Geoweekend
Weekenden har stået i satelitternes tegn – altså har vi geocachet en masse. I går var der event i Fussingø og det er jo lige om hjørnet. Før middag geocachede vi sammen med farmor og det endte med at klapvognen gik i stykker. Ellen prøvede ellers at køre den med en hue ned for øjenene. 🙂
Frokosten spiste vi ved naturskolen – et skønt sted med læ og sol, en legeplads og nogle kaniner.
Efter frokosten cyklede vi til to caches, men så var det også tid til at skulle hjem og sove middagslur – troede vi! Næ, Ellen skulle ikke sove. Men hun var glad, så hun blev puttet 19.30 som hun plejer.
I dag tog vi så til Randers for at handle og jeg havde godt nok set i FøTeX-reklamen, at der var en overraskelse til børn mellem 3 og 10 år. Men Ellen fik altså også en overraskelse: En madkasse og en drikkedunk med Disney-prinsesser og en drikkekrus med Peter Plys. Ellen åbnede straks madkassen og konstaterede at der ikke var nogen madpakke i den! Drikkedunken fyldte vi med vand og kørte igen mod Fussingø.
Her tog vi cyklerne frem og fandt tre caches og fandt ikke en. Midtvejs spiste vi vores madpakker midt i en skovbund af anemoner.
I eftermiddag har vi været i haven og vi har lige spist aftensmad på terrassen. Nu sidder hun frisk og nyvasket ude i badet og leger med det køkken vi fandt i klunsercontaineren på genbrugspladsen i torsdags.
This entry was posted on Sunday, April 25th, 2010 at 18:40 and is filed under Farmor og farfar, Geocaching, Natur, Udflugt. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.