Randers Regnskov

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

This entry was posted on Sunday, October 3rd, 2010 at 15:32 and is filed under Abekattestreger, Guldkorn, Hverdag, Syg, Udflugt, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply