For en måneds tid siden spurgte jeg Ellen hvad far skulle have i fødselsdagsgave: “En edderkop.” – kom det uden tøven. Hmm – jeg spurgte igen en uges tid efter: “En edderkop.” Og det har hun altså holdt fast i, så vi var i IKEA for at købe en edderkop til far for halvanden uge siden. Og han blev MEGET overrasket – specielt fordi Ellen ikke har undladt at fortælle at han skulle have en edderkop hver gang vi har snakket om fødselsdagen.

I går i vuggestuen havde hun bagt fastelavnsboller til forældrekaffen på fredag – men der kom også to med hjem, så hun var meget stolt da hun kom ind for at vise mig dem. Den ene blev hurtigt delt i to – og Ellen tog den hele. 🙂

Af mig fik Kåre en Wii i fødselsdagsgave, så den skulle afprøves. Kåre blev lidt demoraliseret, da Ellen faktisk var bedre end ham til ram-fodbolden-med-hovedet-men-undgå-fodboldstøvler-og-pandahoveder-spillet. Til gengæld havde han bedre styr på hulahopringene end Ellen. 🙂

Nu har vi vist været ved lægen/lægevagten med Karen flere gange end vi har med Ellen!

Allerede lørdag var Karen noget mat og ville helst bare sove og ikke rigtig spise. Men natten til søndag tog hun syv timer i træk hvorefter jeg vækkede hende for at få lettet trykket – hun spiste bare ikke rigtig noget og faldt i søvn igen med det samme.

Hele søndag var hun mat og sovende og når jeg lagde hende til, så tog hun to sug og sov videre. Og da vi så faktisk fik vækket hende lidt kunne hun slet ikke holde hovedet – det kørte bare rundt. Og så ringede vi til vagtlægen, som bestemt mente at hun skulle ses på.

Så vi kørte til Randers, hvor der heldigvis så godt som ingen ventetid var – lægen undersøgte hende (og her begyndte hun så at live op!) og fandt intet unormalt. Men vi blev (som forventet) indlagt i børnemodtagelsen. Her blev hun målt og vejet og undersøgt af en sygeplejerske. Hun blev vejet to gange med et måltid imellem og hun havde taget 80 gram – det er vist okay. Men nu var hun også helt sig selv igen.

Den søde sygeplejerske sørgede for saftevand og sandwich til os og Ellen var så snotforkælet at hun fik en is. Is to dage i træk – jeg er ikke helt sikker på at det er sket før!

Efter nogle timer kom der en læge og undersøgte hende grundigt – men han kunne heller ikke finde noget unormalt og da hun jo også var helt sig selv, så var der jo ingen grund til at hænge på sygehuset længere – klokken var efterhånden også ved at være 20.30. Han tjekkede også lige hofterne – og han kunne ikke høre/mærke nogle klik.

Ellen synes det var sjovt med alle de legeting. Om det var trætheden eller situationen ved vi ikke, men i hvert fald nåede vi at skifte bukser på hende tre gange, fordi hun tissede i dem.

Havde Karen til lægen fredag for at få ætset gevæksten igen og hun klarede at tisse på både mig og hele gulvet. Og bleerne lå naturligvis i bilen og dem de havde var MEGET store. 🙂

I dag har vi været i Randers for at handle og for at tage i – surprise – Randers Regnskov. Det der med at handle gik ikke helt godt – Ellen endte i bilen, men sådan går det altså når man bare stikker af.

Det gik til gengæld fint i regnskoven – Ellen bliver SÅ glad når vi kommer der. Men det var GODT NOK mange mennesker – det er sidste weekend i vinterferien i Midtjylland og første weekend i vinterferien i Nordjylland. Men vi fik da noget at spise og efter lidt tid også et sted at sidde. 🙂

Nu nærmer sig tiden, da Ellen skal i børnehave! 1. marts bliver hun sommerfugl og vi forudser en flytning uden problemer.

I dag var vi lige nede og snakke med Annette (en af pædagogerne) om skiftet og det lader til at vi ikke rigtig behøver gøre noget – de har nemlig klaret det hele. Ellen har allerede fået sit rum til overtøj, en plads på tavlen og en plads ved spisebordet. Og i morgen skal hun spise i børnehaven. I går hentede vi hende også i børnehaven.

