4. august 2001 er vores bryllupsdag. I den anledning besluttede Kåre spontant at lave morgenmad: Amerikanske pandekager med sirup og banan, røræg, bacon, juice og kaffe stod morgenmenuen på. Bagefter stod dagen på udflugt.

Zoologisk have ligger lige ved Bow River, og var blevet voldsomt ødelagt af oversvømmelserne. Men 1. august åbnede de en del af haven til reduceret pris. Vi havde bestemt at vi gerne ville besøge den del af parken der var.

Vi så først pingviner og gik derefter af dinosaur-stien. Selvom de lidt skuffende ikke havde nogen levende dinosaurer, havde de nu alligevel nogle ret flotte falske nogen, og vi gravede også et dinosaurskelet ud i en sandkasse. Der var rigtig mange frivillige der gerne ville fortælle og vise ting frem, og det gav lidt ekstra når der pludeselig står en og siger, “Hey, do you want to know something cool about dinosaurs?”.

Bagefter gik vi den anden vej mod de canadiske dyr. Der var forskellige hjorte og geder på det første stykke, og en lille bjergklatringskløft. Og så var det at Ellen skulle på toilettet og i hvert fald ville selv. Og inde på dametoilettet fik hun en ven. Der var nemlig en pige der gav hende et stykke papir til at tørre hænder i, og fra da af var de perleveninder! De gik med hinanden i hånden og legede og pegede på dyrene, og Ellen var lykkelig for at have en at lege med! Vi fulgtes det næste lange stykke og så ugler, elge og bjerggeder. Og vi delte frugt og rosiner vi hver især havde haft med.

I den fjerne ende af parken ville vi have haft frokost. De serverede hambrugers, majskolber og hotdogs fra grill. Desværre viste det sig at de skulle lukke om ti minutter (klokken var ti minutter i tre – parken lukkede klokken fem) og derfor ikke rigtig havde mere mad tilbage. Så vi måtte vente med vores sene frokost til vi nåede hovedindgangen igen.

Vi kom forbi ørne, kalkuner og hjorte, og kom til bjørnene og pumaerne – og vi var heldige nok til at se pumaerne blive fodret. Og så var vi endelig klar til selv at blive fodret. Maden var hotdogs og pommes frites og ikke noget at skrive hjem om. Vi ærgrede os over at vi var gået glip af chancen for grillmad i den anden ende af parken.

Efter maden havde vi lovet at pigerne måtte prøve den midlertidige legeplads der var oprettet i den åbnede del af parken med en hoppeborg og lidt legeredskaber. Men den viste sig at være blevet lukket. På det tidspunkt var der en halv time til parken lukkede, så vi var ærlig talt noget forundrede og irriterede. Da vi købte billetterne i billetlugen havde den flinke billetsælger endda udpeget hvor den ville være uden at nævne noget om at den lukkede før resten af parken.

I stedet besøgte vi pingvinerne en sidste gang før vi kørte hjem. Vi havde en snedig plan om at køre i IKEA og spise svenske kødboller på vejen hjem, men det viste sig at de lukkede tidligt (det var trods alt søndag) så den plan måtte aflyses. I stedet tror jeg maden blev improviseret med nogle pølser derhjemme.

Det blev desværre ikke til meget hyggelig bryllupsaften efter pigerne var puttet. Kåre var en smule sløj. Om det skyldtes at han selv havde stået for maden om morgenen må stå hen i det uvisse…

Vi bestemte at dagen skulle være stille og rolig med besøg i en park. Gerne en hvor pigerne kunne lege i vand. Så vi kiggede på public splash parks i Calgary, og fandt en der lå lige ved Prince’s Island i Bow River midt i Calgary. Den havde egentlig været lukket på grund af oversvømmelser, men var nu genåbnet delvist, og så var der jo også mulighed for lidt gåtur der.

