Risengrød!

I går morges spurgte jeg Ellen hvad hun gerne ville have til aftensmad. Der var ingen tvivl i det unge sind: Risengrød!

Hmm, tænkte moderen, der mener at grød generelt er til spædbørn, syge og gamle. Men jeg kørte da ned og købte mælk, grødris og en nisseøl.

Så da Ellen kom hjem fra gymnastik var der lavet risengrød og juleskålen var fundet frem. Men ak og ve – mor havde glemt smørklatten. Så Ellen hen efter smørret og så blev der ellers guffet risengrød til den store guldmedalje. Jeg spiste en leverpostejsmad…

Da Ellen ikke kunne spise mere, ville hun ikke lade Kåre spise resten – det skulle gemmes! Først da jeg højtideligt lovede at de nok skulle få risengrød igen inden jul lod hun ham spise det.

Så lidt der skal til for at gøre et barn lykkeligt. 🙂

This entry was posted on Tuesday, December 14th, 2010 at 13:01 and is filed under Hverdag. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply