men der var lidt kø og da jeg kom tilbage var der ingen Ellen. Hmm. Jeg kaldte på hende og jeg har en ret gennemtrængende stemme når jeg vil, men der kom ingen svar. Jeg ledte butikken igennem. Stadig ingen Ellen. Jeg ledte udenfor og kiggede ned af gangene – jeg gav besked i H&M om at hvis der var nogen der fandt en pige af Ellens beskrivelse, så måtte de gerne lige holde på hende til jeg kom igen. Samme besked i centerinformationen og så ellers ned i legerummet, ned i BR og lidt rundt. Efter en halv times tid begyndte jeg at blive lidt bekymret… Der kom så en mor hen og fortalte mig, at de nede i Kvickly kunne efterlyse hende. Så mig ned i Kvickly og få Ellen kaldt over højtalerne. Og endelig – efter næsten tre kvarter – kom Ellen gående gennem Kvickly med en fra bistoen i hånden. Hun havde leget nede i Bistroens boble-rum og var egentlig noget sur over at være blevet afbrudt… Men kvinde fortalte at det ville have været nemt nok at få fat på os, hvis ikke jeg var kommet, for Ellen havde beredvilligt fortalt hvad hun hed, hvad vi hed, hvor hun bor, hvor gammel hun er og sikkert en hel masse mere.

Så hun var gået gennem det meste af storcentret for at komme ned for at lege – et sted hvor hun sidst var da Karen var nyfødt for ca. et år siden – og hun havde hygget sig med at lege… Nogen der ved hvor man kan købe en GPS-sender der kan indopereres i nakken?