I dag skulle vi til Randers (altså mig og Ellen – Kåre er arbejdsramt) for at bytte en julegave og handle til de næste par dage. Vi fik byttet julegaven, men da vi gik ind i Fø-afdelingen af Føtex vendte vi hurtigt om og tog i Randers Regnskov i stedet for. Så må vi spise det vi har i huset!

Som sædvanligt havde vi en hyggelig tur i rengskoven. I dag var Ellen mest til at klatre på trapper og klipper i Sydamerika-kuplen, så det var det vi gjorde. Mange velmenende mennesker ville hjælpe Ellen på trappen, men det ville Ellen IKKE. Stakkels mennesker – de ville jo bare hjælpe, og så skælder hun dem ud.

Der var også en enkelt der spurgte om hun dog ikke fik våde bukser. “Jo – og møgbeskidte” svarede jeg og damen rystede på hovedet.

Der var også nogle stykker der tiskede lidt om at hun da ikke var stor nok til at gå rundt selv og da slet ikke på trapper. Men hun har altså relativt godt styr på det og hun lærer det jo ikke, hvis ikke hun får lov.

Det eneste tidspunkt hun blev lidt betuttet, var da saki-hannen hoppede ned og landede en halv meter fra hendes hoved. “Abe” udbrød hun og gik videre.

Det er altså smart med de sæsonkort. Så kan man bare smutte ind forbi når man lige har tid.

Jeg ved virkelig ikke hvad Ellen har hentet sig, men køn er hendes hud ikke. Og den er heller ikke rar at røre ved, den minder mest om sandpapir. Men hun er glad og legende, så det er ikke noget jeg gider gøre en masse ud af.

I går slappede vi bare af. Det blev til en lille tur i skoven, men det var også det. Ellen bare løb ned af en isbelagt sti uden at falde eller være bekymret – ret imponerende.

I dag har Kåre ligget i sengen hele dagen og jeg har haft Ellen med i skole og ud for at bytte en julegave og købe lidt fyrværkeri.

Ellen har haft nogle frygtelige hidsighedsanfald i dag. Først i BabySam, hvor hun skulle med videre og væk fra trappen – Ellen synes at trapper er noget af det sjoveste. Så hun lagde sig ned og skreg. Jeg stod bare og kiggede på hende og spurgte til sidst om hun troede hun fik noget ud af det. Så rejste hun sig og tog mig i hånden og så kunne vi komme videre. Og igen da hun skulle i bilen og igen da vi skulle hjem fra biblioteket. Men heldigvis er jeg stadig både stædigst og stærkest!

Mor blev hjemme og skrev opgave, mens far og Ellen tog til julefrokost i Bjergby. Så vidt jeg har forstået så var det en hyggelig dag med flere slædeture og computerspil med fætter Toke. Det var i hvert fald en træt pige der kom hjem.

2. juledag gik stille og roligt med at vi tog hjem fra Biersted og slappede af her hjemme. Ikke noget vildt og voldsomt – bare stille og roligt. Det trængte vi vist også alle tre til.

Juledag sov vi længe og så kørte vi op til mormor og morfar. Ellen og mor fik sig en middagslur og så var Ellen og morfar ude at køre på slæde. Jeg ved ikke helt hvem der nød det mest. 🙂

Så var det tid til julegaveudpakning og det går lidt mere stille og roligt, når Ellen er den eneste under 25. Ellen var igen rigtig flink til at finde pakker og dele dem ud, når far havde læst hvem de var til.

Aftensmaden juledag er raclette – altså smeltet ost med kartofler og syltede agurker (og lidt mere). Og så snart der er syltede agurker på bordet, så har Ellen ikke brug for mere. Men jeg tror nu at hende og moster Ane fik spist en del cocktailpølser.

Resten af aftenen blev brugt på ren hygge og selvom Ellen blev forsøgt puttet mente hun bestemt ikke at hun skulle udelukkes fra selskabet. Så morfar forbarmede sig over hende og hun fik lov at komme op. Hun hyggede sig med os andre indtil klokken 23, da jeg ikke kunne mere.

Vi havde en rigtig god juleaften. Først var vi i kirke og det klarede Ellen fint – med hjælp fra et stort stykke pizza! Hun var godt nok ved at puste lysene på juletræet i kirken ud, men det lykkedes ikke.

På vej hjem fra kirken udbrød hun: “Mer’ ‘leluja syng'” og så måtte vi jo synge. Da vi nåede til “guld, røgelse og myrra skær” blev vi afbrudt af Ellen: “Tissemyre?” Og så måtte vi jo skifte sang!

Madglad som hun er, så spiste hun alt hvad der blev serveret for hende og specielt Waldorfsalaten og kirsebærsovsen var godt.

Hun var med til at danse rundt om juletræet fra start til slut og der var heller ingen problemer med julegaverne. Var de til hende, så åbnede hun dem og var de ikke, så gav hun dem til den de var til.

Klokken 21 blev hun puttet, men det passede absolut ikke damen. Så hun blev taget op igen og hyggede sig uden brok indtil klokken 2245 hvor vi kørte hjem. Klokken 23 faldt hun i søvn i bilen og sov bare videre da vi kom hjem.

Så en rigtig hyggelig juleaften uden det mindste brok eller besvær.

I morges da mig og Ellen vågnede sneede det. Ellen stod op før mig og kom stolt ind i soveværelset med alle hjerterne fra juletræet – så kunne vi ellers hænge julehjerter op igen.

Jeg besluttede mig for at køre i vuggestuen alligevel, men jeg valgte IKKE at køre til Randers for at købe en julegave til Ellen.

Da det var hentetid var der kommet meget sne, så bilen blev stående og jeg hentede Ellen på slæde. Det var et stort hit og da vi kom hjem lavede vi en snelanterne til at byde far velkommen hjem.

Hun har simpelthen været så sød hele aftenen og har hjulpet med at rydde op. Og da jeg bad hende om at gå ud og lukke Siri ind gik hun ud, åbnede døren og råbte “kom så, Siri”. Da jeg sagde at det var ved at være sengetid, kravlede hun selv op i sengen og bad om at få sengetøj på. Hun er altså nem.

Ellen og Siri startede morgenen med at vælte juletræet… Heldigvis var der ikke kommet pynt på endnu. Men det var en lidt underlig morgen, for Ellen vågnede tidligt og jeg var noget ved siden af mig selv, fordi jeg skulle have Siri til dyrlæge så hurtigt som muligt.

Kåre var hjemme så vi hentede Ellen sammen – på slæde. Det synes hun var sjovt.

I aften har vi pyntet juletræ. Fra starten ville Ellen gerne være med til at hænge stjerner op, men så svandt interessen stille og roligt. Men hun nåede da at hive et enkelt hjerte i stykker og det var også rigtig sjovt at prikke til alle kuglerne. Nu må vi så se hvordan juletræet ser ud efter nytår. 🙂

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!