Søndag var vi på en lille handle- og geocachingtur til Randers. Vi købte noget salat og nogle sandwiches og fandt en legeplads. Ellen var glad, men det var nu ikke meget hun fik spist. Det var begrænset hvor meget energi vi havde og det blev da kun til en enkelt cache, for den anden vi ledte efter fandt vi ikke.

Ellen tjekkede i øvrigt lige hvor meget 10ml neglelak fylder på gulvet i en Netto. Hun var så glad fordi hun måtte få en pink neglelak, at hun hoppede og så tabte hun den. Jeg kan røbe, at Netto ikke fører hverken neglelakfjerner eller acetone…

Ungerne kom i seng på nogle underlige tidspunkter på grund af den åndsvage sommertid og det betød at vi måtte vække Ellen her til morgen. Kvart over otte kom Karen kravlende med jakke på (hvordan pokker hun har fået den på aner jeg ikke) og en sko i hånden. Skoen blev smidt op i sengen til Ellen – det var vist det man kalder et vink med en vognstang!

Ellen fik en fin, blå cykel af fætter Casper, så nu kunne hun rigtig suse i børnehave. Det gik hurtigt, men til gengæld brød hun helt sammen da jeg skulle gå – og jeg havde desværre travlt i morges.

Men da jeg kom for at hente hende klokken 15.30 var hende og Karen (og en masse andre) i fuld leg i sandkassen. Karen var ikke helt tilfreds med at mig og Ellen gik, men Ellen skulle til tandlæge og det er nu nemmest uden lillesøster på slæb.

Ellen var så dygtig til at være ved tandlæge. Tænderne var helt fine, omend vind og skæve, men det kan nå at rette sig endnu og ellers kan det jo være at de blivende tænder sidder lidt pænere. Men hun sagde sig bare op i stolen og gabte og bed sammen når hun fik besked på det. Tandlægen valgte at slibe/rense tænderne – ikke fordi det var nødvendigt, men bare for at Ellen prøvede det.

Da vi kom hjem fandt vi resterne af isen fra i lørdags og satte os ude i haven med hver vores ske og delte rovet.

Lørdag kom Kåres side af familien på besøg for at fejre Ellen og Tokes fødselsdage. På et tidspunkt blev det lidt meget for Ellen, men egentlig klarede hun dagen fint. Hun var dog noget mere interesseret i at vise sit hjem frem end i at få gaver. Hun fik en kjole, et løbehjul, et smykkeskrin, et armbånd og en Hr. Skæg-bog og -DVD.

Vi fik en gryderet med ris/pasta og salat og islagkage til frokost og boller, kagemænd og marengs til kaffen. Og så var vi en tur nede på skolens legeplads.

Hjemme igen legede ungerne lidt i haven og Christina satte Karen op på en almindelig gynge og gyngede hende. Der var jo ikke nogen der havde sagt at hun ikke kunne – så det kunne hun… 🙂

Da gæsterne var taget hjem var vi alle sammen godt trætte – specielt Ellen! Men det havde været en god dag.

I går blev Ellen fire år og det blev fejret med besøg af børnehaven. 16 børn og fire voksne kom på besøg og det gik rigtig godt.

Karen vågnede allerede klokken 6.15, men Ellen fik lov til at sove til vi vækkede hende klokken 7.30. Hun var godt nok ikke helt indstillet på at skulle vågne, men det gik da – specielt da hun så gaverne. 🙂

Hun fik en drage af Karen og et Brio-tog og en indendørsgynge af os. Til morgenmaden fik de havregrød med chokolade i og chokoladekrymmel ovenpå.

Ellen kom med i børnehave og fulgte dem her hjem og det var en meget glad pige der kunne vise sine venner sit hjem og sit legetøj. Og det gik over alt forventning med at dele med hinanden. Men kors, hvor har de godt nok meget legetøj, når det hele sådan bliver taget ud!

De var meget interesserede i hvornår vi skulle have kager – men det har Ellen også snakket om den sidste uge, så det kan jeg godt forstå. Men vi skulle nu lige starte med frokost. Ellen havde bestemt at vi skulle have kyllingelår og pastasalat og blå brød, så det fik vi. Der var nu forbløffende mange af børnene der ikke var til kyllingelår, så Siri synes det var helt fantastisk.

Og så var der kage – Ellen var rigtig stolt, da hun kunne dele kage ud til dem alle sammen.

Så skulle de hjem i børnehaven igen – der er lidt sygdom og kursus blandt personalet, så de kunne ikke blive længere – vi er bare rigtig glade for at de prioriterede at kunne komme til Ellens fødselsdag! At det så betød at Karen fik en tur ekstra i hallen gør jo ikke noget. 🙂

Det tager jo lidt tid at få 15 børn i tøjet, så eftersom de fik tøj på kom de ud i haven og der var lang kø til rutchebanen. En enkelt var meget bange for Siri og ville først slet ikke have tøj på og ud, men da jeg havde taget hende i hånden og over forbi Siri, så hun kunne se at hun var bundet, så hyggede hun sig i sandkassen få meter fra Siri.

Ellen havde fået lov til selv at vælge hvad hun ville, så hun blev hjemme hos mig og Kåre. Hun var noget træt, så hun satte sig og så Tigerdyrets Familiefest og bagefter spiste vi pandekager inden vi gik på legepladsen. Her viste Ellen virkelig at hun var blevet fire år – hun tog selv Dragen – en stor svævebane, som hun ikke har turdet tage alene før. Men det var sjovt, så hun tog den mange gange.

Så hentede vi Karen og gik hjem og spiste pastasalat og kyllingelår – igen!

Dagen sluttede med en gang varm kakao og et par spil Storm.

Lørdag var der gymnastikopvisning og Ellen havde inviteret mormor og moster Ane ned for at være med. Morfar blev hjemme og passede butikken.

Ellen havde glædet sig rigtig meget, men da hun så alle de mennesker i hallen fik hun sceneskræk og måtte have far med. Desværre gjorde det, at hun ikke var med til at danse og lege – men da der kom redskaber frem gik det bedre og hun var med igen. Nu skal vi så bare gennem sommeren, så gymnastikken kan starte igen!

Nede i hallen var Karen pludselig væk – hun er hurtig! Jeg så mig omkring og oppe bagved blev døren ind til det ene af herrernes omklædningrum meget hurtigt lukket. Hmm – så mig pænt hen og banke på – en glad grinen afslørede hende og da der ikke var andre der reagerede kunne jeg så smutte ind og hente Karen, der pænt sad under en bruser. Heldigvis havde hun ikke kunnet tænde den!

På vejen hjem skulle moster Ane lige se børnehaven og hjemme fik vi kage!

Ellen fik en bog, en badedragt og et sæt sengetøj – og alle vi tre piger fik blomster.

Så er det fredag og vi gør klar til fødselsdagsgæster og gymnastikopvisning i morgen. Karen er for første og anden gang faldet ned af noget: Først fra en reol, men mors reflekser klarede at gribe hende ved at kaste sig efter hende og nå hende fem cm før hun knaldede hovedet i gulvet. Anden gang fra sofaen. Og bare for ikke at føle sig overset tog Ellen den ned fra en stol…

I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

Karen vil op – jo højere op, jo bedre. Om det er reoler, køkkenbordet, håndvasken på badeværelset er lige meget – bare OP.

Det er lidt en udfordring. I går morges tog jeg hende ned fra køkkenbordet 18 gange på halvanden time. Problemet er, at der er en bænk og både bænk og bord sidder fast i væggen og kan ikke flyttes og der er ingen dør mellem stue og køkken.

Hun var også kravlet op i håndvasken på badeværelset – der står en skammel, så Ellen selv kan vaske hænder. Der sad hun så og havde taget proppen op og stoppet 250 små hårelastikker ned i afløbet – og proppet efter med et par andre elastikker, en pincet, et par hårspænder og en saks… Suk.

Så måtte jeg lige have skilt afløbet af, mens jeg med jævne mellemrum måtte ud i køkkenet og tage hende ned fra køkkenbordet.

Det er såmen ikke fordi hun falder ned eller noget – det er mere alt det hun får skubbet ned, når hun kravler op…

Endnu en lille film: Karen kravler op på køkkenbordet

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Søndag stod programmet på mysteryløsningsevent i Paderup. Egentlig slet ikke for børn, men moster Ane havde lovet at kigge lidt efter de to små, så vi tog alle sammen afsted.

Det blev en rigtig hyggelig dag. Ellen brugte meget tid på at lege med sin computer sammen med Klara, men nåede også to JFFC’er – ikke så svært eftersom hun var den eneste der kunne tage dem. 🙂

Karen tullede bare rundt. Og det der med angst for fremmede har hun ikke helt fattet, hun gik fra arm til arm og fra hånd til hånd og hyggede sig vældigt.

Men det var et par trætte piger vi havde med hjem – og et par trætte forældre…

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.