Fantastisk vuggestue
For 2½ uge siden “mistede” Ellen sin bedste ven i vuggestuen – hun blev 3 og skulle i børnehave. Heldigvis er hun bare lige inde på stuen ved siden af, så det er ikke sådan at de ikke ser hinanden mere. Og heldigvis er pædagogerne rigtig gode til at sørge for at de får mulighed for at være sammen.
I dag er det jo så efterårsferie, så der er ikke ret mange børn i huset. Normalt er der vist omkring 60, men jeg tror ikke der var mere end 15 i dag og veninden er en af dem.
Vi kom lidt sent og Ellen havde udetøj på. Ellen løber altid ind af bagvejen, så hun kan nå at være lidt på legepladsen, men i dag fik de to piger altså øje på hinanden gennem et vindue. Jeg kunne ikke høre hvad Ellen sagde, men veninden sagde i hvert fald noget med “søde Ellen”.
Og nu kommer det helt gode så – selvom der skulle til at være samling osv., så fik veninden lov til at få udetøj på og så smuttede de to piger ellers på legepladsen sammen. Alene – bare de to. De var lykkelige. Da jeg kørte hørte jeg ikke andet end hvin og grin nede fra legepladsen.
For det første troede jeg ikke rigtigt at børn dannede venskaber så tidligt – men det gør de altså! Og for det andet er det fantastisk med en vuggestue/børnehave, der tager så meget individuelt hensyn til ungerne. Og for det tredje, så er det skønt at de får lov til at smutte ud på legepladsen alene.
Jeg er sikker på at de to har haft en rigtig god formiddag på legepladsen sammen!
This entry was posted on Monday, October 18th, 2010 at 11:08 and is filed under Legekammerater, Udvikling, Vuggestuen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.