Ellen har de sidste par uger fået maske – altså astmamedicin i spacer. Og hver gang Karen har set det, har hun sagt “mig tur, mig tur”. Og endelig har hun fået sin vilje!

Vi har været oppe med hende ca. hver 20. minut hele natten og hun lyder ikke godt, når man lytter på lungerne. Fredag eftermiddag havde hun pludselig 40 i feber, men lørdag morgen var hun feberfri igen – frisk har hun hele tiden været. 🙂

Men jeg ringede til vagtlægen for at høre om vi kunne give hende noget af Ellens astmamedicin. Det synes hun lød som en fremragende ide. 1 pust nu, 1 i eftermiddag og 2 før hun skal sove sammen med en stikpille Panodil.

Så Karen hoppede rundt, da jeg kom med masken: “Mig tur, mig tur!” Da vi kom ind i Karens sofa, satte hun sig op på skødet af mig, tog masken på selv og storsmilede, mens hun trak vejret de 10 gange.

« Aktiv uge i børnehaven
Siden sidst og indtil jul »

This entry was posted on Sunday, November 11th, 2012 at 11:07 and is filed under Karen, Syg. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.