I går aftes blev det bare til en lille tur i den lokale skov, men det var hyggeligt. Vi mødte en lille hund og Ellen er ved at have lært at alt under labradorstørrelse ikke er katte. Ellen plukkede også en anemone og vi legede gemmeleg.

Der har heller ikke været problemer med hysteri i dag, så jeg håber det måske er ved at være ovre. (Lidt optimistisk – jeg ved det!)

Tidens ord er:

Lillebittesmule – sagt med ynkelig, lille stemme når hun ikke må få mere af noget lækkert.

Åh nej dog! – hun ser ALDRIG Peter Plys. 🙂

Mig tur – når hun vil noget selv.

Køppenet – det er svært at sige køkkenet.

Det er syndt – når det er synd for nogen.

Den sidder meget, meget fast – jeg ved ikke hvad hun har set der sad fast, men alting sidder meget, meget fast i tiden.

Weekenden har stået i satelitternes tegn – altså har vi geocachet en masse. I går var der event i Fussingø og det er jo lige om hjørnet. Før middag geocachede vi sammen med farmor og det endte med at klapvognen gik i stykker. Ellen prøvede ellers at køre den med en hue ned for øjenene. 🙂

Frokosten spiste vi ved naturskolen – et skønt sted med læ og sol, en legeplads og nogle kaniner.

Efter frokosten cyklede vi til to caches, men så var det også tid til at skulle hjem og sove middagslur – troede vi! Næ, Ellen skulle ikke sove. Men hun var glad, så hun blev puttet 19.30 som hun plejer.

I dag tog vi så til Randers for at handle og jeg havde godt nok set i FøTeX-reklamen, at der var en overraskelse til børn mellem 3 og 10 år. Men Ellen fik altså også en overraskelse: En madkasse og en drikkedunk med Disney-prinsesser og en drikkekrus med Peter Plys. Ellen åbnede straks madkassen og konstaterede at der ikke var nogen madpakke i den! Drikkedunken fyldte vi med vand og kørte igen mod Fussingø.

Her tog vi cyklerne frem og fandt tre caches og fandt ikke en. Midtvejs spiste vi vores madpakker midt i en skovbund af anemoner.

I eftermiddag har vi været i haven og vi har lige spist aftensmad på terrassen. Nu sidder hun frisk og nyvasket ude i badet og leger med det køkken vi fandt i klunsercontaineren på genbrugspladsen i torsdags.

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Og så lige en god en:

Ellen står på sin vippe op af ryggen af sofaen og ser Malle Mus. Jeg har lige fundet en halv banan til hende og står i køkkendøren og rækker den frem. Ellen vender sig rundt og rækker armen ud: “Ikke nå…”.

Vi grinede så meget at hun aldrig fandt ud af hvad der ramte hende. Men hun kom selv hen og hentede bananen. 🙂

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Endelig har vi fundet en rutchebane der er lang nok til vores gyngestativ. “Normale” rutchebaner er 2,6 meter lange, men det gav altså en ret stejl rutchebane, så vi har ledt og ledt. Men rutchebanerne på 3 meter bliver normalt kun solgt sammen med gyngestativer og legetårne og det har vi jo ikke noget at bruge til.

Men i Bilka i denne uge har de lange rutchebaner, så sådan en skulle Ellen da have. Faktisk så fik hun den for læææænge siden af sin farmor og farfar, men vi skulle jo lige finde den først.

Da Ellen så den blev hun glad. Hun kravlede op – med sin gulerod i hånden og guleroden fik første tur ned. Men hun ville kun rutche med Kåre i hånden. Så de to rutchede maaange gange. Så gik far ind og vaskede op og mens jeg sad ved skrivebordet kom der pludselig noget susende forbi og der kunne høres grin fra haven. Så når bare ikke der er nogen, så kan hun sagtens selv. 🙂

Wiiiiii

Tidens ord:
Passe på falde ned slå dig
Køre biler – mig i hånden

Der sker ikke så meget – en tur i Regnskoven, lidt geocaching, en fødselsdag og meget gemmeleg. Hun er helt vild med at lege gemmeleg. 🙂

Vi har haft lidt problemer, okay, MANGE problemer med bleskift. Hun vil simpelthen ikke ligge ned og have skiftet ble. Men det er som bekendt af og til nødvendigt. Det er bare lidt trælst når man er nødt til at bruge alle sine kræfter på at holde hende nede med magt. Nu har jeg købt buksebleer og det har hjulpet godt. Og det hjælper også at hun selv får lov til at tage tøj på – det tager bare en evighed!

Hun nyder at kunne være ude igen og vil helst ikke ind. Den anden dag i vuggestuen nåede hun ikke engang ind, før hun havde fået lov til at blive ude sammen med børnehavebørnene.

Hun har fundet ud af at sætte flertals-r på ordene – hun gør det bare på alle ord. Mange hester, to bener osv.

Tidens udtryk er:
Nu fin nu!
Hjælpel allel sammel.
Fantastisk – vi grinede lige lidt da den kom for første gang, mens vi gik ude ved lergravsøen.

Billeder senere – jeg har haft en del computerproblemer.

Ellen får et stykke kage:
“Mor også kage?”
“Nej tak, Ellen.”
“Mor syg?”

Så kom gipsen af, men jeg orker ikke at skrive for de sidste tre uger, så her er en kort opsummering:

Hun er begyndt at ELSKE at lege gemmeleg.
Hun er rigtig slem til at hamre bestikket ned i bordet.
Hun har fået mange duplo-klodser og leger tit og ofte med dem.
Hun havde en god fødselsdag, selvom vi blev enige om at vække hende “allerede” 9.30 – hun rørte ikke engang på sig gennem første vers af fødselsdagssangen.
Hun er blevet helt vild med at geocache.
Hun har været ved tandlæge uden problemer.
Hun var til 2-års undersøgelse og lægen siger at hun er lidt til den gode side vægtmæssigt.
Hun skal have tjekket sine øjne, for hun skeler stadig en smule på venstre øje.
Hun vil altid spise på Kåres plads.
Hun spiser stadigvæk alting – mandag spiste hun fem halve med sild!