Hun var meget glad og stolt i dag, for hun har fået et rum ved siden af bedste-veninden, der flyttede fra vuggestuen op i børnehaven i oktober. Og de har leget rigtig godt sammen på legepladsen i dag.

Og så tror jeg det bliver rigtig godt for Ellen at komme op og blive “den lille” igen. Der skal være nogle store at se op til og blive trynet lidt af. 🙂

I går morges ringede jeg til lægen – med alle os tre piger! Jeg skulle have noget for svamp i brysterne, Ellen har underlige tånegle (jeg havde mistanke om neglesvamp) og Karen er stadigvæk forkølet og har været det siden hun blev født. Jeg fik noget salve og en tid til de to tøser i dag.

Først kiggede hun lidt på Ellens tånegle og ringede til en kollega: Formentlig ikke neglesvamp, men et eller andet andet – min far og jeg har det samme. Så hun blev sendt videre til en hudlæge.

Så lyttede hun til Karen – det havde hun nu haft god lejlighed til, for jeg ammede hende. Og Karen grynter altså som en gris og har svært ved at trække vejret. Igen måtte hun ringe til en kollega (hun er uddannelseslæge) – hun ville have haft Karen på børneafdelingen, men kollegaen mente at en øre-næse-halslæge kunne tage stilling. Så vi må til øre-næse-halslæge med Karen.

Det hun havde mistanke om er at Karens næse er delvis lukket, så hun simpelthen ikke KAN trække vejret ordentligt – ingen forkølelse, men en misdannelse. Jeg fik at vide at det mindste feber, snøften, hoste etc. så skulle jeg STRAKS ringe til lægen/lægevagten – jeg skulle IKKE lige se tiden an. Hvis hun går hen og får f.eks. RS, så kan det hurtigt blive livstruende. Så vi krydser fingre for at hun også har et jernhelbred.

Og når vi nu alligevel lige var der, så bad jeg hende lige kigge på Karens navle – den væsker nemlig stadigvæk. Og det tror pokker, for den er ikke vokset sammen og der er ved at vokse noget ud af den! Så måtte hun lige ringe efter endnu en kollega – en sårsygeplejerske, som kom og ætsede det der vokser ud af den. Nu skulle det så gerne dø og falde af.

Suk.

Men inden vi kom ind var jeg lige inde på vægten med Karen. Da hun blev født vejede hun 3430 gram – efter 14 dage vejede hun 3720 gram. Og nu efter 34 dage vejer hun 5000 gram. Så hun er lige sprunget fra midterkurven til øverste kurve – der er altså noget gods i det mælk jeg har!

I morgen får jeg ringet til øre-næse-halslægen og så må vi se hvad det ender med det hele.

I det mindste føler jeg ikke at vi tog ned til lægen med ingenting.

Først var Karen forkølet – så fik jeg brystbetændelse og måtte have penicillin – så blev jeg forkølet og nu er Karen så forkølet igen. Så vi skifter igen sengetøj efter gylpning. 🙂

Weekenden har været noget hård – to forældre uden energi, en 2-årig med alt for meget energi og en baby, der foretrækker fysisk kontakt – det er ikke nogen god kombination.

I sidste uge kom Ellen hjem og sagde at hun gerne ville have kalo med i madpakken. Kalo? – undrede moderen sig. Det viste sig at Bente (yndlingspædagogen) havde haft kalo med i madpakken og Ellen var noget ked af at hun ikke ville dele. Så Bente havde sagt at Ellen måtte bede om at få kalo med selv. Så fredag fandt jeg kaloer i Bilka, så vi fik kalo til frokost søndag og Ellen fik med i madpakken både mandag og tirsdag. Hun var en glad pige. Og for jer der endnu ikke har regnet ud hvad en kalo er, så er det altså en avokado.

