Vi har heldigvis ikke haft så meget vi skulle i december i år. Æbleskiver hos farmor og farfar var det eneste vi alle sammen skulle. Kåre havde en julefrokost på arbejdet og Ellen har været inviteret til et par fødselsdage, som hun desværre slet ikke har magtet at skulle afsted til alligevel.

Så december er gået stille og roligt. Karen har været en smule syg, lidt diarre den ene dag og et par nætter efter stod hun lige så stille ved siden af os i sengen og fortalte, at hun havde gylpet i sengen. Så måtte der jo skiftes sengetøj, mens hun blev vasket – men det var det.

En enkelt lille geocachingtur er det blevet til, men ellers bare afslapning og hygge.

Vi har eksperimenteret lidt med ingen skærme efter aftensmaden – for nogen af os. Og der er ingen tvivl om at det projekt er sværere for forældrene end for børnene. De er begyndt at lege meget mere sammen – på en rigtig god måde. Så det synes jeg faktisk har været rigtig godt. Fredag aften gælder det naturligvis ikke – vi skal da se Disney Sjov. 🙂

Ellens fod var hævet, blå og gjorde ondt. Hun ville ikke rigtig støtte på det yderste af foden, og sagde at det var inde i foden det gjorde ondt. Vi blev enige om at det nok var bedst at få en læge til at kigge på foden. Vi var lidt bekymrede, for hvis det nu havde noget at gøre med det der var sket med klaveret hun havde fået over foden i Danmark, mon vi så risikerede at forsikringen ikke ville dække? Så vi valgte at ringe til forsikringen og checke, og de mente bestemt at det ikke var noget problem, når problemerne først var opstået i Canada.

Så vi tog på skadestuen med Ellen. Det er der Paula arbejder, så så fik vi også set det. Ellen blev modtaget, og indskrevet og fik et armbånd på med fine hjerter – og da Karen straks stak armen frem for også at få et, fik hun også et lille klistermærke på armen. Ved registereringen sikrede de sig at vi var klar over at vi selv skulle betale, og efter ikke ret lang tid blev vi vist ind til en sygeplejerske. Hun kiggede på foden og vurderede at vi skulle have taget et røngtenbillede. Vi nåede lige at læse en bog om følelser, før Ellen blev kaldt ind til røngten, og Ellen var rigtig dygtig til at sidde stille mens billederne skulle tages. Der blev taget billeder fra tre vinkler, og så blev vi sendt tilbage for at tale med en læge. Der var en smule ventetid før han dukkede op, men han kiggede på røngtenbillederne, da han fandt ud af at billederne allerede var taget, og kunne se intet var brækket. Så der blev ordineret ro og smertestillende (noget kraftigere end vi er vant til at ordinere til 5-årige i Danmark). Prisen blev 75$, som var noget mindre end vi havde regnet med.

(Opdatering: Efter hjemkomsten lå der en regning på yderligere 718$ – heldigvis tager forsikringsselskabet sig af det.)

I skadestuens cafeteria købte vi frokost (meatpies og salat) og kørte til en nærliggende offentlig sø. Egentlig kørte vi efter Fishcreek Provincial Park, men endte ved badesøen i parken i stedet for. Der var mange mennesker, men ikke sådan at man ikke kunne trække vejret. Vores medbragte tasker blev undersøgt ved indgangen – de vil simpelthen ikke have flasker og alkohol ind i parkerne – og det er jo sådan set fornuftigt nok.

Vi satte os i skyggen oppe mellem nogle træer og ungerne var godt trætte af at vi ikke havde badetøj og håndklæder med – men vi måtte altså nøjes med at soppe. Ellen skulle jo heller ikke bevæge sig alt for meget.

