Ellen blev smidt i seng til en middagslur – og hun synes i hvert fald ikke hun skulle sove selvom hun var meget træt. Så sengesiden blev lukket og selvom hun skreg en del, så blev der meget hurtigt meget stille.

Da hun blev vækket til spisetid var der jo blevet mørkt – og så skal man lege med lommelygter! Så vi spiste vores aftensmad (friserede porrer – Ellen synes det var en mærkelig ide at komme porre i frikadeller), tog tøj på og gik ud. Jeg havde skyndt mig at hænge et par Trygfonden-reflekser op i et træ og i hækken og så fortalte jeg Ellen at vi skulle ud og se om der var spøgelser i haven. SÅ blev hun bange. Man kunne ligefrem se at øjnene blev store og hun blev utryg. Hun ville op til far – for at holde varmen. 🙂

Men hun blev taget på armen og jeg gik foran og lyste med den gode lommelygte. Og da vi så havde hilst på det første spøgelse gik det bedre med det næste. Vi gik så lige en tur rundt om blokken og om forbi plejehjemmet – der var flere gange hun blev lidt utryg, så vi snakkede lidt om at der ikke var noget at være bange for og at der jo ikke rigtigt var spøgelser. Og at spøgelserne hjemme i haven passede på os.

Så da vi kom hjem glædte hun sig næsten til at se spøgelserne og var rundt ved dem alle tre for at sige godnat.

Spøgelsesjægerne - med et spøgelse bagved.

Vi har haft en særdeles ugidelig weekend. I går kom Ellen i tøj omkring klokken 16 – i dag var den kun 11.

Men vi var i Randers Regnskov i går aftes. I anledning af Halloween var der nemlig åbent til klokken 21 og så var der jo lige lejlighed til at lege lidt med lommelygter. Og denne gang smed Ellen ikke sin ned til nogle dyr.

Der var rigtig flot når man kom ind – der var helt mørkt og så var der masser af græskarlamper. Ellen startede med at være noget skeptisk, men heldigvis tøede hun op, så hun nåede at have en rigtig god tur. I morges snakkede hun da også om spøgelser og lommelygter. 🙂

Og så var vi endda heldige. Hvis man svarede på et spørgeskema om sin oplevelse, så fik man et rabatkort på 50% til et sæsonkort i 2011. Så der sparede vi lige 170 kroner. 🙂

I dag har vi været på genplaceringstur i Bjerringbro. Ellen var godt klar over at vi skulle ned til bækken, så hun tog den største pind med hun kunne finde. Desværre var den så stor at den ikke rigtig kunne flyde i det lave vand.

Da vi var på vej ud for at genplacere besluttede Ellen sig for at hun hellere ville på skovlegepladsen, så hun vendte rundt med bemærkningen: “Jeg går op på skovlegepladsen, jeg skal nok vente på jer.” Men hun kom nu alligevel med, da Kåre skyndte sig at gemme sig – hun elsker at lege gemmeleg.

Jeg har ikke lige været så god til at få opdateret, men der er såmen heller ikke sket så meget.

Gymnastik er startet igen og Ellen ville næsten være med til noget af det fælles i mandags. Men da hun kom hjem bad hun om at komme i seng, så hun sov sødt 18.45 – og vågnede klokken 9 tirsdag morgen. Så hun har godt nok også været træt.

Hun har nu lært at bruge piletasterne på computeren, så nu kan hun spille flere spil. Det er altså godt vi har Oline. Ulempen ved f.eks. YouTube er jo, at selvom man starter med en gang Maisy Mouse, så kan hun pludselig sidde og se ganske voldsomme ting hvis man ikke lige er 100% opmærksom. Men på Oline sker der nu ikke så meget farligt. Hun har endda lært selv at tænde computeren og starte en Firefox, som så starter op på Oline.

En sjov ting ved hende, er at hun jo har lært at sige “nej tak” og ikke bare nej. Så selv når hun i trods vil sige nej, så råber hun surt “nej tak!”

Hun har også fået styr på den trehjulede Winther-cykel nu – i hvert fald så længe det ikke går op af bakke.

Jeg har strikket et par benvarmere til hende. Da den første blev færdig sov hun med den på og i dag blev den anden også færdig (jeg er ikke så sej med et par strikkepinde!). Hun løb ind i sofaen og tog dem begge to på og tog dem først af da de skulle på hænderne i stedet for. Hun er meget glad for dem – og så er det værd at lave noget til ungen.

Hun er også vokset ud af sin autostol. Hun har længe brokket sig over at den strammer og da vi kom til at se efter stak hovedet da egentlig også ovenud. Så vi var i Bilka og købe en Concord Transformer T til hende. Som en geocacher sagde: Den ligner et katapultsæde fra en F16! Den er lidt futuristisk, men Ellen er glad for den. Desværre er det noget hårdt for min ryg at skulle spænde hende fast i den. Men en drejbar i hendes størrelse koster over 10.000 kroner og det er altså i overkanten af hvad vi vil give!

