En ualmindelig kold onsdag

I dag har Kåre haft bilen, så vi måtte på cykel i vuggestuen. Ellen fik en flyverdragt på, men jeg kunne ikke finde hendes handsker, så hænderne blev stoppet ind i flyverdragten. Men det var altså ikke nok. Så hendes hænder var ISkolde, da vi kom ned i vuggestuen. Heldigvis var hendes handsker der, så hun behøvede ikke fryse fingrene på vejen hjem.

Da vi kom hjem fra vuggestuen skulle vi lave mad. Ellen hjalp med at skrælle gulerødder og pille løg. Men hun brugte nu også en del tid på at spise pastinakker og blomkål. 🙂

Efter aftensmaden var det tid til et lille uden-ble-forsøg. Først satte hun sig på potten, gik ud i gangen og tissede på gulvet og kom ind og satte sig på potten igen. 🙂 Lidt efter satte vi os sammen ude på toilettet – Ellen på potten og mig på gulvet (godt vi har gulvvarme!) – og læste en bog. Og så var der sørme gevinst! Men i løbet af det næste kvarter nåede hun alligevel at tisse på gulvet to gange. 🙂 Det skulle vist også være nemmere at mærke når man skal skide end når man skal tisse. Så i morgen prøver vi igen at sætte hende på potten og hygger lidt på badeværelset.

This entry was posted on Wednesday, November 4th, 2009 at 21:14 and is filed under Hverdag, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply