Hvis vi leder efter noget og en af vi voksne finder det og giver det til Ellen, bliver hun sur og smider/lægger det fra sig. “Ellen finde!” Og så “finder” hun det selv og går glad videre. Det samme hvis vi løfter hende op i sengen. Hun kravler ned og kravler op igen.

Ellen skulle til tandlæge i går eftermiddags og blev hentet tidligt i vuggestuen. Jeg har prøvet at forberede hende lidt på tandlægebesøget og spurgte hende derfor om hun vidste hvad vi skulle på vejen hjem. “Geocache” lyder det med høj og klar stemme.

Så det blev til tandlæge og en geocachingtur til Randers – man må jo ikke skuffe børnene, vel?

Ja, mor faldt og nu render hun rundt med armen i gips. Så der bliver ikke blogget meget de næste par uger med mindre Kåre kan overtales.

Men Ellen var sød i morges: Hun aede gipsarmen og sagde: Mor faldet.”

I går var det mormors fødselsdag, så vi tog til Biersted fredag eftermiddag. Ellen var lykkelig, for til aftensmad skulle vi have labskovs og så er der jo også rødbeder!

Lørdag skulle vi synge fødselsdagssang for mormor og hun skulle have gaver. Og Ellen er rigtig god til ikke selv at ville have gaver, bare fordi andre får. Vi nåede også ud og lege lidt i sneen inden vi skulle op på Søparken. Da vi skulle til at have vores pæne tøj på var der godt nok lidt krise. Jeg satte fingrene gennem mine strømpebukser og Ellens var væk. Heldigvis havde mormor nok, så både mig og Ellen var i mormors strømpebukser!

På Søparken var der mange gæster og god mad. Og Ellen nød det hele – frokosten bestod vist mest af sorte oliven og rejer. Der var også godt med vindruer, så hele to gange nåede hun at gennemskide det tøj hun havde på!

Hun opførte sig så pænt – fire timer i middagssovetiden og ikke det mindste bøvl var der med hende. Hun tullede rundt og legede lidt med sin grandkusine Pi og lidt med sig selv, så det var en ren fornøjelse at have hende med.

Og for en gangs skyld, så faldt hun faktisk lynhurtigt i søvn i bilen på vejen hjem og vågnede først da vi holdt på Nyvangsvej. Når hun så har sovet i bilen plejer hun ikke at ville sove igen lige med det samme. Men hun stod og halvsov, så hun blev båret ind i seng, hvor hun straks lagde sig ned og sov videre.

Men i dag har hun godt nok været billig til salg. Vi har været trætte, hun har været træt og så går det hele bare op i en spids. Nu sover hun middagslur og så håber vi det er bedre når hun vågner.

Vi har fået vores bil tilbage og i nat har den stået udenfor på vejen. Derfor var den godt iset til og skulle lige ordnes lidt før vi kunne køre. Ellen blev inde bag lågen og jeg gik ud og startede motoren. Da jeg lige skulle finde isskraberen tog det lidt tid, før jeg kom ud igen. Og ude midt på vejen stod Ellen, med tårer og snot løbende ned af ansigtet. Hun sagde noget der lød som “mor ikke køre”, men det var lidt svært at dechifrere midt i alt gråden.

Stakkels, stakkels pige. Hun havde troet at jeg ville køre uden hende. Heldigvis var et stort knus, et par kys og en masse kærlige ord nok til at trøste hende og hurtigt sad hun i sin autostol og smilede, mens jeg fejede vinduerne. 🙂

I eftermiddags var vejret simpelthen SKØNT, så vi skulle ud at have noget luft. Vi havde samtidig et par trackables der skulle videre, så jeg tog Ellen med til Kjællinghøl, hvor vi gik en dejlig tur og fandt en cache.

Ellen var meget optaget af at vi gik nedenfor den “dæmning” togene kører på og at vi gik over en lille bæk. Hun havde svært ved at forstå at det vand der løb på den ene side af broen var det samme som det der løb på den anden side af broen. Og cachen var også sjov i dag – hun skulle undersøge det hele. Heldigvis vil hun ikke have ting, så vi lukkede låget og gemte den igen uden bøvl.

I øjeblikket læser hun ALT. Hvis vi kører fortæller hun hvilke bogstaver hun ser, når vi går forbi en bil læser hun nummerpladen og i går sad jeg med et logo på skærmen og straks hun kom ind af døren sagde hun NVH – bogstaverne i logoet. Hun er også rigtig god til at koncentrere sig. I aften sad hun en halv times tid og lavede en perleplade – og hun kan følge et mønster på et stykke papir der ligger på bordet et stykke væk fra perlepladen. Men om hun kan bestemme sig for hvilke sko hun skal have på om morgenen…