I dag har vi været i mødregruppe – vi var godt nok kun tre voksne, tre børn og en hund, men det var hyggeligt. Specielt Ellen og Michelle legede faktisk rigtig godt sammen, altså bortset fra da Ellen kom til at låne Michelles scooter! Men sådan skal det jo være i den alder. 🙂

Ellen mente godt nok at den sorte labrador Molly måtte være Balder. Molly var ligeglad, bare der var nogen der tabte mad til hende.

Onsdag havde Ellen igen lidt feber og var utilpas, så jeg besluttede at give hende et par dages R&R hos mormor og morfar. Den var Ellen helt med på, så vi kørte nordpå.

Det var kun Balder (hunden) der var hjemme, da vi kom, men han tog hjerteligt imod os. Han er ellers ikke specielt glad for børn og holder sig helst væk fra dem. Men nu har er Ellen altså en del af flokken, så hun blev hilst på, på ægte hundemaner.

Hun var lige lidt skeptisk overfor morfar i starten, men det gik hurtigt over. Og da mormor og moster Ane kom hjem tøede hun helt op.

Og så havde hun lige en af de dage hvor hun ikke ville sove. Så efter fem minutter gik jeg op og lagde bamser, dyne, puder og sutter op i sengen igen og sagde godnat. Efter en time råbte hun: Ren ble! Da stod ungen ellers ganske nøgen i sengen – alt var smidt ud og hun havde tisset i sengen. Suk. Og så midt i første halvleg hvor det stadig var lidt spændende.

I morges vågnede hun ked af det og sådan har hun været hele dagen. Kort til gråd og meget opmærksomhedskrævende – men hun har ikke feber. Gad vide hvad der er med hende?

Ellen har lånt vores kamera og det er der kommet en del billeder ud af. Her er et lille udvalg – og hvor er det godt digitalkameraet er opfundet! (Nogle af billederne har jeg taget – måske kan man endda se hvilke. :))

Jeg ved ikke hvad der er med gøjen. Mandag var hun i vuggestue, men var noget varm da hun kom hjem. Hun var meget træt og pyldret, så hun fik en fridag tirsdag. Tirsdag var hun frisk og klar og det var hun også i morges. Så hun kom i vuggestue. Og er blevet hentet: Træt, pyldret og med feber. Suk. Så i morgen bliver jeg hjemme med hende.

Og så lige en sød historie fra i går. Hun ville have et bestemt par bukser på, men Kåre fortalte hende at de var beskidte og skulle vaskes. 2 minutter senere kan vi høre vandet løbe på badeværelset. Det var naturligvis Ellen der var ved at vaske bukser. 🙂

Ellen er noget syg med feber omkring de 40 grader – hvad det lige er ved vi ikke, men hun er nogenlunde frisk når hun er vågen og det første hun udbrød da hun vågnede efter fire timers middagslur var “morgnemad”, så vi vurdere ikke at hun er i nogen overhængende fare.

Hun har sovet i min seng de sidste par timer og da jeg har hørt hvor uroligt hun sover og trækker vejret ville jeg lige give hende en anelse Panodil så hun kan sove roligt. Panodil i sprøjten, sprøjten i en sovende Ellens mund, hvorefter en stadig sovende Ellen siger pænt “tak” og sover videre.

Ellen er syg. Jeg er syg. Jeg vender tilbage når vi bliver raske! (Bare rolig, det er ikke noget alvorligt, bare noget virus – men det er trælst nok!)

I går gik dagen bare med at slappe af efter et par dages ferie hos farmor og farfar – det var også tiltrængt.

I dag skulle vi tidligt op, fordi jeg skulle starte i praktik klokken 9. Så der var ikke så meget energi tilbage, da Ellen og Kåre skulle til gymnastik og aftenen gik nu også bedst, når man kunne sidde på mors skød og lege med Kaj og Andrea.

Dagens gode udtryk: Pantan på bantan! (Ellen ville gerne have tandpasta på sin tandbørste.)

I følge lægen har Ellen haft skarlagensfeber, men er også ovre det igen. Det er ikke sådan når man har børn der bliver syge uden at man opdager det!

Og nu har Ellen været på ferie hos farmor og farfar de sidste par dage – det har vist været rigtig hyggeligt. Hun ligner i hvert fald ikke en der har lidt nød – og det gør Siri heller ikke. 🙂

Og her er lidt billeder:

Ud over at Ellens rødspætter er blevet til semipermanente myrepatter, så begynder hendes hud nu at falde af og hun vil ikke rigtig spise fordi det gør ondt i munden. Teorien i vuggestuen lyder på at hun har skarlagensfeber. Så vi ringer til doktor Søren i morgen og spørger om vi skal gøre noget ved hende.

Det kan måske også forklare hvorfor hun har været noget hidsig og trodsig den sidste uges tid.

Men ellers har hun det fint. Hun synger og synger og får et større repetoire fra dag til dag. I dag har hun tilføjet “Jeg er en glad, lille cowboy.”

Ellens mor har lige lidt travlt med eksamenslæsningen, så der bliver ikke brugt så meget tid på blogning.

Ellen har hygget sig med sneen og har nydt at slæden er blevet brugt som transportmiddel. Det er også godt at være kommet i vuggestue igen.

Hun har desværre også arvet forældrenes temperament. Hun kan være bundhysterisk og noget så stædig. Så der kører altså nogle magtkampe i det lille hjem for tiden. Men det hører jo med, selvom det er noget trælst.

Og så har hun lært at hoppe og slå polkøtter. Hun synes at begge dele er rigtig sjovt, så vi hopper en del i tiden. Polkøtterne må hun holde i vores seng og jeg springer altså over!