Karens tur på sygehuset
Mandag eftermiddag i sidste uge var Karen lidt pyldret og da hun kom hjem havde hun også lidt feber og var lidt snottet – men nå ja, når man lige er startet i vuggestue, så må der forventes lidt sygdom og værre er en gang forkølelse nu heller ikke.
Tirsdag og onsdag var hun hjemme og var egentlig glad og “sig selv”, selvom hun lå mellem 38 og 39 i feber.
Torsdag var hun så faktisk feberfri, men EKSTREM pyldret. Så pyldret har jeg ikke oplevet nogle af mine børn før. Hun ville kun sidde på arm og selv der skiftevis halvsov hun og skreg. Stakkels min lille pige.
Klokken 15.45 satte vi hende på gulvet og opdagede igen at hun simpelthen væltede – hun kunne ikke holde sig siddende. Og hun har ellers siddet stabilt siden juli. Og så ringede jeg ellers til vores læges akutnummer, fik fat i en sygeplejerske som stillede mig videre til en læge som sagde at vi skulle komme med det samme. Og da vi så kom ned og fik tøjet af hende viste det sig, at hun heller ikke ville stå på venstre ben og ikke kunne kravle, fordi hendes venstre hofte sad forkert/opførte sig forkert.
Så lægen ringede til børnelægerne, som bad os komme ind med hende. Det gjorde vi naturligvis, men vi skulle lige hente Ellen i børnehaven først og hun blev rigtig sur, for torsdag er gymnastikdag!
Da vi kom ind på børneafdelingen var der et par stykker foran os i køen – men pludselig begyndte de at råbe lidt på gangen og løbe rigtig stærkt – det var vist et spørgsmål om liv eller død og så kom en ikke-fungerende hofte naturligvis godt og grundigt bag i køen! Jeg ved ikke hvordan det endte med det meget syge barn – jeg krydser bare hvad jeg kan for at det endte godt.
Men Karen blev altså bedre og bedre i løbet af aftenen og da klokken blev 22.30 og der kom en studerende og så på hende, der var hun næsten sig selv igen. Den studerende havde lidt svært ved at undersøge hende, da hun absolut mente at han skulle låne hendes sut, så hver gang hans hoved kom i nærheden af hende prøvede hun at stoppe sutten i munden på ham. 🙂 Men generelt tog hun det rigtig, rigtig pænt!
Ellen opførte sig også rigtig flot taget i betragtning at hun havde måtte undvære gymnastik, at det var RET sent og at hun havde skullet være i det lille undersøgelsesrum så længe. Og så synes hun det var lidt sjovt at den studerende hed Otto. 🙂
Men selvom Karen nu havde det fint, så skulle der altså en “rigtig” læge til – og den vagthavende havde stadigvæk ret travlt med det kritisk syge barn. Heldigvis kom der en anden læge forbi, der kunne se på Karen.
Konklusionen var, at de ikke aner hvad der var galt, men at det kunne være at leddet havde sat sig fast eller det kunne være reaktivt artrit som følge af forkølelsen. Begge dele gør moderen MEGET ked af det – men der er jo ikke andet at gøre end at tage det som det kommer, hvis der sker mere og så håbe på at det var en engangs”fornøjelse”.
Men de var nu så søde på afdelingen. Vi fik alle sammen lov til at spise der sammen og Ellen var lykkelig, for der var koldskål og “kammerjuter” til dessert – og SAFTEVAND! 🙂 Og de var lidt overraskede over Karens menu: Koteletter med kartofler, pasta, ærter, tomater og blomkålssalat – men hun kan altså lide det og så unormalt er det vel heller ikke at en 10-måneders spiser normal mad?
Så klokken 23.30 lå ungerne i deres seng – det var en laaaang aften!
Fredag morgen stod Karen op 8.30 og klokken 9.00 kom Ellen trissende. Men 10.30 er da også et meget passende afleveringstidspunkt, ikke? 🙂
This entry was posted on Monday, November 28th, 2011 at 11:45 and is filed under Karen, Syg. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.