2. pinsedag var mig og Ellen i Langå for at handle og vi fik taget teltet ned. Midt på eftermiddagen kom nabodrengen for at hente Ellen og så så vi ikke mere til hende før jeg hentede hende da vi skulle spise.

Pinsedag tog vi til Tranum for at fejre pinsen med hele Kåres familie. Det er en lang tur i sådan en varme, men heldigvis faldt Karen i søvn. Det betød så at hun ikke var særlig social, da de store fætre og kusiner kom og ville holde hende. Men heldigvis tøede hun hurtigt op. Ellen og Ann-Kathrine fandt hurtigt sammen og legede godt.

Vi grillede til frokost og tog så en tur til stranden. Det var Karens første rigtige strandtur. Hun synes det var lidt underligt, det der vand. Men den store sandkasse var et hit. 🙂 Ellen var ikke helt med på vandkamp, men nød at sidde i vandkanten og lege.

Tilbage i sommerhuset var der is og frugt og mere leg.

Det var en hyggelig dag og vi kørte over Aggersund på vejen hjem – en rigtig flot tur. Desværre var det ikke lige til geocaching med to trætte børn i bilen…

Fredag aften skulle teltet indvies. Karen blev puttet ude i opholdsrummet og Ellen i børneværelset. Det tog laaaang tid før de faldt i søvn. Klokken tre var jeg ude for at tjekke Karen og der lå hun helt sammenkrøllet og rystede af kulde. Så jeg tog hende med ind og så sov vi inde resten af natten. Kåre havde også frosset, men Ellen havde sovet godt.

Lørdag tullede vi bare rundt her hjemme – Ellen var på besøg hos nabodrengen og Karen var også lidt med. Vi var en tur i skoven og mødte hele tre stålorme.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”

Skønt vejr – ungerne smed hver en stump tøj med det samme de kom hjem og hoppede i det meget lille badebassin. Skiftevis i badebassin og sandkasse giver meget beskidte unger – og de var i forvejen ikke hentet for rene. Og da Ellen så fik hoppet lidt for voldsomt på trampolinen og Karen røg ned med næsen først, gjorde blodmængden at det var nødvendigt med et bad.

Karen kravler i øvrigt nu med største selvfølge op på trampolinen – men kan ikke komme ned igen.

Ellen havde sagt at hun gerne ville cykle en tur og spise madpakker. Så i morges smurte Kåre madpakker mens jeg sov og da jeg stod op fik vi pakket bil og unger og kørte ned til Diagonalbanestien. Jeg cyklede tilbage efter en, mens Kåre pakkede ud. Og så cyklede vi ellers af banestien og fandt en cache for ca. hver 500 meter. Karen var med i cykelvognen, men kørte også lidt med bag på min cykel. Ellen cyklede selv på den fine, blå cykel hun har fået af sin fætter Casper.

Da vi nåede Thorsø spiste vi madpakker og cyklede videre. Alt i alt nåede vi at cykle omkring syv kilometer. Det er nu meget pænt af en fire-årig. Så fik vi småkager og kaffe og juice og Kåre cyklede tilbage efter bilen.

14 caches blev det til – det er vist rekord med børn.

Fredag i Kr. Himmelfartsferien kørte vi til Silkeborg for at besøge Aqua. Vi havde en hyggelig tur, men det er ikke et sted jeg ville køre specielt langt efter. Vi spiste i deres spisested, men det var noget af en skuffelse – tag i stedet for en madpakke med og nyd ungerne på legepladsen i stedet for.

Karen var meget fascineret af fiskene bag de store ruder og Ellen synes det var en sjov legeplads.

Bagefter var vi i nordbyen for at handle (og et eller andet med en geocache).

Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

Sidste dag. Vi spiste morgenmad og så tog jeg ungerne med op i legelandet, mens Kåre pakkede bilen. Heldigvis er slutrengøringen incl. så det slap vi for at tænke på. Så der nåede lige at blive leget lidt mere inden vi kørte mod Biersted.

Da vi var næsten i Biersted kastede Ellen ellers godt og grundigt op i bilen. Mon ikke det var en kombination af lidt køresyge, som vi så i påsken, og så træthed? Hun var i hvert fald frisk og klar på frokost da vi nåede Køkkengården.

Siri havde vist også haft det godt nok sammen med Balder.

Dagen gik bare rundt på centeret – vi startede naturligvis med blødkogte æg af de æg vi samlede ude på gården dagen før. Mig og Ellen var med til at koge bolcher oppe i Team Aktiv, mens Kåre og Karen tullede rundt i legelandet. En sidste tur i vandlandet blev det også til. Aftensmaden hentede vi i restauranten – det var okay, men eller ikke mere.