Mandag var det en meget stor pige jeg afleverede i vuggestuen – første dag uden ble! Der var et par småuheld mandag, men hun er faktisk god til at stoppe ige og så nå at komme ud på toilettet, så der kun kommer et par dråber i trusserne. Tirsdag gik det kun galt en enkelt gang – og det var fordi Frank (pædagog) lige var ved at skifte et andet barn og ikke kunne hjælpe. Så vores lille pige er ved at være stor – og nu vil hun faktisk lige så gerne bruge toilettet som potten. (Og hun kommer til at hade mig om 10-15 år når hun læser det her!)

I går klokken 17 bestilte jeg en cykelanhænger til ungerne over nettet – den kom klokken 13 i dag og jeg blev meget glad for GLS-manden: “Skal jeg ikke lige bære den ind for dig?” 🙂 Nu har jeg prøvet at samle den, men det har jeg simpelthen ikke krafter til – så må vi se om Kåre kan klare det når han kommer hjem.

Ellen har endelig fået styr på forskellen på bibliotek og apotek – bøger på biblioteket og medicin på apoteket. Så hun blev helt forvirret i går, da vi skulle gå fra biblioteket for at hente medicin – så skulle vi jo på apoteket. Men vi skulle bare ned til købmanden…

Karen er stoppet med at gylpe – nu er hun nemlig ikke forkølet længere. Så hun holder maden i maven – det er rart. 🙂

Mandag startede Kåre på arbejdet igen og jeg var på sygehuset med Karen. Denne gang lykkedes det at få nok blod og de resultater der er kommet indtil videre ser fine ud. Karen var 19 dage i mandags og da Ellen var 19 dage blev jeg opereret på Randers Sygehus. Da Karen havde fået taget blod trængte hun til noget at spise, så jeg fandt et venteværelse med nogle lidt blødere stole og spurgte sygeplejersken om jeg måtte amme der – der var ikke andre i venteværelset. Det måtte jeg gerne – og da jeg så sad der kom jeg til at se at det var præcist samme sted jeg havde ammet Ellen lige inden operationen.

Vi kørte ud i storcenteret og handlede – og alle spurgte om det var en dreng eller en pige. Måske skulle man give hende en sut hvorpå der står: Jeg er en PIGE! – eller bare give hende lyserødt tøj på…

Jeg fik det sådan lidt underligt og nogle spændinger i brystet, så vi kørte hjem igen – og det blev ikke bedre – heller ikke i løbet af tirsdagen, hvor jeg godt kunne mærke at jeg nok ikke skulle have gået over på skolen med Ellen. Men de skulle se film og det var Ellens sidste filmdag med vuggestuen inden hun skal i børnehave – og jeg kunne altså ikke nå at have dem klar til klokken 9. Så vi gik over på skolen og hun blev afleveret i salen – og hun var særdeles glad – hun elsker at se film.

Men det blev bare ved med at udvikle sig, så da jeg klokken 18 havde feber og hævede, varme og røde områder på brysterne ringede jeg til vagtlægen: Brystbetændelse – penicillin og udmalkning! Så vi måtte en tur til Randers efter en elektrisk brystpumpe og nogle piller.

Nu er feberen ved at være væk, men jeg har det bestemt ikke godt endnu. Men det bliver forhåbentligt bedre snart.

Men det hjælper gevaldigt at Karen er begyndt at smile – nogle ret skæve smil – men hun smiler rigtig til os nu – det er dejligt. 🙂

Ellen er stadigvæk lige glad for Karen – hun trøster og aer og vil gerne sidde med hende – også selvom Karen skriger. Den anden dag lå Karen på puslebordet og sagde lidt lyde – Ellen har åbenbart ment at hun trængte til noget at lege med, så da jeg kom ind igen lå der er toiletsvupper på Karens hoved – og Karen var IKKE tilfreds! Det kan jeg egentlig godt forstå. 🙂

Men det er meget vigtigt for Ellen at Karen også er med, så vi er faktisk lidt stolte af vores store pige. Hun har taget så godt imod Karen – over ALT forventning. Og samtidig er hun så godt som renlig her hjemme. Hun vil ikke af med bleen i vuggestuen, men hjemme har hun faktisk kun ble på om natten – og det var da heldigt i nat, for der var pludselig lort helt op i nakken på hende! Så vidt jeg hørte fra min halvsovende febertilstand, så var hun faktisk i bad i nat. (Om natten er Ellen Kåres og Karen min.)