Dovne hund
Og så lige en god en:
Ellen står på sin vippe op af ryggen af sofaen og ser Malle Mus. Jeg har lige fundet en halv banan til hende og står i køkkendøren og rækker den frem. Ellen vender sig rundt og rækker armen ud: “Ikke nå…”.
Vi grinede så meget at hun aldrig fandt ud af hvad der ramte hende. Men hun kom selv hen og hentede bananen. 🙂
This entry was posted on Sunday, April 18th, 2010 at 21:18 and is filed under Guldkorn. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.