I dag arbejdede Kåre hjemme, så han kunne komme med til forældrekaffe i vuggestuen. Så morgenen gik stille og rolig – mere eller mindre ligesom det plejer, bortset fra at Kåre sad inde i stuen og arbejdede.

Vi var nogle af de første der kom til forældrekaffe og vi blev hilst velkommen af et glad barn, der i hvert fald ikke havde gidet sove middagssøvn i dag! Vi fik noget kaffe og en kage og fik hyggesnakket lidt med de andre forældre. Det er altså nogle dejlige unge – og så tillidsfulde. Jeg nåede da at sidde med fire forskellige på skødet mens vi var der.

Nu hvor vi er kommet hjem og har fået aftensmad kan man godt mærke at Ellen ikke er helt klar til at undvære middagsluren endnu. Men hvad skal man gøre? Nogle dage sover hun læææænge, andre dage sover hun ikke og hun sover ca. 12 timer hver nat uanset hvordan hun har sovet om dagen.

Ellen gider altså ikke være inde, når man kan være ude!

Fræk gøj.

En ganske almindelig tirsdag, hvor hverdagens trummerum blot blev afbrudt af en tur på genbrugspladsen med alt pappet fra den nye sofa. Mens Kåre pakkede bilen hyggede Ellen sig med at øve sig i at køre bil. Der blev tændt for radioen og fyret godt op under bassen – det virker bare ikke så sejt, når man sætter radioen på P4!

Ellen hygger sig bag rattet.

Der siges godnat i den nye sofa.

Det vides ikke rigtigt hvad Ellen har lavet i dag, men i hvert fald noget med nogle puslespil. Normalt får vi jo lige en kort briefing når vi henter hende, men i dag gik alt bare galt.

Vi skulle købe en sofa i IKEA og det endte med at tage en farlig masse tid. Så pludselig stod vi der og kunne godt se at det kom til at knibe med at nå at hente Ellen – i hvert fald hvis vi ikke ville til Århus igen i aften for at hente sofaen!

Så jeg ringede til vores nabo og spurgte om ikke deres datter måske kunne hente Ellen. Moderen mente at det nok var bedst hvis hun gik med. Så jeg ringede til vuggestuen og sagde at der kom  nogle andre for at hente Ellen.

Da vi kom hjem gik jeg over til naboen for at hente gøjen. Hun stod oppe på køkkenbordet og vinkede glad. Og datteren var glad, for Ellen ville kun gå med hende i hånden på vej hjem fra vuggestuen. Så Ellens første pasning udenfor familien gik godt. 🙂

Nu har Ellen fået en sofa ind på sit værelse, så nu kan hun selv kravle op i og ned fra sin seng. 🙂

Bamserne bliver flyttet op i den nye sofa.

Ny sofa - og hvad er det første ungen gør: Tisser på den!

Under morgenmaden viste det sig at både Kåre og jeg havde tænkt på at vi skulle en tur i Randers Regnskov i dag. Så vi kørte til Randers og gik ind af dørene lige som de blev åbnet. Der var næsten ingen mennesker og vi nåede både at se dværgodderne og gibbonaberne blive fodret.

Ellen blev forbløffende hurtigt træt, men vi nåede da lige ud for at klappe gederne inden vi kørte hjem til en god middagslur.

Ellen peger på sakiabernes unge, der sidder trygt inde på dens mors mave.

Man kan altså godt blive træt af sådan en tur.

Ellen synes dyrene er så hyggelige - og hun er rigtig god til at gå roligt til dem, så de også er trygge ved hende.

En af gederne havde lagt sig ind i et lille skur - Ellen syntes hun ville besøge den. (Det var naturligvis et sted børnene gerne måtte komme.)

Ellen gad IKKE have nattøj på - utroligt at man efterhånden er nødt til at holde døre og vinduer låst!

I dag har vi haft vores første sådan helt store trods-scene. Ellen har ikke sovet så godt i nat, så hun var sur hele formiddagen. Da vi nåede frokosttid var det helt galt, så da hun havde spist silden fra sin mad ville hun have noget andet pålæg. Men man får ikke nyt pålæg, før man har spist det rugbrød der hører til det pålæg man allerede har spist. Så hun skreg og skabte sig og blev sendt fra bordet. Og så sad hun ellers i bedste teenagestil og surmulede op af køkkenskabene.

Men selvom hun må have været godt sulten, sov hun alligevel næsten tre timers middagssøvn. Det er lidt skægt med den middagssøvn. Nogle dage vil hun slet ikke sove og andre dage tager hun tre timer.

I eftermiddags har hun været i godt humør og hun synes det var lækkert med pitabrød til aften. Specielt fordi der var majs til – Ellen elsker majs. Men pitabrødet var et sted man opbevarede maden mens man spiste den med fingrene. 🙂

Så var vi lige ude og få en gyngetur og inde at lege i vores ikke-så-hemmelige-hule inde mellem enens grene. Og nu er det ved at være sengetid.

Madopbevaring i pitabrød - mon der er flere majs dernede?

Ellen, Siri og mor inde i den-ikke-så-hemmelige-hule.

Når man har et barn på halvandet har man oplevet mange “første gang”. Men i dag har jeg oplevet tre:

• Hun kravlede selv op i sengen, efter at jeg havde sat et bord hen foran den. På den måde er det meget nemmere for mig at putte hende og tage hende ud af sengen. Til dem der ikke ved det, sover Ellen i en hospitalsseng med en side der kan fjernes.
• Hun tog helt selv sin jakke af, da vi kom hen i vuggestuen. Den var godt nok lynet op, men ærmerne klarede hun selv. En af pædagogerne tog skoene.
• Og så har jeg fået det første kys fra Ellen. En meget stor dag for en mor. Et dejligt kys – lige midt på venstre kind. Så bliver man altså glad for sin lille gøj!

Ellen har lukket mor ude fra stuen.

På vej op i sengen - ignorer venligst de ikke-så-rene strømpebukser!

– og en hjælpsom vuggestue.

De sidste par dage har min krop virkelig hadet mig, så jeg kan ikke så frygteligt meget. Men så er det godt nok skønt at Ellen f.eks. selv kan komme i og ud af bilen. Da hun skulle have sko af og på i vuggestuen havde vi dog brug for en hjælpende hånd – men den bliver også givet øjeblikkeligt.

I dag har de haft maddag. Så laver en af stuerne frokost til alle de andre og det tror jeg nok de alle sammen nyder. I dag har de fået brændenældesuppe og der duftede skønt af bacon i hele huset i morges da jeg afleverede hende.

Ellen er selv kravlet ind i bilen og er ved at sætte sig på plads.

I dag har Ellen fået en v.Smile Baby, altså en spillekonsol rettet mod de 9-36 måneder gamle børn. Hun fangede meget hurtigt ideen i den – både at bruge selv hånddimsen for sig selv, men også at der skete noget på fjernsynet samtidig med at hun trykkede på noget på dimsen.

Straffen kom da hun skulle i seng. For hun pegede straks op på modtageren i stedet for at komme hen og sætte sig på mit skød og få en godnathistorie. Men ingen computer før sengetid, så hun fik en historie alligevel – selvom hun nu legede med LEGO imens.

I morges da jeg afleverede Ellen så vi lige lidt til temperamentet: Der var ikke helt formiddagsmadstid, så madpakken kom i køleskabet – med det resultat at Ellen smed sig hysterisk ned på gulvet og skreg. Hendes gode ven S blev helt ked af at se Ellen sådan, så han var lige ved at give sig til at græde. Men det hjalp nu ikke Ellen, som pænt måtte vente på at de andre også skulle spise. Hun var nu ikke ved at dø af sult – hun havde lige spist 3 dl A38 med havregryn og müsli herhjemme!

Ellen og mor hygger sig med v.Smile Baby.

Ellens fine, nye strømper er en anelse for store.

I dag har der været bedsteforældredag i vuggestuen. Jeg tror Ellen var den eneste der havde begge sider af familien med. Både Ellens mormor og farmor var nemlig draget til Ulstrup, for at se hvor det er Ellen tilbringer sine dage.

Nu har vi jo kun set billeder og hørt om dagen, men det lyder godt nok til de har hygget sig. De har været i skoven og samle ting til en udstilling hjemme i vuggestuen.

Og Ellen spiste vist mere af bedstemødrenes madpakker end af sine egne. 🙂

Ellen mellem mormor og farmor med Frank i baggrunden.

Ellen spiser mormor og farmors madpakker.

Mandag er gymnastikdag, så jeg lavede noget mad og fortalte Kåre hvornår det skulle i ovnen. Så kørte jeg ned til hallen, satte cyklen og gik ned i vuggestuen efter Ellen. Og så tog vi ellers hinanden i hånden og gik til gymnastik.

Første halvdel skifter mellem at vi løber rundt og at vi vender tilbage til “basen” og hopper, danser, svinger, slår kolbøtter eller andet. Anden del er fri leg med en masse redskaber! I dag var der bl.a. en kæmpe hoppepude der var meget lang, så man rigtig kunne løbe frem og tilbage. Da Ellen et par gange havde puttet sig ned og lukket øjnene, blev jeg nu enig med mig selv om at det vist var på tide at cykle hjem igen!