Vi kørte op i centeret for at kigge lidt og få handlet. Ellen kom i en kørestol – meget praktisk, så vidste vi hvor vi havde hende. 🙂 Vi startede i Sears og fandt to fine kjoler til ungerne på udsalg til $6 stykket. Men Karen gad BARE ikke det der pjat, så Kåre og hende gik hjem igen, mens Trine og Ellen browsede videre. Vi fik kigget på en masse ting og butikker – Ellen ville ind i alle sammen og pludselig var klokken blevet mange – og vi skulle nå at handle inden vi kunne komme hjem til aftensmad. Vi kiggede op i deres Food Court, men det kunne Trine slet ikke overskue, så selvom Ellen ville have nuggets og pommes frites, blev det altså til at Trine smuttede ind i SafeWay efter et par pizzaer og nogle frosne pommes frites. Pizzaerne var gode nok, men vi havde ikke tålmodighed til at vente på at pommes fritesene (hvad hedder det i bestemt flertal?) blev færdige, så de blev spist halvrå.

Og så var det ellers i seng med ungerne, der godt nok klagede en del over gårsdagens mange myggestik – den slags har det også med at blive trælse når de kommer under en varm dyne!

Vi andre smed os foran fjernsynet og kiggede de mange kanaler igennem. Hvor er der dog meget l**t på tv! Men i det mindste var der da et par afsnit BBT. 🙂

Jeg ved ikke lige hvad der gik galt – men nu prøver vi igen.

En lille billedfortælling – bare for lige at komme nogenlunde up-to-date.

Ellen har de sidste par uger fået maske – altså astmamedicin i spacer. Og hver gang Karen har set det, har hun sagt “mig tur, mig tur”. Og endelig har hun fået sin vilje!

Vi har været oppe med hende ca. hver 20. minut hele natten og hun lyder ikke godt, når man lytter på lungerne. Fredag eftermiddag havde hun pludselig 40 i feber, men lørdag morgen var hun feberfri igen – frisk har hun hele tiden været. 🙂

Men jeg ringede til vagtlægen for at høre om vi kunne give hende noget af Ellens astmamedicin. Det synes hun lød som en fremragende ide. 1 pust nu, 1 i eftermiddag og 2 før hun skal sove sammen med en stikpille Panodil.

Så Karen hoppede rundt, da jeg kom med masken: “Mig tur, mig tur!” Da vi kom ind i Karens sofa, satte hun sig op på skødet af mig, tog masken på selv og storsmilede, mens hun trak vejret de 10 gange.

Mandag skete der vist ikke noget specielt i børnehaven, men om eftermiddagen var der jo gymnastik og multisport. Ellen var ikke så koncentreret, men hun havde det sjovt. Bagefter gik vi ind i cafeteriet og spiste chili con carne med salat. Ellen spiste godt nok kun ris og salat, men det var skønt ikke at skulle hjem og lave mad klokken 18.15. Så næste uge står den på kold kartoffelsalat og frikadeller.

Tirsdag var Karen med vuggestuen på biblioteket for at se film.

Onsdag afleverede Kåre Karen i vuggestuen og jeg blev hjemme med Ellen, som skulle til lægen 9.30. Da vi kom ud for at hente cyklerne, var hendes cykel punkteret, så hun måtte på løbecyklen. Men vi nåede det. Ellen var rigtig flink til at blive lyttet på lungerne og der var heldigvis ingen betændelse, så hun må bare fortsætte med masken lidt endnu/igen. Så skulle jeg lige have renset nogle sår, men Ellen hyggede sig fint 20 minutter i venteværelset – når man bare kan spille Angry Birds, så går det hele fint. 🙂

Og så ned i hallen, hvor der var koncert for alle børnehaverne og vuggestuen. Det er ikke så nemt at finde ud af hvor man skal ligge barnets tøj, når der er tøj fra over 100 børn – men vi fandt Karens flyverdragt og lagde det ved siden af. Vi listede ind i hallen, hvor Ellen hurtigt fik øje på Maria og løb hen til hende – så Karen nåede ikke at se mig.

Da vi spurgte Karen hvad hun havde lavet i vuggestuen, svarede hun med det samme: Musik. Det er første gang hun har svaret på det. Og da vi snakkede om det i morges fortalte hun endvidere at: Eling hånd.

I dag måtte jeg hive Ellen ud af sengen klokken 9. Da vi kom ned i børnehaven skulle Karen til at lave mad og Ellen skulle på skolen for at se teater, så da jeg kørte stod hun sammen med en anden pige hånd i hånd ude ved lågen og var klar til at gå.

Mandag morgen var spændende, for da vi stod op var håndværkerne godt i gang med at grave haven op. Så der har været masser at se på hele ugen.

Mandag eftermiddag var Ellen igen til multisport og denne gang var jeg bedre forberedt, så det var hyggeligt. Vi spillede bl.a. badminton og det var hun faktisk bedre end jeg havde regnet med til. Og så var det hjem for at lave aftensmad – lidt sent, når gymnastik og multisport slutter klokken 18. Men heldigvis fandt vi ud af at der er fællesspisning i cafeteriet om mandagen, så jeg skyndte mig at skrive os på listen, så næste mandag skal vi bare gå ind i cafeteriet og så er maden klar. 🙂

Onsdag ringede de fra vuggestuen, at Karen var syg – slap og formentlig feber og hun havde ikke lyst til sin madpakke! Jeg cyklede ned for at hente hende, men konstaterede sammen med de voksne, at hun ikke kunne sidde på cyklen hjem. Så en af de voksne hentede hendes bil, mens en anden pakkede Karen i tøjet og jeg cyklede hjem. Så Karen blev kørt hjem og hun havde da også 39,6 og kunne knap nok stå selv. Sikke en fantastisk vuggestue vi har! Men efter et afsnit Shaun the Sheep, et halvt æble, lidt juice og en god lur, så var hun faktisk glad igen.

Og onsdag aften kom mormor og moster Ane forbi på vejen hjem fra Tyskland – det var hyggeligt. 🙂

Torsdag blev hun hjemme, men hun var egentlig frisk.

Fredag kørte vi til Randers for at få byttet et par vinterstøvler til Karen og endte med at gøre ungerne lykkelige: Vi tog på McD for at spise “aftensmad”. De har virkelig fat i noget af det rigtige med de rør, for Ellen er totalt ligeglad med maden. Men først var Ellen virkelig ved at vise at hun er en pige. Hun gik helt i koma i H&M: Den der kjole, og den der, og den der osv. Og så den helt gode: “Orv, mor, se lige de her flotte lyserøde nogen til at have om brysterne!”

Lørdag tog mig og Ellen i biografen i Bjerringbro for at se Arriettys Hemmelige Verden. Det var godt nok en “frarådes under 7 år”, men det var et stort hit, omend det var lidt svært at sidde stille i næsten to timer. “Det er godt nok en god film”, hviskede hun til mig efter ca. en halv time. Efter filmen købte vi en portion pølsemix og satte os på et koldt torv og spiste. Så gik vi i Aldi og tog bussen hjem. Senere gik vi en tur i skoven.

I dag har vi været i Fladbro for at geocache på cykel. Der blev leget fængsel ved broerne langs Gudenåen. Jeg tror nok det var noget fra en af de fantasybøger Kåre og Ellen læser.

I weekenden var vi i Biersted – mormor og morfar lukkede butikken for sidste gang og det skulle vi selvfølgelig være med til! Det var rigtig hyggeligt, men også lidt vemodigt. Karen var med i butikken det meste af søndagen, mens Ellen gik lidt til og fra – for computeren lokkede også og det var vist også lidt kedeligt at være barn. 🙂

Karen har været/er lidt småforkølet, men det er vist årstiden for den slags. Hun snakker i øvrigt mere og mere og har efterhånden et ganske pænt ordforråd, selvom man nok skal være mor eller far for at forstå meget af det. En af favoritterne i øjeblikket er ru’ban’. 🙂

Dagens citat fra Ellen: “Der står der hundred’ og når man sætter et nul mere bagefter som der, så står der tusind og fjerner man et nul, så står der ti.”

Hvor hun har lært det henne aner jeg ikke.

Sidste uge inden sommerferien er gået ganske stille og roligt – primært i øsende regnvejr.

I børnehaven har Ellen blandt andet danset mavedans, men efter hvad vi har fået fortalt, så opgav hun meget hurtigt, fordi hun ikke kunne finde ud af det.

