Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”

Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Tirsdag var det Kåres fødselsdag, så mandag aften lavde mig og Ellen gaver til ham.

Tirsdag morgen stod Kåre og Karen op og lod mig og Ellen sove til klokken 9. Jeg havde sat dej over mandag aften og Kåre havde bagt bollerne, så der var lune boller til morgenmaden. Ellen havde lavet et fint hjerte, hvor der stod FAR til Kåre.

Ungerne blev afleveret i – eller rettere udenfor – børnehaven. Karen skulle på biblioteket og Ellen skulle i hallen.

På biblioteket var de blevet mødt af en rar mand, der havde inviteret dem på pandekager og saftevand – så der var ikke spist meget af madpakken. 🙂

Da de kom hjem fik vi varm kakao med flødeskum og det fik vi sørme igen inden Ellen skulle sove. Det er vist godt at det ikke er så tit der er fødselsdag i familien…

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Torsdag var det Karens første fødselsdag.

Kåre havde møder på arbejdet, så vi startede dagen med pigehygge og havregrød. Der var naturligvis flag på bordet, et lille trætog med lys og Ellens gave til Karen.

For halvanden uge siden var vi i Randers Regnskov, hvor Ellen valgte to krokodillepuslespil til Karen – det skulle være to ens!

Ellen var ovenud lykkelig – Karen var bare som hun plejer, men hun synes det var sjovt at åbne pakken, så Ellen var glad.

De blev afleveret i børnehaven som de plejer, men jeg kørte (det blæste så meget at jeg ikke turde cykle med dem) hjem og bagte pølsebrød og tog ned for at spise frokost med dem. Og i dagens anledning havde Ellen fået lov til at spise i vuggestuen.

Da jeg kom ned – medbringende to madkasser – havde Ellen allerede spist sin madpakke. Altså lige bortset fra at det ikke var Ellens madpakke, men Cs madpakke… Nå, vi tog mad fra Ellens og Karens madpakker og et pølsebrød og stoppede i Cs madpakke og lagde den tilbage i det rigtige køleskab… 🙂

Der blev sunget fødselsdagssang og givet gave. N havde malet en delfin til Karen og han var meget stolt af at give den til Karen – man kunne også se at han havde gjort sig rigtig umage med den.

Så var det sengetid for de små, så jeg kørte hjem igen.

Det var jo en torsdag, så der var gymnastik. Begge unger bliver rigtig glade når vi kommer ned i hallen – vi kommer altid i hvert fald et kvarter før, så der er tid til at de kan kravle/spæne lidt rundt. Og Karen var rigtig dygtig – for første gang stod hun et par sekunder HELT SELV! 🙂

Karen og Kåre tog hjem for at lave aftensmad, mens jeg blev nede ved Ellen.

Efter aftensmaden var det tid til flere gaver. Hun fik et stabletårn fra os først – og så havde hun ikke rigtig tid til mere. 🙂 Hun fik også en Tottebog og penge – så må vi se hvad vi finder på for dem. Kåre havde endda været nede for at købe kager, så vi kunne få fødselsdagskage. 🙂

Vi sang også fødselsdagssang – og så var det igen ved at være puttetid for fødselsdagsbarnet. 🙂

Mandag hentede jeg Karen tidligt (og undgik heldigvis at Ellen så mig) og tog i mødregruppe til julehygge.

Onsdag var der julefest i børnehaven og afsked med lederen, som er blevet områdeleder. Ungerne havde en god dag og Julemanden/Fiffig Jørgensen brugte tryllestenen til at trylle alle ønskesedlerne om til godteposer! Til frokost var der risengrød og selvom Karen ikke plejer at gide risengrøden i vuggestuen og vi havde givet hende en madpakke med, så var risengrøden alligevel et hit. Og Ellen forsikrede os om at der VAR kanel og smørklat. 🙂

Ellen må have fået for mange indtryk i løbet af dagen – aftenen var i hvert fald noget hård at komme igennem.

Glædelig 1. december!

Et par billeder af tøserne, der glæder sig til at skulle i kirke med børnehaven/vuggestuen.