Jeg har skrevet hovedopgave, så det er ikke blevet til så meget blogskrivning.

Jeg tror det største der er sket er at mormor var på besøg og med til sommerfest i vuggestuen fredag. Ellen var godt nok noget træt og havde ikke rigtig lyst til at være med til så meget.

I weekenden har Ellen været rigtig dygtig og har brugt potten hver gang det har været nødvendigt. Altså lige bortset fra da hun tissede på gulvet, for at hendes plastikdyr skulle have noget at bade i… (De stod fint på en lang række midt i søen, da vi kom ind i stuen.)

Dagens tur gik til Viborg. Jeg skulle prøve at finde et par overalls og så skulle vi naturligvis geocache.

Ved en cache viste vi Ellen et insekt. “Bænkebider” svarede hun, da vi spurgte hvad det var for en. Og straks løb hun over til skulpturen cachen viste frem og hentede en af de store sten der lå rundt om, for som hun sagde “bænkebidere kravler under sten”. Vi blev dog enige om at lade den kravle på væggen og lægge stenen på plads. 🙂

Ellen fik også sin første franske hotdog – det kan hun godt lide. Men ellers var hun faktisk lidt træls at have med. Hun gad ikke rigtigt og så er hun både pyldret, hysterisk og voldelig – vi blev både sparket og trampet på. Og det frygtelige er at hun slet ikke forstår at hun ikke må. Hun griner bare mere og mere, når vi prøver at forklare hende, at den opførsel ikke kan tolereres. Suk.

Vi sad lige så stille og spiste morgenmad og snakker om mælk da Ellen pludselig kalder mig et røvhul og griner. What? – tænkte jeg og spurgte hvad hun sagde. “Røvhul” – gentager hun og griner endnu mere. Og så var det det gik op for mig hvad hun sagde: Vrøvl!

Det er altså også lige et ord man skal vende tungen rigtigt for at sige!

Findes der meget der er sjovere end at hoppe i vandpytter? Nej, det synes mig og Ellen i hvert fald ikke. Så i går da jeg hentede hende kørte vi ned til stationen, hvor byens største vandpyt plejer at være. Og så hoppede vi ellers rundt i den indtil toget med far kom.

Vandet gik Ellen til op midt på benet og man kunne hoppe fra kantstenen ned ud i vandet. Vi var hverken rene eller tørre da vi kom hjem, men vi havde haft det sjovt. 🙂

Godt man har et barn – folk ser så underligt på en, når man begynder at hoppe i vandpytterne som 32-årig. 🙂

Vi sidder lige så stille og spiser frokost og Ellen har lige fået en sildemad mere. Hun sidder og holder fast i fars arm med højre hånd og vil lukke sildeglasset med venstre. “Det er nemmere hvis du tager og holder ved glasset i stedet for mig”, siger far. Hvorefter Ellen resolut rækker ind over venstre arm med højre hånd og tager solidt fat i mælkeglasset!

Jeg må indrømme at jeg ikke aner hvordan de fik lukket sildeglasset, for jeg prøvede ihærdigt at skjule at jeg var ved at falde ned af stolen af grin.

I øvrigt har Ellen endnu ikke haft ble på i dag, men har pænt tisset på potten tre gange – ingen uheld!

Hele formiddagen blev tilbragt på sofaen i pyjamas, men efter frokosten kørte vi mod Moesgaard Strand, hvor vi skulle mødes med en masse andre geocachere. Ellen fandt straks en flok at lege med på stranden – det var så sjovt, at hun slet ikke havde tid til at skulle have kage.

Men et par caches blev det også til – og for en gangs skyld havde hun lyst til at bytte. Så hun fik seks farveblyanter, et perlearmbånd og en sæbebobleting. Men det sjoveste var nu da far var løbet i forvejen og havde glemt at lukke tasken: Vi kunne følge det fineste spor af tabte Gjøltrolde. 🙂

Hun havde nær skræmt livet af sin stakkels mor. Vi gik alene et stykke langs en af skrænterne ned til vandet. Jeg skulle lige se hvor langt der var til der hvor vi skulle mødes og da jeg vender mig rundt er hun væk. SHIT! Jeg kunne simpelthen ikke se hende og jeg nåede at være sikker på at hun var drattet ned. Men så snart jeg gik et enkelt skridt fremad fik jeg øje på hende. Hun stod bare bag et træ og kiggede ned på vandet.

Tilbage igen fik Ellen et stykke kage mere og så gik hun ellers på opdagelse på stranden mens vi andre snakkede. Hun er fuldstændig frygtløs. Der var ingen mennesker på stranden, så hun nåede 2-300 meter væk og gik ud på en badebro og stod derude og betragtede vandet. Da var jeg godt nok gået ned mod hende, men hun opdagede mig først da hun var inde igen.

På vejen hjem faldt hun godt og grundigt i søvn i bilen, så hun ville bare sove videre – ingen aftensmad til hende. Der skulle dog lige fjernes en skovflåt og skiftes en ble. Det bliver spændende hvornår hun vågner i morgen og hvor sulten hun er!

I morges smurte jeg madpakke som jeg plejer – Ellen og far sad og spiste morgenmad. Jeg tabte så en lille madkasse ned på gulvet og Kåre spurgte om jeg i det mindste ikke havde ramt foden. Det havde jeg heldigvis ikke, for det havde godt nok gjort ondt.

Da jeg så kommer hen og sætter mig ved bordet kommer Ellen hen og stiller sig foran mig: “Undskyld mor”, siger hun så. Hun havde jo ikke gjort noget, men det plejer at være fordi hun har slået eller sparket at hun skal sige undskyld og det forklarer vi hende med at hun jo har fået det til at gøre ondt på andre. Ja, det er lidt svært at forstå når man er to år, men vi forklarede hende, at det jo ikke er hendes skyld at mor har ondt i foden.

Men i hvert fald så sætter hun sig ned, tager min fod op og puster på den, så den ikke skal gøre ondt mere.

Så sad jeg lige der med tårer i øjnene – hvor kan hun godt nok være sød!

Så er Ellen startet i vuggestue igen – det er vist gået ganske fint, bortset fra at vi ikke er så frygtelig gode til at stå op her i huset. Omkring klokken 9 plejer vi at vågne!

I går fik jeg en akuttid på Viborg Sygehus i dag klokken 16 og så var spørgsmålet jo om Ellen skulle hentes tidligt og med eller om hun skulle passes. Så jeg tog Ellen i hånden og gik over til naboen, for at spørge deres datter om hun kunne hente Ellen i vuggestuen og hygge sig med hende en lille time indtil vi kom hjem. Det kunne hun heldigvis godt. Ellen var godt nok noget genert, men det plejer at gå over.

Så i dag da vi kom hjem, kunne vi ellers se Ellen sidde glad på køkkenbordet hos naboen og vinke til os. Da jeg kom over for at hente hende og spurgte om hun ville med hjem, sagde hun klart “nej” og gik ind i stuen. 🙂

Heldigvis ville hun gerne passe Ellen igen en anden dag, hvis det bliver nødvendigt, for Ellen virkede som om hun synes det havde været ganske hyggeligt.

Det synes forældrene også, for de havde så muligheden for at geocache en hel eftermiddag. 🙂

Lørdag formiddag pakkede vi bilen og kørte nordpå. Første stop var Arden, hvor vi ville finde en cache og spise vores frokost. Ellen blev godt nok noget skuffet over skovlegepladsen – der var bare et par gynger. Men hun var godt tilfreds med mængden af hindbær i skoven. 🙂

Og så er det jo altid sjovt at finde en cache og bytte i den.

Hjemme ved mormor og morfar skulle hun straks i butikken og se. Hun er rigtig god til det – hun tager ikke noget og plager kun diskret: “Se her mormor, den er godt nok flot!” 🙂

Til aftensmaden var der oliven og kogte gulerødder – hvad mere har et barn brug for?

Søndag gik med en lille skovtur op i mormor og morfar skov – morfar havde lagt en geocache, så vi skulle jo lige op og se hvem der kom først.

Det var en meget træt pige vi havde med i bilen hjem. Da vi kom hjem, sov hun så godt, at hun bare prøvede at vende sig rundt i autostolen da jeg prøvede at vække hende. 🙂

I dag var det så første dag i vuggestuen efter ferien. Det gik fint nok. Hun var lidt ked af at vi skulle gå, men det er ganske normalt. Men hun havde åbenbart savnet Bente, for da vi hentede hende, var det i hvert fald Bente der skulle sætte hende ind i bilen!

Nu opdager vi det ikke selv, fordi vi altid er sammen med hende, men hun skulle være blevet meget bedre til at snakke i løbet af de uger vi har haft sommerferie. Hun snakker i hvert fald meget – også gerne om natten…

I går havde vi voksne noget travlt indtil midt på eftermiddagen. Men så gik vi også ud i haven og lavede et bål og bagte snobrød og ristede skumfiduser. Ellen var nu mest til rå skumfiduser. 🙂

I dag skulle vi til Bjerringbro for at handle og vi flottede os og købte landgangsbrød i Superbest til frokost. Dem spiste vi så ude ved skovlegepladsen og samtidig benyttede vi lejligheden til at lave cachetjek på “Mysteries kan også være for børn“.

Der er en bæk, så der blev brugt lang tid på at spille Plyspind og smide sten i vandet. Og der blev leget på skovlegepladsen – så hvorfor hun ikke sover endnu, det forstår jeg ikke. 🙂