Sommerferie
Så er det sommerferie. Vi startede med at hente Ellen tidligt i børnehaven fredag, for vi skulle til fødselsdag hos Christina og Casper i Hadsten. Det var som sædvanligt hyggeligt og selvom Ellen var lidt genert i starten (onkel Henriks forældre var der med onkel Henriks søsters børn) så varmede hun heldigvis op. Karen blev straks taget af Louise, men det gik ikke længe, så snuppede Christina hende og så så vi ikke mere til hende. Faster Katja fik dog lov til at låne hende lidt til sidst. Jeg så hende kun når hun skulle ammes. 🙂
Ellen gik for en gangs skyld i seng i går aftes og BLEV i sengen. Desværre måtte vi så vække hende 23.30, da hun havde skidt i bleen. Så en halvsovende Ellen i bad og i seng igen. Hun var ikke helt tilfreds – og det kan man jo egentlig godt forstå.
I dag kørte mig og Ellen i Randers Regnskov og ud for at handle, mens Kåre og Karen klippede hæk. Ellen lavede et flot styrt i gedernes indhegning og har fået en flot, stor hudafskrabning på ryggen. Hun bliver sikkert blå og gul i morgen.
I aften har vi været en tur i børnehaven, for vi havde glemt Ellens madkasse i køleskabet. Så jeg ringede lige og aftalte, at de satte den på terrassen. Ellen cyklede på sin rigtige cykel. Det går noget langsommere end med løbecyklen. 🙂
This entry was posted on Saturday, July 16th, 2011 at 20:31 and is filed under Børnehave, Ellen, Familie, Karen, Udflugt, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.