Pigerne nød vandlegen og vi så to forskellige brudepar – det ene med gommen og hele hans følge i kilt. Trine gik ind i food court i centeret ved siden af og købte frokost som vi spiste i græsset. Og bagefter gik vi over broen til Prince’s Island og gik en tur.

Sporene efter oversvømmelserne var tydelige, og store dele var stadig afspærret, men det var stadig en dejlig ø at gå tur på. Trine sneg sig forbi afspærringen for at logge en cache en meter på den anden side på et kunstværk. De steder der ikke var ryddet op endnu var tydeligt præget, men der var gjort et kæmpearbejde med at klargøre den åbne del, som virkelig var blevet flot istandsat. Vi gik en tur over broen på den anden side af øen, hvor man i endnu højere grad kunne se ud over den mest ødelagte del. Udover de ødelagte skovområder langs bredden kunne man se ting der var skyllet op langs åen. Vi gik også efter en enkelt cache der tydeligvis lå midt i ødelæggelserne og måtte opgives.

En legeplads midt på øen var delvist åbnet (der var også en afspærret del) og pigerne fik tid til at gå med at lege der. Tilbage ved splash parken spiste vi is, og Ellen og Karen legede lidt med en afrikansk pige fra en familie der sad i nærheden. Selvom de intet forstod af hvad hinanden sagde havde de det sjovt sammen. Og senere legede Karen og Ellen med andre børn om at sende grankogler gennem en åbning i bassinet ved splash parken.

Det var en dejligt afslappende og stille og rolig tur. Vi tog hjem til aftendsmadstid, hvor vi spiste brød og rester fra dagen før, og havde tid til bare at lege og slappe af.

Efter den sene afslutningen dagen før, og en temmelig hård tur især for Trine, var der ikke meget på programmet. Vi blev hjemme hele formiddagen – da vi endelig var stået op – og planlagde at besøge biblioteket og centeret om eftermiddagen.

Biblioteket var ved at blive ombygget, og var derfor et lidt trist syn. Der var lige blevet plads til de vigtigste bøger, men der var samlet hvad der plejer at være på fire etager i en enkelt, og det gjorde at vi ikke rigtig kunne få et indtryk af hvad biblioteket egentlig kunne normalt. Ellen fandt en pige hun legede med – de spillede blandt andet computer – og det nød hun meget. Det var tydeligt at hun begyndte at mangle børn at lege med.

Efter biblioteket gik vi over i centeret, men det blev et meget kort besøg. Vi havde nemlig allerede inden vi tog afsted meldt os til et socialt geocachingevent om aftenen. Vi nåede dog lige at besøge legeområdet i centeret (bare et lille område med nogle simple “legevægge” og et par spillecomputere) mens Trine var ude at shoppe.

Geocachingeventet var på en familierestaurant ved navn “Ricky’s”. Vi var fra starten sikre på at vi var det rigtige sted – der holdt nemlig biler med geocachingstreamers og travel bugs på parkeringspladsen. Så vi gik ind, og blev vist til den ene side af restauranten, hvor der allerede var et mylder af geocachere der havde indtaget bordene. Et lille minus var, at i og med det var en restaurant med spisning sad alle ved 4-personers borde, og vi fandt vores eget bord i et hjørne. Derfra kunne vi så selvfølgelig cirkulere lidt, og der var også mange der kom forbi vores bord, men det blev alligevel lidt fragmenteret, og en del af tiden, især mens vi spiste, var vi egentlig mest os selv. Og i forhold til pigerne var der ikke rigtig mulighed for at få noget leg i gang med de andre børn der ellers også var der, så de forlangte en del forældrekontakt, som også gjorde det lidt svært at få gang i det sociale.

Når det så er sagt, så var alle de geocachere vi mødte rare og imødekommende, og vi fik en masse tip med os videre til hvor vi skulle tage hen. Vi fik blandt andet en masse gode råd om overnatning og ture til den del af bjergene der ligger omkring grænsen til USA, noget vi udnyttede senere. Og vi fik udvekslet trackables så de kunne få en tur over vandet mellem Europa og USA.

