Lørdag kom der igen en ny jacobsedk-mystery i Silkeborg, så en glad Karen og en meget modvillig Ellen blev pakket i bilen og vi kørte sydpå. Vi skulle alligevel have handlet stort og om vi kørte til Randers, Viborg eller Silkeborg kom såmen ud på et.

Cachen blev fundet og ligesom sidste uge kom vi først. Og ligesom sidste uge gik turen tilbage til bilen noget bedre end turen til cachen.

Sidste uge havde det været lidt svært med klapvognen så denne gang tog Kåre Karen med i bærestolen – for første gang. Det var de vist begge to meget tilfredse med.

Og ligesom sidste uge endte vi på McD, så Ellen (og Karen) kunne få lov til at lege mens jeg handlede.

Aftensmaden stod på andelår, så det var to glade piger, der sad med hver deres ben og gnaskede.

Søndag morgen gad Ellen i HVERT FALD ikke med ud at geocache, så jeg måtte tage en FTF ved Kjællinghøl helt alene. Og hun gad i hvert fald heller ikke med ud senere på dagen – men heldigvis er det jo nu engang mor og far der bestemmer, så det kom hun!

Så Karen fik sin første rigtige kælketur rundt om lergraven – og Ellen fik fodret dyrene med nedfaldne birkegrene.

Weekendens emne har været skæbnen – hvordan forklarer man lige det til en 3-årige?

Billederne er taget med vores GPS, så det er ikke just verdens bedste.

Ellen har været lidt ved siden af sig selv i dag og sovet meget lang middagslur. Nu sad hun lige så stille inde i stuen og lagde puslespil, da der pludselig faldt en gang is og sne ned fra taget. Hun kiggede forskrækket op, udbrød “ikke sjovt” og begyndte at smågræde. Det var præcist sådan det lød, når bilen ramte ind i snevæggene da vi kørte galt i torsdags.

I går i vuggestuen havde hun også snakket en del om at bilen var i stykker, så hun slap åbenbart ikke helt så nemt om ved det som vi havde håbet.