I dag købte vi sylte til frokosten i morgen og til sylte skal man jo have rødbeder. Men Beauvais var dyre og de billige er nu ikke så gode. Men et kilo rødbeder koster 6 kroner og så kan man da også bare lave dem selv.

Så jeg satte dem over at koge mens Kåre hentede Ellen i vuggestuen – og glemte alt om dem. Det betød at køkkenet ikke var så frygteligt kønt bagefter…

Men Ellen ville gerne være med til at pille/smutte rødbeder. Det tog hende meget lang tid at pille et par rødbeder – hun er meget omhyggelig og har ikke lige lært tricket med at bruge hele håndfladen. 🙂

Så skulle de skæres i skiver. Det var lidt svært at skære dem i tynde skiver, så hun skar dem i tykke skiver, som jeg så delte endnu en gang. Der er vist også nogle lidt ukurante i glassene, men de smager jo lige godt.

Til gengæld var hun helt med på at stoppe dem i glassene – næsten… For der røg godt nok også mange ind i Ellens mund!

Og som det ses på billederne, så er det altså ikke ligefrem noget barn og køkken bliver mere ren af – men det er hyggeligt og det smager godt. 🙂

For 2½ uge siden “mistede” Ellen sin bedste ven i vuggestuen – hun blev 3 og skulle i børnehave. Heldigvis er hun bare lige inde på stuen ved siden af, så det er ikke sådan at de ikke ser hinanden mere. Og heldigvis er pædagogerne rigtig gode til at sørge for at de får mulighed for at være sammen.

I dag er det jo så efterårsferie, så der er ikke ret mange børn i huset. Normalt er der vist omkring 60, men jeg tror ikke der var mere end 15 i dag og veninden er en af dem.

Vi kom lidt sent og Ellen havde udetøj på. Ellen løber altid ind af bagvejen, så hun kan nå at være lidt på legepladsen, men i dag fik de to piger altså øje på hinanden gennem et vindue. Jeg kunne ikke høre hvad Ellen sagde, men veninden sagde i hvert fald noget med “søde Ellen”.

Og nu kommer det helt gode så – selvom der skulle til at være samling osv., så fik veninden lov til at få udetøj på og så smuttede de to piger ellers på legepladsen sammen. Alene – bare de to. De var lykkelige. Da jeg kørte hørte jeg ikke andet end hvin og grin nede fra legepladsen.

For det første troede jeg ikke rigtigt at børn dannede venskaber så tidligt – men det gør de altså! Og for det andet er det fantastisk med en vuggestue/børnehave, der tager så meget individuelt hensyn til ungerne. Og for det tredje, så er det skønt at de får lov til at smutte ud på legepladsen alene.

Jeg er sikker på at de to har haft en rigtig god formiddag på legepladsen sammen!

I dag har været rigtig dovnedag. Morgenmad klokken 11 og omkring klokken 15 kom Ellen til at tisse i sit nattøj og fik i stedet for en morgenkåbe på. Klokken 16 fik hun tøj på og vi smuttede over på Borgerservise (ja, det står der på deres postkasse) med et brev og over skolens legeplads hjem.

I går var der som sædvanligt jagtdag ved Fladbro og da vi engang over middag fik taget os sammen til at komme ud af døren kørte vi mod Fladbro.

Ellen gad nu ikke meget andet end at løbe på broen og hun var noget skuffet over at der ikke var nogle ænder i åen. Heldigvis havde jagtforeningen arrangeret et lille løb, hvor der indgik en udstoppet and.

Smagsprøverne, der havde været så gode sidste år, var desværre helt væk da vi kom, så vi fik ikke noget lækkert kød. Og Ellen havde ikke lige tålmodighed til noget så langsommeligt som snobrød.

I øvrigt er vi blevet ramt af børnesår – det ser nu ud som om det nåede at blive taget i opløbet med masser af Fucidin-salve. Først ville Ellen ikke rigtig smøres omkring munden, men efter en forklaring om at det ville hjælpe, så det ikke klør så meget, så stak hun villigt kinden frem.

Det går godt nok stærkt!

Hun tæller op til 14 nu, så bliver hun lidt forvirret og stopper et 7-tal ind inden hun går videre. Men det er måske det 7-tal hun længe manglede for et stykke tid siden?

Hun vil meget gerne at vi skriver bogstaver sammen med hende og er også ret god til at genkende dem. Men alligevel overraskede hun her til morgen. Jeg lå og småsov, da hun kom ind med en bog der længe har været i stykker. Jeg havde repareret den i går og nu havde hun fået den igen. Hun sætter sig op i sengen og siger at hun vil læse den for mig. Det plejer at betyde at hun vil fortælle hvad der er på billederne. Men med høj og klar røst lød det “f – a – r – øh – v – e – r – farver”. Jeg lå med øjnene lukket, men det fik mig alligevel til at spærre dem op. Men jo, der stod farver på bogen – endda med små bogstaver.

Forrige weekend fortalte vi hende hvad højre og venstre er, så det har hun kunnet siden. Fortæller gerne at det nu er højre fod der får strømpe på…

Hun er også begyndt at lege rollelege. Her til aften var hun f.eks. et lille spøgelse. Når man kaldte hende Ellen blev man irettesat og fik at vide at hun ikke var Ellen, men et spøgelse!

I morges ringede jeg til mor og kom til at sige “for pokker”. Det udløste straks en irettesættelse, for sådan taler man ikke!

Til gengæld er søvn blevet et ganske ukendt begreb. I går aftes var klokken 23 inden hun faldt i søvn og hun vågnede klokken 8. Hun har ikke sovet i vuggestuen, men alligevel leger hun inde på værelset nu og virker ikke træt.

Hun har også styr på computeren og mobiltelefonen. Hun skal lige have hjælp til at komme ind på de relevante sider og så klarer hun resten selv med hhv. touch-pad og touch-screen. Specielt ELSKER hun at lege gemmeleg med Kaj og Andrea på Oline.

I dag da jeg hentede hende i vuggestuen legede hun inde i puderummet, hvor hun helt klart efterlignede de store drenge – hun havde det bare rigtig sjovt. Men hun kan ikke helt forstå at hun ikke skal i børnehave sammen med de fem store fra vuggestuen nu her 1. november. Hun har længe været en af de to der har været i vuggestuen længst tid, men nu bliver hun også den ældste tre måneder.

Nå, det var et kedeligt indlæg – men det er sådan noget der er rart at have om et par år, når Ny er på samme alder. 🙂

De har Rotavirus i vuggestuen i tiden – i sidste uge var der dage hvor under halvdelen af ungerne var der og to har været indlagt for at få væske.

Så da Ellen kastede op et par gange i går formiddags ringede de naturligvis efter mig – det er anden gang de har ringet i de halvandet år hun har været der – første gang havde hun næsten 40 i feber, så man kan bestemt ikke brokke sig over det, som man hører andre brokke sig over: At der bliver ringet på grund af et enkelt nys. Og alligevel synes jeg bestemt ikke der er meget sygdom i vuggestuen. Herligt.

Nå, jeg ringer til Kåre, finder scooteren frem, får lokaliseret hunden, der er strøget gennem hækken ind til bagboen IGEN og kører ned for at hente Ellen. Jeg har bevæbnet mig med hundeposer til turen. Men det er en meget glad og hoppende gøj der kommer mig i møde – hun styrter ud i køleskabet, henter sin madpakke og når at spise en hel rugbrød inden vi kommer ud på scooteren. Hun insisterede på at lege på skolens legeplads på vejen hjem og vi kørte også en omvej, så vi kom ned i skoven. Der blev spist en rugbrødsmad mere på vejen hjem. Da vi kom hjem ville hun gerne lege ude i sandkassen og cykle og vi fik også spredt nogle flere sommerblomstfrø.

Da Kåre kom hjem løb Ellen ud for at åbne lågen, så han kunne komme ind med bilen og i løbet af eftermiddagen var vi også en lille tur i skoven.

Men Ellen havde lidt tynd mave i løbet af dagen, så selvom hun er ganske frisk og uden antydningen af feber har vi nu valgt at holde hende hjemme tirsdag også. Det er den eneste måde at få stoppet smitten på, hvis det nu er Rotavirus. Så nu sidder Ellen og Kåre og laver et hus i perler inde i stuen.

Personligt tror jeg at Ellen kastede op på grund af de enorme mængder slik hun fik søndag eftermiddag. Hun fik mere slik søndag end hun har fået hele resten af sit liv – det skyldes nok at farmor og Christina og Louise deltog i eventet. 🙂

Hun fik lov til at sove i fars seng.

Her til morgen kom Ellen ind i sengen til os – går direkte forbi mig og putter sig ind til Kåre: “Kathrines sut er faldet ned!” (Kathrine er Ann Kathrine er hendes kusine, som gav hende en sut sidst vi var hjemme hos dem – men hun får aldrig “Ann” med.)

I går aftes fik jeg et armbånd på af Ellen og det blev her til morgen straks revet af og sat på fars arm, samtidig med at hun tog min mobiltelefon og vendte ryggen til mig og puttede hos far.

Så jeg føler mig noget overset!