Ellen har været i cirkus i dag. Cirkus Dannebrog holder forestilling i aften nede ved åen, og naturligvis har samtlige af byens institutioner været forbi for at se det hele.

De så en elefant, kameler og heste. Børnene ville vist gerne have været inde for at klappe elefanten, men de måtte nøjes med at klappe et billede. 🙂

Ellen gik selv hele vejen derned og tilbage igen. En tur på 2,5 kilometer – det er egentlig meget pænt.

Hvis alt går vel skal vi til Goslar til sommer og så skal vi jo have pas. Det betyder at vi skal have taget pasfoto af Ellen og det skal nok blive noget af et projekt: Lukket mund, åbne øjne, begge ører synlige, ensfarvet baggrund osv…

Hvad tror I de siger hvis jeg kommer med det her:

Mor og Ellen hygger sig.

I øvrigt fatter jeg ikke at det skal være så besværligt. Man SKAL have et billede på fotopapir, der skal være velegnet til indskanning. Hvorfor pokker kan man så ikke bare komme med billedet på en USB-stick? Da jeg skulle have nyt kørekort skannede de det ind mens jeg stod og så på dem og jeg fik billedet med hjem igen. Gad vide om de har en royalty-aftale med fotohandlerne?

I går var der kaldt til arbejdsdag i vuggestuen og taget i betragtning at der er 52 børn, så er det altså ganske imponerende at der mødte 45 voksne op.

Da jeg kom med kage, var det normal hentetid, så Ellen tog sin madpakke og gik ud til lågen. Hun kunne ikke helt forstå at hun ikke skulle hjem, men blive i vuggestuen.

Fra køkkenet hvor jeg stod, så det hele sådan en smule kaotisk ud, men der blev lavet en masse. Og der blev taget godt fra af aftensmaden: Kødsovs og skruer – det er lidt trist, når der er så mange kræsne børn, for der var ingen grøntsager, krydderier eller andet spændende i kødsovsen. Men efter aftensmaden var der is – og det var noget ungerne kunne lide.

Klokken 19 orkede jeg simpelthen ikke mere, så mig og Ellen tog hjem. Hun fik et bad og kom i seng og faldt i søvn med det samme. 🙂

I weekenden var vi på besøg hos farmor og farfar i sommerhuset og hjemme ved mormor og morfar – de skulle jo alle sammen have at vide, at Ellen skal være storesøster. Og sjovt nok, så blev de alle sammen glade. 🙂

Ellen hyggede sig begge steder og blev som sædvanligt forkælet godt og grundigt – men sådan skal det jo være hos bedsteforældre.

I dag har hun været på tur med Naturbussen i vuggestuen – noget hun har glædet sig meget til. De har været ved stranden (naturligvis blev Ellen våd) og i skoven og hun siger at de har fanget fisk, men om det er fordi vi har haft snakket om at de måske skulle fange fisk ved vi ikke. Men i hvert fald var det en flok glade børn der gik ind i bussen og en rigtig glad pige vi har fået hjem.

Mor: Hvad er der inde i mors mave, Ellen?
Ellen: BABY
Mor: Hvad skal du så være?
Ellen: Lillesøster

(Termin 6. januar)

Ellen sover stadigvæk i sin hospitalsseng, så hun er lukket inde om natten. Men i nat havde Kåre været inde ved hende og havde glemt at lukke sengen, så i morges vågnede jeg 8.45 ved at der var en der kom listende og smuttede ind under dynen til mig. 🙂

Normalt gider hun altså ikke det der putte noget – der skal ske noget, men i dag gad hun og det var simpelthen så hyggeligt. Så vi tilbragte en lille halv time med at ligge i sengen og snakke og læse og putte. Det er altså en god måde at starte dagen på.

Da hun så kom i vuggestuen og havde afleveret madkassen i køleskabet gik vi ud til de andre. Ellen tussede lidt for sig selv, men så så bedsteveninden hende og så løb de ellers sammen ned i den anden ende af legepladsen hvor de kunne være alene. De rutchede til den stor guldmedalje – og ventede pænt på hinanden, så de kunne rutche ned sammen.

Det bliver en hård dag for Ellen, når hendes legekammerater skal i børnehave allerede til oktober/november og Ellen pænt må vente til marts eller april. De forsøger nemlig at gøre det så børnene fra vuggestuen følges ad i børnehaven og den eneste anden på Ellens alder er fra april, så vi ved ikke præcist hvornår de to skifter. Men så er det godt, at det er en integreret institution, så de ikke forsvinder helt.

I dag da jeg afleverede Ellen var der lige en ble der skulle skiftes og mens jeg ryddede op efter det gik Ellen ind og legede. Da jeg så havde lagt tøj på plads og vi havde hjulpet hinanden med at få madpakken i køleskabet ville jeg tage hjem – lungebetændelsen er stadig træls, så jeg trængte til at slappe lidt af.

Men nej, jeg skulle lige have en kop kaffe først. Hun sad godt nok sammen med de andre og sang, men hun sprang op, løb over i legekøkkenet og hentede kaffekanden og en kop og hældte op til mig: “Værsgo mor”. Og da jeg så havde “drukket” min kaffe og givet hende koppen, sagde hun pænt “farvel mor” og ryddede op efter kaffen, mens jeg gik. 🙂

Hun er nu lidt sød.

Vi er målløse. Ellen har tegnet Nikolaj på sin mave – så man ikke er det mindste i tvivl om at det er Nikolaj:

Ellen med Nikolaj.

Mor er syg, prøver vi at forklare hende. Mor syg hovedet, siger Ellen! Men nej, det er nu bare lungerne. Så her er nogle billeder fra vores yderst begivenhedsløse miniferie:

I dag da Ellen kom ned i vuggestuen var der en bestemt pige hun ville lege med. Så hun fik sat madpakken i køleskabet og fik tøj og sko på og straks vi kom ud ville hun finde L. L løbt rundt med en scooter, men så snart hun fik øje på Ellen blev den smidt til side og sammen løb de grinende ned til gyngen sammen.

Da jeg kørte hjem, kunne jeg se dem sidde i gyngen og grine sammen. Det er altså hyggeligt – min lille pige er ved at blive stor. 🙂

Til gengæld tror jeg godt at de to piger af og til kan være lidt en prøvelse for personalet, for de afprøver grænser i stor stil og kan vist godt rotte sig lidt sammen.