Vi har forsøgt at jule lidt i dag, men da jeg har været meget påvirket af blodmangel i dag har der ikke været så meget energi fra min side af. Men vi har da fået hygget lidt.

Ellen ville gerne gå og piske med den røde kornel, men hun gad ikke være med til at lave kalender- og adventsdekoration. Hun satte en enkelt svamp i den ene og en grangren i den anden. Da det så kom til at der skulle lys i adventsdekorationen og synges og spises æbleskiver, så var entusiasmen straks større. 🙂

Hun har været ude i sneen og lege sammen med Kåre og Siri og her til aften har hun hjulpet med at klippe snore til de stjerner der er kommet op over hendes seng. Desværre forstår hun ikke helt (vil ikke!) at sakse kun må bruges til at klippe i snore og papir når man får lov. Så hun klipper glad i alt!

En lille film af Ellen [.mov, 13MB], som elsker at se og som hun kan se MANGE gange i træk – altid ledsaget af store grin og et højt JA!

I går var Ellen totalt forvirret. Allerede klokken 13 stod vi nede i vuggestuen og ville have hende med hjem – det ligner jo ikke noget, når hun plejer at være den sidste. Men vi fik hende da med. Og så gik turen til Århus – det var en lang tur, for det var lidt som om vejene ikke var helt så farbare som de plejer.

Vi var blevet inviteret til julehygge på fars arbejde på Statsbiblioteket i Århus og Ellen var spændt på at se hvor far arbejdede.

Der var mange mennesker og så bliver Ellen altså lidt betuttet. Hun gemte sig under et bord – meget strategisk var det det bord hvor der stod småkager, så man kunne lige stikke en hånd op og snuppe en. 🙂 Jeg tror hun nåede at få en del småkager – men de var også gode.

Hun var også oppe i tårnet og se udsigten – man kan se rigtig langt oppe fra bogtårnet.

På vejen hjem kørte vi indenom IKEA og der var gøjen altså blevet lidt træt. Til aftensmaden insisterede hun på at hun ville have en rejemad med æg – glem alt om pommes frites, pasta og kødsovs – ungen ville have rejer!

Vi samlede bogstaver og da vi så skulle ud, kunne Ellen selv aflevere et papir og få en lille bamse i gevinst. Og selvom hun var pyldret og træt afleverede hun selv papiret og sagde pænt tak for bamsen. Så bliver moderen lidt stolt.

Imens købte Kåre en kop kaffe og en kanelsnegl, som mig og Ellen skulle dele. Og SÅ blev hun ellers hysterisk – det var HENDES kanelsnegl og den skulle i HVERT fald ikke deles. Men der gik nu ikke lang tid før hun faldt i søvn i bilen og da vi kom hjem i indkørslen ville hun gerne spise den halve kanelsnegl – jeg tror nu den var bedre da den var helt lun.

Og i nat skete det så for første gang: Der lød et BUMP efterfulgt af en ked-af-det Ellen. Hun var faldet ud af sengen. Men der gik under et minut fra Kåre gik ind til hende før hun sov igen, så det var nok ikke så alvorligt. 🙂

I dag har vi været nede at handle – på den eneste mulige måde: Kælk! Og Ellen var noget fortørnet over at springvandet ikke virkede!

Vi kørte ned for at hente Ellen sammen, for vi havde set billeder fra bedsteforældredagen og vidste at vi skulle have en stor juledekoration med hjem. Jeg havde stoppet kælk og hund bag i bilen og så kørte vi ud til Lergraven, for at gå en tur rundt om.

Ellen synes det var sjovest at køre op af bakkerne – jeg er ikke helt sikker på at Kåre er enig. Der var ingen dådyr da vi kom, men de kom hurtigt hen for at skulle se hvem vi var.

Nu har vi fået tændt juledekorationen og Ellen er stolt. Hende og hendes far sidder ude i køkkenet med hver deres mobiltelefon og falder i staver. 🙂

Ellen er simpelthen en puttegris. I dag er der bedsteforældredag i vuggestuen og det starter sådan cirka samme tid som vi plejer at stå op – så vækkeuret var blevet sat til klokken 8.

8.05 gik jeg ind og hentede hende i hendes seng og tog hende ind til mig. Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange hun sagde “skal bare lige putte 10 minutter mere”. Men det er nu også SÅ hyggeligt. Vi får vendt hele verdenssituationen den halve times tid vi ligger arm i arm og snakker. I dag var emnet bogstaver og tal og den store erkendelse var at der var to i’er i Siri.

Vi snakkede også meget om at nu kommer farmor og farfar ned i vuggestuen og besøger hende og når de så har spist frokost, så kører farmor og farfar igen og så når de har spist frugt og leget, så kommer mor og henter hende igen. Det er åbenbart meget vigtigt for hende at vide hvad der skal ske og specielt er det vigtigt at vi understreger at hun bliver hentet igen.

Mandag eftermiddag havde hun været lidt utryg, fordi det var begyndt at blive mørkt. Så hun var bange for at Bente (pædagog) ville gå hjem og lade Ellen være alene i vuggestuen. Det havde Bente naturligvis forsikret hende at hun aldrig ville gøre.

Da vi kom ned i vuggestuen var Ellen ikke meget for at skulle ind – der var simpelthen så mange mennesker i gangen, for der var flere af de andre stuer der også havde bedsteforældredag i dag. Så vi gik udenom. Nu er jeg så spændt på at høre hvordan det er gået med alle de nye mennesker inde i vuggestuen, for hun er blevet noget mere reserveret og følsom over for den slags ting. Men jeg håber de får en hyggelig formiddag med pebernøddebagning og juledekorationslavning.

Så kom sneen. Ellen løb direkte fra værelset ind i stuen hvorfra jeg fik en udførlig rapport om sne på græsset, på træerne og på huset. Så kom hun ind i soveværelset – og hendes stol var væk! Så hun måtte lige på jagt efter en stol før hun kom op i sengen og så puttede vi ellers en halv times tid – det er altså SÅ hyggeligt.

Jeg kunne ikke rigtig kælke med hende, så jeg lovede at Kåre ville kælke med hende når vi kom hjem. Det fortalte hun glad til alle i vuggestuen. Og i øvrigt stadig ingen problemer med at aflevere – bare der er god tid og hun bliver grundigt forklaret at hun bliver hentet igen.

Så hun blev lykkelig da vi kom ned i vuggestuen begge to og fortalte at vi havde kælken med. Hun havde slet ikke tid til at sige farvel eller til at hente madkassen – hun strøg bare ud!

Der var godt nok ikke helt nok sne – men det gik da. Hjemme blev der leget lidt med sne og kastet lidt snebolde – og kælket ned af bakken og direkte ind i huset. BUMP, sagde det – efterfulgt af høje hvin.

Nu har vi alle sammen røde kinder – det er dejligt. 🙂

Ellen har fået ny seng. Vi skulle alligevel have flyttet alting rundt for at få plads til min nye seng, så hun har fået en boksmadras – og hun er MEGET glad. Jeg tvivler bare lidt på om vi får lov til at sove i aften…

En lille video – 5MB.

Ellen: Hvad starter med Gobo?
Far: Gobo starter med G – G som i Gobo.
Ellen: Hvad starter så Fragglerne med?
Far: Fragglerne starter med F – F som i Fraggler.
Ellen: Hvad starter så med gorker?
Far: Gorkerne starter med G –
Ellen: Ligsesom Gobo!

Og nu sidder hun og ser Fragglerne. 🙂

Dagen har bestået af en tur på biblioteket og lidt hjemlig hygge og omflytning. Ellen har brugt lang tid på at lægge puslespil. Her er et par billeder.

I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).

Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.

I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…

I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂

I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.

I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂

Inden gøjen skulle puttes lå vi alle tre og hyggede os inde i vores seng. Da hun så havde fået nattøj på fik hun besked på at give mig et stort knus og sige at jeg er sød. Det gjorde hun – efterfulgt af et “Jeg kan godt lide dig!” Så pegede hun med foden på Kåre og sagde: “Jeg kan også godt lide dig!”

Og så smelter man jo lidt. 🙂