Spøgelsesjagt

Ellen blev smidt i seng til en middagslur – og hun synes i hvert fald ikke hun skulle sove selvom hun var meget træt. Så sengesiden blev lukket og selvom hun skreg en del, så blev der meget hurtigt meget stille.

Da hun blev vækket til spisetid var der jo blevet mørkt – og så skal man lege med lommelygter! Så vi spiste vores aftensmad (friserede porrer – Ellen synes det var en mærkelig ide at komme porre i frikadeller), tog tøj på og gik ud. Jeg havde skyndt mig at hænge et par Trygfonden-reflekser op i et træ og i hækken og så fortalte jeg Ellen at vi skulle ud og se om der var spøgelser i haven. SÅ blev hun bange. Man kunne ligefrem se at øjnene blev store og hun blev utryg. Hun ville op til far – for at holde varmen. 🙂

Men hun blev taget på armen og jeg gik foran og lyste med den gode lommelygte. Og da vi så havde hilst på det første spøgelse gik det bedre med det næste. Vi gik så lige en tur rundt om blokken og om forbi plejehjemmet – der var flere gange hun blev lidt utryg, så vi snakkede lidt om at der ikke var noget at være bange for og at der jo ikke rigtigt var spøgelser. Og at spøgelserne hjemme i haven passede på os.

Så da vi kom hjem glædte hun sig næsten til at se spøgelserne og var rundt ved dem alle tre for at sige godnat.

Spøgelsesjægerne - med et spøgelse bagved.

Spøgelsesjægerne - med et spøgelse bagved.

This entry was posted on Sunday, October 31st, 2010 at 19:38 and is filed under Udflugt. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply