I går aftes sang vi af en eller anden grund “Et barn er født i Bethlehem” mens vi spiste aftensmad. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det var Ellen fik sagt det, men der gik altså lige et par sekunder før jeg opfangede hvad “kransedag” var. Det er naturligvis adventssøndag hvor man synger omkring adventskransen. 🙂

I dag skulle vi tidligt op – for der var nemlig lysfest i børnehaven/vuggestuen – altså forældrekaffe fra klokken 6.15! Vi var der altså nu først lidt over otte. 7.20 da ungerne blev vækket var de stadigvæk langt væk i drømmeland og Ellen var da heller ikke ligefrem interesseret i at stå op – indtil Kåre fortalte at vi jo skulle til lysfest i børnehaven. 🙂

Vi stod ude da kirkeklokkerne ringede og jeg siger til Ellen at nu er klokken otte og kirkeklokkerne ringer fordi det er morgen. Morgensurt lyder det så fra Ellen: “Nej, det er nat!” (Moderen var enig.)

Men vi cyklede alle fire ned i Spiren og var på tur rundt på legepladsen, hvor vi både skulle lugte, tælle, lyse og skyde med vandpistol og så ind i vuggestuen til luciabrød og kaffe. Bagefter gik vi ind i børnehaven til “krydser” og kaffe – Ellen kaldte luciabrødene for krydser. Og ungerne er så stolte når de selv har været med til at bage – det er rigtig hyggeligt.

I aften har vi lavet kalenderdekorationer, så vi er klar til i morgen!

Ja, jeg ved godt at det hedder Energimuseet, men jeg kommer nu altid til at kalde det Elmuseet.

Men i hvert fald plejer de at have juleåbent en dag i adventstiden og i år ville vi altså besøge dem.

Vi kom omkring klokken 11 og det første vi ser, faktisk allerede inden vi når indenfor, er Julemanden! Ellen skynder sig at gemme sig bag mig. 🙂

Men han dykker ned i sin sæk og har tre slikkepinde med op. Ellen tager forsigtigt en og siger tak. Men Julemanden siger at hun må få ALLE tre. Og bagefter dykker han IGEN ned i sækken og igen og igen. Så hun ender med tre slikkepinde, en blyantspidser, en lineal og to magneter. Det var en MEGET gavmild julemand!

Vi ser et par af udstillingerne og vender tilbage for at få noget frokost. Der var bl.a. risengrød med det hele (også nisseøl) for 18 kroner. Kåre fik en adventsplatte med to store frikadeller og rødkål og tre pæne stykker stegte sild – og tre halve stykker rugbrød. Hvad er det folk har imod rugbrød? Der er aldrig nok og der er altid masser af kød.

Så så vi resten af udstillingerne og der var masser af aktiviteter. Man kunne klippe julepynt, der blev kogt bolcher og bagt vafler. Da Karen så de vafler garanterer jeg for at sutten hurtigt røg gennem luften!

Det største hit var en robot der spillede “følg-den-mærkede-skål” med en, men der var masser af andre ting hun synes var sjovt.

Karen faldt i søvn på vej mellem en af bygningerne, men vågnede brat, da det pludselig begyndte at regne voldsomt – stakkels Karen.

Da vi så havde fået handlet og kom hjem var det tid til adventskrans, julesalmer, julehistorie og æbleskiver.

Mandag eftermiddag i sidste uge var Karen lidt pyldret og da hun kom hjem havde hun også lidt feber og var lidt snottet – men nå ja, når man lige er startet i vuggestue, så må der forventes lidt sygdom og værre er en gang forkølelse nu heller ikke.

Tirsdag og onsdag var hun hjemme og var egentlig glad og “sig selv”, selvom hun lå mellem 38 og 39 i feber.

Torsdag var hun så faktisk feberfri, men EKSTREM pyldret. Så pyldret har jeg ikke oplevet nogle af mine børn før. Hun ville kun sidde på arm og selv der skiftevis halvsov hun og skreg. Stakkels min lille pige.

Klokken 15.45 satte vi hende på gulvet og opdagede igen at hun simpelthen væltede – hun kunne ikke holde sig siddende. Og hun har ellers siddet stabilt siden juli. Og så ringede jeg ellers til vores læges akutnummer, fik fat i en sygeplejerske som stillede mig videre til en læge som sagde at vi skulle komme med det samme. Og da vi så kom ned og fik tøjet af hende viste det sig, at hun heller ikke ville stå på venstre ben og ikke kunne kravle, fordi hendes venstre hofte sad forkert/opførte sig forkert.

Så lægen ringede til børnelægerne, som bad os komme ind med hende. Det gjorde vi naturligvis, men vi skulle lige hente Ellen i børnehaven først og hun blev rigtig sur, for torsdag er gymnastikdag!

Da vi kom ind på børneafdelingen var der et par stykker foran os i køen – men pludselig begyndte de at råbe lidt på gangen og løbe rigtig stærkt – det var vist et spørgsmål om liv eller død og så kom en ikke-fungerende hofte naturligvis godt og grundigt bag i køen! Jeg ved ikke hvordan det endte med det meget syge barn – jeg krydser bare hvad jeg kan for at det endte godt.

Men Karen blev altså bedre og bedre i løbet af aftenen og da klokken blev 22.30 og der kom en studerende og så på hende, der var hun næsten sig selv igen. Den studerende havde lidt svært ved at undersøge hende, da hun absolut mente at han skulle låne hendes sut, så hver gang hans hoved kom i nærheden af hende prøvede hun at stoppe sutten i munden på ham. 🙂 Men generelt tog hun det rigtig, rigtig pænt!

Ellen opførte sig også rigtig flot taget i betragtning at hun havde måtte undvære gymnastik, at det var RET sent og at hun havde skullet være i det lille undersøgelsesrum så længe. Og så synes hun det var lidt sjovt at den studerende hed Otto. 🙂

Men selvom Karen nu havde det fint, så skulle der altså en “rigtig” læge til – og den vagthavende havde stadigvæk ret travlt med det kritisk syge barn. Heldigvis kom der en anden læge forbi, der kunne se på Karen.

Konklusionen var, at de ikke aner hvad der var galt, men at det kunne være at leddet havde sat sig fast eller det kunne være reaktivt artrit som følge af forkølelsen. Begge dele gør moderen MEGET ked af det – men der er jo ikke andet at gøre end at tage det som det kommer, hvis der sker mere og så håbe på at det var en engangs”fornøjelse”.

Men de var nu så søde på afdelingen. Vi fik alle sammen lov til at spise der sammen og Ellen var lykkelig, for der var koldskål og “kammerjuter” til dessert – og SAFTEVAND! 🙂 Og de var lidt overraskede over Karens menu: Koteletter med kartofler, pasta, ærter, tomater og blomkålssalat – men hun kan altså lide det og så unormalt er det vel heller ikke at en 10-måneders spiser normal mad?

Så klokken 23.30 lå ungerne i deres seng – det var en laaaang aften!

Fredag morgen stod Karen op 8.30 og klokken 9.00 kom Ellen trissende. Men 10.30 er da også et meget passende afleveringstidspunkt, ikke? 🙂

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Karen startede jo i vuggestuen 1. november og det er gået SÅ nemt.

Første dag var hende og far der sammen fra 9.30 til 11.30 og da det var gået godt, foreslog Betina at de puttede Karen og så kunne vi hente hende sammen med Ellen. Og det gjorde vi så. Der var ingen problemer og dagen efter havde hun en fuld dag og det samme dagen efter igen – og så var det ligesom den indkøringsperiode.

Hun er rigtig glad for at være i vuggestuen og vi er glade og trygge ved at aflevere hende. Og de andre børn elsker hende. Hun har sågar fået en tegning fra en af drengene. 🙂

Med to piger var det måske ikke helt passende med blå vægge og blå gardiner… Så NU skulle det være.

Ellen blev sendt på ferie hos farmor og farfar og da vi kom hjem søndag aften efter at have været til fødselsdag hos farmor gik vi ellers i gang. Kåre fik flyttet sengene og der ventede os så noget af en overraskelse: Skimmel. SH*T! Så vi gjorde ikke mere før mandag og brugte søndag aften på at finde ud af hvad man gjorde ved den slags.

Mandag startede vi med at ringe til ISS, som sagde, at de ville få den lokale mand til at ringe til os. Han ringede og sagde, at han havde bedt en anden om at ringe til os. Og så ringede den tredje til os og sagde, at han ville komme om 20 minutter.

Han kom, han kiggede på hele huset og fortalte os at vi har et fugtproblem, men IKKE et skimmelproblem. Pyyyh – det var dejligt!

Så Kåre kunne “nøjes” med at fjerne noget tapet, rense muren, mure lidt op igen, sætte nyt tapet på og male.

I mens Kåre klarede alt det hårde, var jeg i fuld sving ved symaskinen, for nye gardiner skulle der også til.

Så det blev ikke til meget hygge næsten uden børn – bare hårdt arbejde. Men det ser nu fint ud.

Weekenden gik med en lille tur til Biersted lørdag, hvor jeg desværre havde glemt kameraet. Søndag tussede vi bare rundt her hjemme.

Karen har sovet meget dårligt, har taget sig til ørerne og er snotforkølet, så i eftermiddag tager vi ned og får tjekket hendes ører. Måske er det bare en rest sovs jeg ikke har fået vasket ud? 🙂

I går aftes sad vi lige så stille og spiste aftensmad. Det vil sige, jeg var færdig, så jeg sad og syede et par Baldere til ungerne (det er ris-/ærteposer). Men så kom der en mail om en ny natcache i Hammel. Karen skulle ikke med, hun skulle sove – men klokken var kun 19.02, så Ellen kunne godt nå det inden sengetid. Så mig og Ellen i tøjet og få koordinatet skrevet ned og lommelygterne i lommen og så sydpå.

I bilen snakkede vi om alt muligt ligesom vi plejer og på et tidspunkt kommer vi ind på gigt. Og så lyder det fra bagsædet:

Mor, når jeg bliver læge, så vil jeg hjælpe dig og få gigten ud af din krop.

Åhhh – moderens hjerte kunne samles op fra en pøl på bilsædet – totalt smeltet.

Men vi nåede frem – og der var ingen biler! Så os ud i den natmørke skov og lede efter reflekser. Og der, ovre bag det krat, var der noget der glimtede. Så igennem krattet (vi skulle vist have haft regntøj på) og over til glimtet. Men der var ingen cache. Vi ledte og ledte og pludselig var der en bildør der smækkede – og en mere! Og så kom der lys i natten, men pludselig hørte vi noget der puslede i nærheden – lygten blev vendt og DER var den! En sød, lille cache, med en jomfruelig logrulle – men vi havde ikke noget at skrive med… Så vi måtte pænt vente til at Brian (Levegodt) også kom og fandt cachen, han havde nemlig en kuglepen.

Og så kunne vi hyggesnakkende køre hjem igen – en FTF rigere. Og så var vi lige omkring Drøsbro Mejeri for at hilse på koen. 🙂

Kameraet nåede vi ikke at få med, så der er ingen billeder.

Torsdag blev vi enige om at NU kunne det være nok med natteroderi og natteamning. Så natten til fredag blev hun slet ikke tilbudt noget, men Kåre endte med at gå med hende sammenlagt et par timer. Natten til lørdag var han kun oppe med hende en enkelt gang på et kvarters tid. Natten til søndag hørte vi hende ikke fra klokken 21 til klokken 7.30. Natten til mandag var hun oppe en halv times tid – hun havde nok oplevet for meget søndag. Og i nat har vi heller ikke hørt hende fra 20.30 til 7.30.

I dag er en stor dag – Karen er startet i vuggestuen! Kåre er der sammen med hende i dag og i morgen bliver hun afleveret til en kort dag. Spændende.

Det eneste moderen er lidt ked af, er at hun ikke virker så begejstret for amningen mere. I morges ville hun slet ikke have noget. 🙁 Så jeg skal nok ikke regne med at amme hende til hun bliver halvandet, som jeg gjorde med Ellen. Tror måske også bare det er fordi jeg ved at det er sidste barn jeg får, at jeg er meget ked af det.