Onsdag aften cyklede mig og Ellen en tur i skoven for at se hvordan det gik med shelterne. Der sker desværre ingenting, så det ender med at det der er lavet bliver ødelagt af vejr og vind. Men vi fandt årets første mosebølle – to til Ellen og et til mig – og der duftede af våd skov og kaprifolier.

I går var Karen snottet, havde lidt feber og var noget pyldret. Faktisk så meget, at hun faldt i søvn, mens hun puttede sig ind til mig – noget der ikke er sket i noget der ligner et år. Så hun fik lige en time inden aftensmaden, men var klar til at sove igen da hun blev puttet 19.20. Så gik mig og Ellen ned for at handle – Ellen insisterede på at bære en liter mælk i hånden hele vejen hjem. Der var mange snegle på vejen.

I morges vågnede Karen så 5.30 – sikkert fordi jeg havde været ude på badeværelset for at tage piller. Hun blev holdt lidt hen, men kom så ind for at få mormælk. Lidt efter kom Ellen også, så jeg udnyttede børnehaven og spurgte om ikke de havde lyst til at spise morgenmad der nede. Øj, de blev glade. Så hurtigt i noget tøj og på cyklerne ned i børnehaven, hvor Ellen satte sig med en skål corn flakes og der blev lavet havregrød til Karen. Og så var en af de voksne endda kommet til at tage fastelavnsboller op i stedet for almindelige boller, så der var lidt ekstra lækkert her dagen før sommerferien. (Og jeg strøg direkte hjem i seng!)

Tirsdag var begge unger tilbage i børnehaven og det var business as usual.

Onsdag var der forældresamtale om Karen – og som forventet så trives hun godt og udvikler sig som hun skal.

Torsdag var der forældrekaffe hos Ellen – skønt vejr, så det foregik ude på terrassen.

Søndag kørte vi alle sammen til Biersted, hvor vi efterlod Karen og Ellen – første gang Karen skulle overnatte uden mor og far.

Bortset fra at hun ikke mente at hun skulle sove i en babyseng, så gik det helt fint – også uden mormælk. 🙂 Det lyder i hvert fald som om både bedsteforældre og børnebørn har hygget sig – god mad og traktorture er ikke at foragte.

Jeg var lidt spændt onsdag morgen – også ganske bogstaveligt – men Karen havde ikke glemt det der amning, så det kører fint igen, selvom der var blevet holdt to dages pause.

Lørdag var der 110-års jubilæum på Statsbiblioteket, men inden vi nåede så langt var vi til byfest her i Ulstrup, hvor der til Ellens store glæde var hoppeborge. Desværre var hun lige i mellemalderen, hvor den for de små var for “forsigtig” og den for de store var for vild – men hun hyggede sig.

På vejen var vi lige i IKEA efter endnu en høj stol – vi gider ikke blive ved med at flytte den vi har frem og tilbage mellem badeværelset og sommerbordet. Ellen fik lov til at lege lidt i deres børneopbevaring, så hun var glad.

På Statsbiblioteket var der tale, men heldigvis var nogle af computerne sat op med tegnefilm, så Ellen var pacificeret. Bagefter var der kage og frugt og tur i bogtårnet. Det var sjovt at lege med de smarte reoler og se udsigten fra 16. etage. Til sidst var der koncert med Copenhagen Drummers – det nåede vi desværre ikke at høre så meget af, for Ellen synes bestemt det var ALT for højt. Så vi gik på udforskning i kældrene i stedet for.

Bagefter besøgte vi en af Kåres kollegaer til kaffe og de to små hyggede sig gevaldigt og Ellen synes at Sigurd (8) var sej.

Søndag tog vi det stille og roligt – vi var lige ude for at tjekke adgangsvejen til en cache, men ellers dasede vi bare her hjemme.

Mandag havde Karen igen feber. Omkring 40 da hun blev puttet mandag aften, men tirsdag morgen var hun på 35,5. Så jeg tog i mødregruppe uden Karen.