Vi nåede bestemt ikke at snakke med alle, men vi nåede at se en oversvømmet geocache og signere logbogen. Og middagen sluttede med at Ellen og Karen hver måtte vælge et stykke legetøj fra en kæmpe kiste, som var en del af restaurantens koncept, og det var da i hvert fald meget geocaching-agtigt! 🙂

Karen har haft sin første legekammerat med hjemme – det var rigtig hyggeligt og de legede godt sammen.

Ellen har været med til forestilling hos Krudtuglerne. De var rigtig dygtige. De sang flere sange og på nuværende tidspunkt er jeg nok ved at være lidt træt af Volvo-sangen… 🙂

Et par af de sjove:

Ellen: Mor, ham der har lavet Dr. Horrible, er han en nørd?

Jeg slog en edderkop ihjel. Ellen: Jamen mor, de er jo sådan nogle søde små væsener!

Ellen: “Kys er klamt!”

Ellen: Jeg har engang slået en bænkebider ihjel.
Mig: Det var da ikke sødt, hvorfor gjorde du det?
Ellen: Jamen, ellers kunne jeg jo ikke se hvordan den ser ud indeni!

Karen sidder på Kåres arm og aer hans mave, mens hun hvisker: Der er en baby derinde.

Ellen har besluttet at hun vil spare sine lommepenge op, så hun kan blive første kvinde på månen. Det kan godt være vi skal overveje at give hende nogle lommepenge, hvis det skal være for hendes egne sparepenge det mål skal nåes.

Men ellers er der forklaringer ved billederne.

Vi var jo lige ved at bygge om, da Ellen havde fødselsdag, men 10. april fik Ellen lov til at invitere alle krudtuglerne hjem til fødselsdag. Heldigvis kommer de med egne voksne – ellers tror jeg at 20 4-5-6 årige ville være noget af en håndfuld.

Men det gik så fint. De kom gående med flag og det hele og fik hurtigt spredt sig i hele huset, så det ikke virkede så overvældende. Der blev gynget og rutchet og klædt ud og spillet computer og bygget med LEGO og i det hele taget alt det sådan nogle førskolebørn gør.

Ellen havde bestilt dragepølsebrød i forskellige farver og saftevand og så is til dessert. De spiste godt, så mon ikke det var i orden?

Men vigtigst af alt: Ellen havde en god dag.

Siden sidst har vi været til farmors fødselsdag i Bjergby, hvor vi var ude at gå en hyggelig tur. Det var rigtig rart at se ungerne. Ellen og Ann-Kathrine fandt meget hurtigt sammen og Karen hyggede sig meget med de store, specielt Toke.

Mandag er der multisport i de to store haller samtidig med at der er gymnastik for Karen i den lille hal. Og Ellen ville gerne prøve, så jeg tog med. Jeg havde ikke helt regnet med at der var SÅ meget forældreinvolvering – næste uge skal jeg have nogle ordentlige sko med. Ellen var ikke så glad for opvarmningen – sådan noget med fangelege er ikke lige hende (og har heller aldrig været moderen). Men resten gik nogenlunde. I hvert fald godt nok til at vi prøver igen næste mandag.

Vi har også været en tur ved Kjællinghøl for at genplacere en cache og lege på broen.

Ungerne har sovet rigtig længe – dækmanden kom for at skifte dæk fredag morgen klokken 8.30, men der var vi slet ikke stået op endnu. Torsdag og fredag var det faktisk Ellen der kom først ind og puttede og hyggesnakkede.

Ellen har været ved lægen og har fået noget midlertidig astmamedicin – hun har haft lidt svært ved at trække vejret. Hun har også fået i børnehaven og det er åbenbart lidt af et tilløbsstykke – men jeg kan se at hun ikke er den eneste. Hun siger at det ikke smager godt – men hun tager det helt uden at brokke sig – i øvrigt vist det eneste hun for tiden gør uden at brokke sig…

Onsdag var der kaffedag på sommerfuglestuen. Gammeldags æblekage er nu ikke så ringe. 🙂

Torsdag var der gymnastik som sædvanligt – men nu er det bare at aflevere hende, tage hjem og lave mad og hente hende igen. Hun er helt selvkørende.

Fredag aften var vi til Halloween i Gudenåhuset. Ellen har været der med børnehaven, så hun strøg direkte ind på biblioteket og fandt klæd-ud-tøjet. Og heldigvis synes bibliotekaren at hun var sød og fin, så hun fik lov til at låne kjolen resten af aftenen.

Der var masser af ting at prøve, men det var nok mest for lidt større børn, som havde set de gysere, der blev refereret til. Men ungerne fik lavet et badge hver, som de er meget glade for.

Der sker en masse med Karen for tiden, sproget bliver bedre og bedre og hun kan (og vil) mere og mere. F.eks. kan hun nu næsten selv tage flyverdragt på.

Vi har fået lavet nyt værelse til Ellen og fået indrettet Karen i deres gamle værelse. Det går fint, bortset fra at Ellen i går aftes ville ind til Karen og sove. Men det eneste der kan soves i bortset fra Karens seng er vuggen og Ellen skal godt nok foldes lidt sammen for at kunne være der.

Tirsdag var vi inviteret til fødselsdag i Hadsted hos Christina og Casper. Det var som sædvanligt hyggeligt. Ellen og Ann-Kathrine fandt hurtigt sammen og Christina overtog Karen. Karen fik et sæt af Caspers aflagte nattøj at køre hjem i, så hun sov trygt i bilen og videre hjemme.

Onsdag gik turen i IKEA efter en skrivebordsstol og et par andre småting til Ellens værelse. Boldrummet var lukket igen – Ellen tog det nu ganske pænt og ville gerne lege alligevel. Men det varede ikke længe inden vi blev ringet op, at nu ville hun gerne hentes.

Torsdag var jeg til fys og på vejen hjem var jeg lige omkring Kirkens Korshærs butik i Langå, hvor jeg fandt et lyserødt rullegardin med prinsesser og slotte. Ellen blev lykkelig.

Fredag var vi en tur i Grenå for at besøge Kattegatcenteret. Vi købte årskort til Nordsøen, da vi var deroppe i efteråret, så det var ganske gratis at komme ind. Vi havde taget madpakker med og fandt et sted med udsigt over Kattegat og sælerne, hvor vi kunne spise.

Jeg var ikke udpræget imponeret – det virkede lidt slidt og så spændende er fisk altså heller ikke.

Ellen har været noget af en håndfuld. Jeg aner ikke om der sker for lidt eller for meget eller for forkert, men i hvert fald hører vi stort set ikke andet end brok fra hende og hun er meget destruktiv. Det gør det svært at holde en hyggelig sommerferie.

Traditionen tro starter sommerferien med dårligt vejr – typisk dansk sommer. Men i det mindste fik de tre tilstedeværende unger en is fredag eftermiddag da de kom hjem fra børnehave. Ellen og den ældste nabodreng legede skiftevis i den ene og den anden have og de to små cyklede rundt på vejen.

Lørdag blev der mest tullet rundt hjemme – quite uneventful. Kåre og Ellen bagte boller og Karen fandt ud af at henkogte ferskner ikke er nemme at fange med en gaffel.

Dagens citat fra Ellen:

Mor: “Ellen, må jeg lige se din navle?”
Ellen hiver op i trøjen: “Så, nu har du forstået hvordan kroppen fungerer!”

Og fra Karen: “Knuuuuuus”.

I dag smurte vi en madpakke og tog cyklerne med på næste etape af Diagonalbanestien. Denne gang var Ellen ikke så energisk, så det blev kun til otte caches og godt fire kilometer.

Nu sover Karen og Ellen hygger sig med Daffy og Snurre Snup. Næste større plan er at Ellen skal flytte ind på biblioteket. Det kræver bare at vi finder plads til en sofa og 10 bogreoler et-eller-andet sted i huset… Men det duer bare ikke at de deler værelse mere.

Der er computerproblemer, så jeg har ingen billeder. Og det betyder at jeg har meget svært ved at få taget mig sammen til at skrive.

Vi har været til fest hos Faster Katja og Onkel Henrik. Det hyggede begge unger sig rigtig meget med – der er masser af fætre og kusiner at lege med og specielt Ellen og Ann-Kathrine, som er jævnaldrende, nyder at være sammen. Og da alle de andre er ældre end Karen, så synes de hun er sjov at lege med.

I torsdags havde Ellen et sammenbrud da hun blev afleveret – hun prøvede fysisk at forhindre mig i at komme ud af lågen. Jeg blev enig med mig selv om at hun nok havde brug for lidt mortid, så jeg hentede hende lige efter frokost og tog hende med først til fys og derefter i Randers Regnskov. At høre hendes jubel da jeg kom og spurgte om hun ville med var det hele værd.

Hun snakkede både sekretær og fys et øre af – som hun plejer – men opførte sig ellers ganske pænt. Fyssen imponerede hende ganske meget, ved at hive sin tommelfinger af og sætte den på igen. Det snakker hun stadigvæk om hvordan han kunne gøre.

I regnskoven nåede vi kun lige at gå gennem Sydamerika (Ellen nåede også ovenover) før vi gik ud i den nye Danmarkspark. Der er masser af ting at lege med, så det var ikke noget problem at få et par timer til at gå. Der er også lidt bondegårdsdyr, men det havde Ellen ikke tid til.

Lørdag vidste vi ikke lige hvad vi skulle bruge til – så vi tog i Randers Regnskov. 🙂

Af at være en lørdag i sommerferien, så var der ikke ret mange mennesker – men det gjorde nu ikke noget. Denne gang nåede vi også til Asien og Afrika.

Søndagens store udflugt gik på biblioteket.

Og nu er der kun en uge til sommerferien!

Ellen: Mor, må jeg tage en?
Mor: Hvad sagde far?
Ellen: Han sagde nej.
Mor: Nej, så må du ikke.
Ellen: ØV – jeg vidste jeg skulle have spurgt mor først!

Lørdag var der 110-års jubilæum på Statsbiblioteket, men inden vi nåede så langt var vi til byfest her i Ulstrup, hvor der til Ellens store glæde var hoppeborge. Desværre var hun lige i mellemalderen, hvor den for de små var for “forsigtig” og den for de store var for vild – men hun hyggede sig.

På vejen var vi lige i IKEA efter endnu en høj stol – vi gider ikke blive ved med at flytte den vi har frem og tilbage mellem badeværelset og sommerbordet. Ellen fik lov til at lege lidt i deres børneopbevaring, så hun var glad.

På Statsbiblioteket var der tale, men heldigvis var nogle af computerne sat op med tegnefilm, så Ellen var pacificeret. Bagefter var der kage og frugt og tur i bogtårnet. Det var sjovt at lege med de smarte reoler og se udsigten fra 16. etage. Til sidst var der koncert med Copenhagen Drummers – det nåede vi desværre ikke at høre så meget af, for Ellen synes bestemt det var ALT for højt. Så vi gik på udforskning i kældrene i stedet for.

Bagefter besøgte vi en af Kåres kollegaer til kaffe og de to små hyggede sig gevaldigt og Ellen synes at Sigurd (8) var sej.

Søndag tog vi det stille og roligt – vi var lige ude for at tjekke adgangsvejen til en cache, men ellers dasede vi bare her hjemme.

Mandag havde Karen igen feber. Omkring 40 da hun blev puttet mandag aften, men tirsdag morgen var hun på 35,5. Så jeg tog i mødregruppe uden Karen.