Archive for September, 2009

Ellens halvandetårs fødselsdag

I dag er det Ellens halvandetårs fødselsdag og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at bede Kåre om at oprette en blog til hende.

Bloggen er mest for at vi selv kan huske hvad der skete hvornår, men I andre er naturligvis også velkomne til at kigge med. Det kunne også være der var nogle bedsteforældre der synes det var rart. 🙂

Og så lige dagens sjove historie:

Vi kan godt lide at ligge lidt i sengen om morgenen – i dag nåede vi vist at putte en times tid. Ellen går sådan lidt til og fra sengen og Siri er generelt utålmodig. Så vi skreg af grin, da Ellen på et tidspunkt var gået ud i køkkenet og følgende “samtale” fandt sted:

Siri: Vuf! (Let så røven og luk mig ud!)
Ellen: NEJ!

"Fødselsdags"gave.

"Fødselsdags"gave.

Jeg havde vist overvurderet Ellens evner, da jeg købte en lille “fødselsdags”gave til hende. De var lidt små, de dele. Men jeg er sikker på at det nok skal blive sjovt om et års tid. 🙂