Fredag var vi ENDNU engang på sygehuset med Karen for at få taget blodprøver. Denne gang blev de taget i armen og de sagde at de tog ekstra, så der var nok.

Lørdag morgen vågnede jeg omkring klokken 7 ved at Ellen skulle på toilettet – Kåre hjalp hende og det endte med at hun kastede op (første gang nogensinde). Men hun havde jo været så fint på toilettet, så hun skulle da have et par chokoladeknapper bagefter! Hun gik ind og sov videre – dog med en skål ved siden af sig.

Så lørdag gik stille og roligt hjemme uden nogle aktiviteter – og bortset fra at hun havde omkring 39 i feber, var på potten en hulens masse gang og ikke gad spise noget som helst, så var hun egentlig ikke syg. Karen er i øvrigt ved at være helt ovre sin forkølelse.

Og så ringede de fra sygehuset – der havde IKKE været nok blod! Så jeg skal afsted igen mandag. ARGH – det er synd for Karen og surt for mig, for jeg må droppe en tid hos fyssen, som egentlig er ret nødvendigt. Specielt fordi jeg fra i morgen er alene med de to om morgenen – Kåre starter på arbejde igen. Og jeg må indrømme at jeg frygter lidt for hvordan det skal gå at få Ellen i vuggestue – det der med at skulle spænde fast og løsne i bilen er ikke spor optimalt med min ryg.

Søndag morgen var Ellen feberfri og bortset fra en del potte- og toiletbesøg, så var hun som hun plejer. Men jeg tror nu mest alle de potte- og toiletbesøg var for at “få noget fra skabet”!

Vi var en tur i skoven i eftermiddags og der var en masse skrig og skrål da klokken blev 17 og jeg okkuperede fjernsynet! Men det var bare surt – mor skulle se håndbold!

Ellen sidder inde ved min computer og snakker om kort og breve med far. Jeg hører så nogenlunde følgende ordveksling:

E: Det er et kort til min bedste ven.
F: Hvem er din bedste ven?
E: Det er mor.

Så smelter hjertet lidt, ikke?

I øvrigt var det mit visakort hun sad med.

Hun har fået læst Sigurds Godnathistorier højt og en af favoritterne er den hvor bjørnen Bjørn klæder sig ud – bl.a. som postbud. Så hun har haft et brev med i vuggestuen i dag – en tom kuvert fra et julekort. 🙂

Jeg havde købt et par ruller småkagedej og havde lovet Ellen at vi skulle bage småkager i aften. Men så var der mug på dejen – TYPISK! Men nu havde jeg jolovet det, så vi bagte kokoskager i stedet for. Det bliver spændende hvordan resultater er – for Ellen er ikke helt sikker på det der med 1 dl og 100 g. 🙂

Ja, det er en længere historie, men Karen fik jo taget blodprøver fra navlestrengen da hun blev født og vi fik at vide at hun skulle have taget igen på 5. og 10. dagen – ligesom Ellen fik. Men da vi så kom ud til sygeplejersken for at få tiderne blev det rettet til MELLEM 5. og 10. dagen. Og da vi spurgte om hun var sikker, så sagde hun helt bestemt ja, for det havde lægen sagt. Nå, men vi fik så en tid til i onsdags, hvor hun jo alligevel skulle hørescreenes. De ville så ringe tilbage i løbet af torsdagen.

Men da vi så ikke havde hørt noget ringede jeg i går – og de undrede sig over hvorfor vi ikke var kommet for at få taget de prøver der skulle tages mandag! Jamen, når I nu ikke har sagt at der skal tages flere prøver!!!! Det viste sig at en bagvagt havde bedt om at få flere prøver – men det havde vi jo ikke fået noget at vide om.

Så vi kørte ind på sygehuset og fik taget endnu en serie prøver. Og Karen tog det igen i stiv fod – og vi fik lige geocachet lidt på vejen. 🙂

I morges ringede børnelægen så klokken 9. Tallene fra de første prøver havde været skæve og der var ikke blod nok til de næste prøver – så vi skal afsted igen! Stakkels Karen – det bliver fjerde gang hun skal have skåret hul på hælen – og den er allerede rød og øm.

Nu håber vi så bare at der har været et eller andet galt med de første analyser og at disse prøver viser at alt er normalt!

Vi skulle egentlig have haft besøg af sundhedsplejersken i mandags, men med to syge piger og en tur til lægen blev det aflyst. Hun kom så i dag i stedet for.

Og Karen er – ganske som vi jo godt ved – en fin og kvik pige, der er god til at holde øjenkontakt. Hun er vokset 1 cm (måleusikkerhed!) og vejer nu 3,72 kilo, altså en vægtøgning på 290 gram og det er ganske fint, eftersom hun “bare” burde have nået fødselsvægten igen.

Fra klokken 4 til 8 synes Ellen det var tid til at stå op. Klokken 8 lykkedes det endelig at få hende til at sove igen. Det gjorde så at vi tre piger vågnede omkring 10.30. 🙂

Ellens knude på halsen var ikke just blevet mindre, så jeg ringede ned til lægen og sekretæren gav os en tid 11.35. Så på tre kvarter skulle vi ellers have tøj på, morgenmad, pakket bilen og være ved lægen og klar til at jeg skulle videre til fys. Men vi nåede det – og måtte endda vente mere end en halv time hos lægen – noget der ellers ikke sker her nede.

Lægen undersøgte Ellen grundigt – halsen blev tjekket både indvendigt og udvendigt, ørerne blev tjekket (de var en anelse røde), hun fik lyttet til hjerte og lunger og maven blev gennemfølt for hævede organer. Selv hendes numse blev tjekket, fordi hun de seneste dage har klaget over at den er øm. Men hun har altså bare en luftvejsinfektion og knuden er en særdeles hævet lymfekirtel. Så vi er ganske rolige og Ellen kan sagtens komme i vuggestue i morgen.

Men Ellen var SÅ dygtig – hun kan godt lide at komme ned til lægen, fordi der er et hus hun kan lege med. Men hun gik med til alle undersøgelser uden så meget som et lille brok – selv at blive kigget i ørerne. Og taget i betragtning hvor ked af det hun var, da hun var ved ørelæge, så er jeg meget stolt af hende.

Til gengæld skulle sundhedsplejersken have været her i dag, men hende aflyste vi, da Karen er så forkølet og vi ikke vidste om Ellen smittede. Nu kommer hun på onsdag i stedet for.

Karen er snotforkølet, så hun har svært ved at trække vejret og dermed har hun også lidt svært ved at spise. Så vi har været vågne maaaange gange i nat – mig og Karen.

Ellen hoster lidt – men så har hun en kæmpeknude på venstre side af halsen. Satser på at det er en lymfekirtel der er ved at tage sig af hosten, men er den ikke blevet mindre i morgen, så ryger hun altså en tur til lægen. Hun er heldigvis ikke det mindste påvirket af den og ingen af dem har feber.

Dagen i går sluttede med en imponerende præstation indenfor lang- og præcisionsgylp. På ca. 50 cms afstand lykkedes det Karen at ramme direkte ind i mit højre næsebor med lidt ekstra i mund og hår. Herligt. Det eneste der IKKE skulle skiftes var Karen og hendes dynebetræk… Men man har jo efterhånden lært at der skal være godt med rent nattøj og sengetøj klar hver aften. 🙂

I dag skulle mormor og moster Ane komme på besøg. Moster Ane har nemlig været syg, så hun har ikke hilst på Karen endnu.

Ellen startede allerede klokken 8, om ikke vi skulle se ud af vinduet om de var kommet… 🙂 Og da de så kom var hun helt ved siden af sig selv – de skulle se ALT og hun skulle fortælle ALT. Men det var Karen hun ville have at de skulle se allerførst.

Karen skulle naturligvis have den kjole på som mig og Ane havde på som spæde og som Ellen havde på som sin første kjole. Men klog af skade havde jeg ventet til liiiige før de kom med at give hende den på. Og alligevel endte jeg med at stå og være ved at give hende nyt tøj på da de kom…

De havde også vuggen med – den vugge som både mig og Ane og Ellen har sovet i. 🙂

Her til aften har Ellen endelig turdet sidde med Karen. Jeg tror det hjalp at jeg sad med dem begge to på skødet sammen et kvarters tid. Nu skal vi næsten hive Karen ud af armene på Ellen – og det hjælper IKKE at Karen skriger godt og grundigt – Ellen vil bare trøste hende. 🙂

Vejret var godt og motion er sundt. Og vi skulle alligevel i Rema 1000 efter bleer, så vi kørte til Hammel, hvor der var et par ufundne caches.

Og som onsdag, så sov Karen fra det hele. Hun gryntede lige lidt på et tidspunkt, så vi fandt en bager med cafe og gik ind for at få noget frokost. Ekspedienten så helt undrende ud da jeg spurgte om jeg måtte amme i deres cafe – ja, det kunne der da vel ikke ske noget ved?! Men det var Karen nu ligeglad med – hun ville hellere sove…

Men vi fandt 5 caches og havde 1 DNF.

Da vi kom hjem blev Karen ammet og efterladt hos Kåre og så kørte jeg i vuggestuen efter Ellen. Hun havde lavet risengrød til dem alle sammen – der var i hvert fald dækket op til omkring 12. Og hun havde snakket om risengrød hele dagen. Måske skulle moderen tage et hint!

Ellen har hele tiden været interesseret i Karen og vil gerne hjælpe hende og give hende ting og dele med hende – men hun har ikke villet røre ved hende, for det kunne jo gøre ondt. Men i går fik Karen faktisk et godnatkys og et par nus – det var dejligt at se.

Karen er blevet forkølet, så hun sov IKKE godt i nat. Det skulle helst foregå HELT tæt op af mor – og så sover mor altså heller ikke godt. Og så er det svært at trække vejret med en lille næse når den er helt fyldt op af snot. Læg dertil de sædvanlige tøj- og bleskift – det barn kan altså gylpe!

Og Ellen har heller ikke sovet godt. Da jeg puttede hende lå hun pænt i sin seng med sin dyne over sig. En halv time senere kaldte hun – der lå hun inde UNDER sengen på sin dyne og kunne ikke komme op. Det var altså et job for farmand, så han blev vækket. Lidt senere var det fordi hun havde ondt i numsen hun kaldte – den er også lidt rød, men teorien er at det er fordi hun har slået den.

Nu håber vi det bliver bedre i nat, for vi er godt nok trætte!

Onsdag skulle vi på hospitalet til hørescreening og blodprøvetagning. Første hørescreening gik ikke så godt – hun ville ikke ligge stille. Og vi har også været lidt i tvivl om hvorvidt hun faktisk kunne høre – hun har ikke rigtig reageret på noget. Men da Kåre så skulle rydde LEGO-klodser op tirsdag aften forsvandt tvivlen – Karen lå og sov, men gav et spjæt når der blev smidt klodser i kassen. 🙂

Vi kørte så vi ville være ved hospitalet lige til tiden og så håbede vi at hun ville sove så godt at hun kunne hørescreenes. Det gjorde hun også – der var lidt bøvl med apparaturet, men ikke mere end en genstart kunne klare det. Så skulle hun have taget blodprøve – og det klarede hun også sovende! Hun gav lige et lille klynk da de skar hul på hendes hæl, men det var det.

Så kørte vi ud for at geocache – vi skulle jo lige finde den vi havde ledt efter da Ellen havde været inde for at få taget blodprøve da hun var 5 dage gammel. 🙂 Så Karen nåede altså at blive 7 dage før hun kom med ud at geocache. Det sov hun også fra.

Så kørte vi i Føtex og handlede – det sov hun også fra. Og vi var lige inde ved dyrlægen efter hundemad – Karen sov. Og i vuggestuen efter Ellen – Karen sov!

Og kameraet havde vi glemt hjemme…