I morges mens Kåre stadig sov aftalte jeg med Moster Ane, at vi ville fejre morfars fødselsdag med en tur i Randers Regnskov. Nu er det ikke lige noget der siger morfar noget, så han blev hjemme. 🙂

Men vi mødtes i Regnskoven og hyggede os nogle timer indtil både Ellen, Moster Ane og jeg var klar til en middagslur. Ellen fandt ret hurtigt ud af at man bare skulle kigge lidt bedende op på Moster Ane, så fik man lov til at blive båret. Imponerende så nemt det er at opdrage voksne.

Efter en laaang middagslur har vi bygget med LEGO. Hun er efterhånden ret sej til det – det er nu godt med noget fornuftigt legetøj!

Ellen er nu en meget stolt hesteejer. Hun har nemlig fået en gyngehest i jule- og fødselsdagsgave af mormor og morfar. Og her snakker vi altså en gyngehest der er højere end en shetlandspony!

Hun er meget glad for den og har allerede været ved at prøve at stå på ryggen af den – men hun kan hverken komme op eller ned fra den selv. 🙂

At vi så er nødt til at finde et større hus er vel en mindre detalje, når nu ungen er glad.

Ellers har hun gået meget op i at “vorse” bil er i stykker og vi har lånt en bil. Men nu har vi altså fået vores egen tilbage med en ny bagrude og et nylakeret tag (godt man har en kasko!).

Hun er begyndt at lege meget med ord – både rim og ord der lyder som hinanden. Hun er begyndt at sidde lidt på potte og der har nu været gevinst to aftner i træk. Ugens ord er “selv” og hun er nu begyndt at fortælle hvad der er sket tidligere og hun snakker meget gerne i telefon. Men ellers sker der vist ikke så meget.

Ellen har været lidt ved siden af sig selv i dag og sovet meget lang middagslur. Nu sad hun lige så stille inde i stuen og lagde puslespil, da der pludselig faldt en gang is og sne ned fra taget. Hun kiggede forskrækket op, udbrød “ikke sjovt” og begyndte at smågræde. Det var præcist sådan det lød, når bilen ramte ind i snevæggene da vi kørte galt i torsdags.

I går i vuggestuen havde hun også snakket en del om at bilen var i stykker, så hun slap åbenbart ikke helt så nemt om ved det som vi havde håbet.

Det har været vinterferie, så de har ikke været så mange i vuggestuen. Men det lader til at de har hygget sig dem der var.

Torsdag skulle jeg hente Ellen tidligt, så vi kunne tage til Århus for at besøge Tomas og Dina. Hun blev lidt forbløffet over at se mig klokken 15, men snakkede meget om at skulle besøge Tomas og Dina på vejen til Langå.

Men da vi var kommet ud af Langå og var drejet mod Laurbjerg gik det hele galt. En bil pressede mig ud i rabatten, hvor der var rigtig meget sne. Og så gik det ellers som en anden billardball hen af vejen – først til den ene bande af sne og så til den anden. Da bilen endelig kom i hold var jeg godt chokeret og Ellen græd og sagde “ikke sjovt – ikke sjovt”. Det kunne jeg naturligvis kun give hende ret i.

Min ryg har det ikke for godt efter det, men bortset fra at Ellen snakker om det, så tror jeg hun er helt okay.

I morges da Kåre kom ud opdagede han at bilens bagrude var gået i tusinde stykker. Så vores tur i Randers Regnskov gik lidt i vasken og Ellen måtte cykles i vuggestuen – det synes hun egentlig var rigtig sjovt.

I øjeblikket er favoritudtrykkene: “Nejnejnejnejnej…” og “selv!”.

Det har nok været en af de ladeste weekender længe.

Ellens fastelavn i vuggestuen havde været rigtig hyggelig. Der havde været rosiner og popcorn i tønden og fastelavnsboller ved siden af, så madpakken var næsten ikke rørt. De havde malet masker og Ellen var meget stolt af sin, da jeg kom for at hente hende.

Da vi kom hjem var det direkte i bad – sådan noget kulør lugter altså ikke ret godt. Og badevandet var MEGET beskidt.

Lørdag skulle vi have været på besøg i Århus, men det forhindrede en totalt død bil os i. Så vi blev hjemme og lavede ingenting.

Søndag gik vi ned for at købe rugbrød og senere på dagen gik vi en tur over forbi plejehjemmet. Det tager altså laaaaang tid at gå, når man ikke har en klapvogn med!

I dag holder de fastelavn i vuggestuen – godt nok for nedsat kraft, da der er rigtig mange syge med norovirus/Roskildesyge/omgangssyge/maveinfluenza/bræksyge (kært barn har mange navne, men det smitter som bare pokker!).

Ellen skulle være noget hun selv vidste hvad var, så jeg har syet en kjole til hende i rødt stof med sorte prikker. Og Ellen var ikke i tvivl om at det var en Cirkelinekjole. Så hun var rigtig glad.

Håret blev klaret med lidt hårmousse og en gang sovsekulør – det farver faktisk ikke ret meget i sådan noget hår.

Vi har været til dobbelt 75-års fødselsdag, på besøg hos Oldemor og ude at geocache i weekenden – så der er sket meget.

Hjemme hos Oldemor ville hun nu ikke alt for tæt på Oldemor, men det var sjovt at køre i Oldemors kørestol. Til fødselsdagen (min faster og onkel) hyggede hun sig rigtigt – specielt var rødbedesalaten, frugtsalaten og frugtkagen noget der faldt i Ellens smag. Kaviaren var også helt fin, men det der spinatroulade blev altså spyttet ud igen. 🙂

Hun startede lige med at sidde og trykke sig lidt ind til mormor, men varmede hurtigt op og endte i hvert fald med at synes at min fætters datter var rigtig sød.

Søndag trængte vi SÅ meget til at komme ud at geocache, så vi tog til Viborg. Det blev kun til fire caches, men lidt har også ret.

Ellens sprog og opfattelse ændrer sig med lynets hast. For et par uger siden sagde hun “det det?”, nu siger hun “hva er de for nøj”? Og hun ændrer det endda alt efter om det er “noget” eller “nogle” hun mener.

Og så er hun blevet ganske bestemt med hvad tøj hun vil have på. I morges ville jeg give hende et par joggingbukser på, fordi hun skulle til gymnastik. Men nej – “grå strømpebukser på!” Det var bare ikke så godt, for de er gået i stykker. Men hun blev da overtalt til et par grå- og sortstribede strømpebukser. Og hun skulle i hvert fald ikke have støvler på – “sko på!”

Hun synger også meget og vil gerne have at vi synger for/med hende. Favoritten til syng-selv er “bim, bam, busser – haletudser” og det lyder altså ret sødt. Andre favoritter er “rusalem”, “more sig”, “cykel”, “fant”, “fant, loft”, “vasketøj” og “sover du”.

Ellen er blevet lidt af en prøvelse – hun slår! Det må man naturligvis ikke, men hvad gør man så når reaktionen på at blive skældt ud er at grine? I øjeblikket er reaktionen kort og kontakt – hun bliver flyttet. Så håber vi at det virker til at hun finder ud af at det er en uønsket handling.

Men ellers er hun nu nuttet. På vejen hjem fra Randers i dag sad hun og sang: “Sover du, hører klokken, bim bam bum, ned lege”. Vi kunne ikke lade være med at grine af hende.

Og så har jeg være til forældrekaffe i dag. Og i Spiren er forældrekaffe ikke bare kaffe. Nej, første gang fik vi fyldte pandekager, anden gang var der morgenmad med hjemmebagt brød og i dag var der lagkage. Og sådan en kan pædagogen Frank nu godt bakse sammen. Både børn og voksne spiste med velbehag.