Glad dag

Ellen sov til klokken 9 – det passede hendes mor fint. Morgenen gik stille og hyggeligt og Ellen strøg ud for at lege med de andre, da jeg afleverede hende i vuggestuen.

Da jeg kom for at hente hende var hun også glad og grinende og iført balletskørt. 🙂

Til gymnastik var hun også glad og havde koncentration til at være med til “regellegene”.

Da jeg læste godnathistorie for hende, undrede jeg mig over at hver gang vi kom til en bestemt side, så tog hun bogen i vejret og sagde arrgh. Indtil det gik op for mig, at det var på den side “trolden kom farende” og da hun var mindre plejede jeg at løfte hænderne – med bogen – i vejret og sige arrgh. Sjovt, som hun kan huske det.

I øjeblikket sker der RIGTIG meget sprogligt. Hun sætter ord sammen og har et ganske pænt ordforråd der inkluderer flyverdragt og cykelhjelm, men vi mangler stadigvæk at lære hende at 3 kommer mellem 2 og 4! Hun tæller ellers alting.

This entry was posted on Monday, November 9th, 2009 at 22:06 and is filed under Guldkorn, Hverdag, Udvikling, Vuggestuen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply