Ellen har været på ferie hos farmor og farfar – hun hyggede sig. Imens var mormor og moster Ane lige forbi med nogle kurve. Vi har også haft sidste besøg af sundhedsplejersken til Karen. Hun er som hun skal være og hun kan både høre og snakke – men det vidste vi jo godt.

Lørdag holdt Ellen kaffedag ude i sandkassen – og så fik vi plukket de sidste æbler på træet og fik bagte æbler til eftermiddagskaffen.

Søndag var sidste åbninsdag i Legoland – så det var vist på tide at bruge de fribilletter vi havde liggende. Så vi pakkede ungerne i bilen og kørte sydpå. Det er altså en lang tur! Men vi havde en rigtig god tur – sådan mine umiddelbare indtryk:

– fantastisk personale ved forlystelserne
– mange gode forlystelser til Ellens alder/størrelse
– hyggelig park med små overraskelser rundt omkring
– dejligt med et sted at amme (omend Karen slet ikke havde ro til det)
– absolut en dårlig ide med deres Express Pas
– meget, meget kedelig mad – en børneburger består af brød, bøf, ristede løg og ketchup!
– lidt trælst at man skal betale for at parkere

Men Ellen var lykkelig – hun havde virkelig en helt fantastisk tur! Og det havde vi andre så også – Karen opførte sig særdeles eksemplarisk. De faldt MEGET hurtigt i søvn, da vi kom hjem og fik dem i seng omkring klokken 21.

Vi var noget stolte af Ellen – hun satte selv sine grænser og turde det hun gerne ville. Det tog lidt tid for hende at få overbevist os om at hun gerne ville prøve Dragen – men hun synes det var sjovt da hun fik lov. Hun stod pænt i kø ved alle forlystelserne og huskede for det meste at takke for turen.

Der er sket rigtig meget med Karen siden i mandags.

Hun rejser sig nu op ved ting og begynder at gå rundt langs dem indtil hun når til det hun vil have. Forældrene er naturligvis onde nok til at lægge tingene sådan at de er præcist uden for nå-vidde.

Og så snakker hun. A-ba – a-wa – a-da og en hel masse i samme retning. Hun sludrer løs – hele dagen og lidt af natten med.

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken. Boel-testen blev som forventet bestået uden anmærkninger, hun vejer 9,5 kilo og er 75 cm lang, så hun er faktisk faldet en vækstkurve – men det var også næsten forventet, sådan som hun altid bevæger sig. Og det er i hvert fald ikke fordi hun ikke spiser noget – hun spiser mere end Ellen i tiden.

Men ellers har hun det vist godt og trives, den bette tøs.

Det bliver altså lige en billedreportage – også selvom jeg absolut ikke er tilfreds med den måde billeder bliver vist på!

Nu er jeg efterhånden kommet så langt bagud, at det er fuldstændig uoverskueligt at følge med. Så jeg dropper bare de sidste par uger og starter forfra. Så kan det godt være at der kommer billeder fra vores ret gode sommerhustur til Ålbæk mellem Frederikshavn og Skagen senere. Burde egentlig lære at skrive ned MENS vi er afsted.

Altså: I uge 41 var vi i sommerhus og sidste lørdag var vi på en lille skovtur. Søndag brugte vi på at gøre haven vinterklar og på at bage lidt snobrød. Uge 42 var det business as usual – altså lige bortset fra at Karen fik brev fra vuggestuen og at hun faktisk har været alene i vuggestuen en lille times tid, mens vi var til møde i børnehaven. Men det gik som forventet helt uden drama. Vi afleverede hende til Elin, som Karen kender fra mødregruppen og gik – og Karen hyggede sig mens vi var væk.

I denne weekend har vi været i Bilka efter maling og til farmors fødselsdag, hvor vi efterlod Ellen. Karen tog vi med hjem igen. Hverken Karen eller mine bryster synes om at være væk fra hinanden i alt for lang tid af gangen.

I går var Kåre og Karen taget til Bjergby og mig og Ellen skulle være alene hjemme. Vi startede med at cykle på biblioteket sammen fra børnehaven for at finde en film at se til aftensmaden. Normalt spiser vi i køkkenet, men nu var vi jo alene hjemme… 🙂

Ellen valgte Bambi – og da moderen faktisk aldrig har SET Bambi – altså andet end den de viser i Mens vi venter – så fik hun lov. Vi legede/læste en times tid (og Ellen ville også læse avis og bladrede hele BT igennem) og så cyklede vi hen for at finde kastanjer og hjem for at lave aftensmad.

Helt uden prompting dækkede Ellen bord og vi satte os for at spise og se Bambi – den var nu noget mere uhyggelig end jeg havde forventet, men når hun bare kunne sidde op af mig og snakke om hvad der skete, så gik det endda.

Bagefter kom hun i boblebad og vi så billeder på computeren. Det tog lang tid at overbevise hende om at det altså var HENDE der var billeder af og ikke Karen. 🙂