Torsdag den 18. juli – At finde sig til rette
I dag var morgenmaden sikret, for Dans forældre havde haft Trix med fra USA til os – vi havde nemlig engang fortalt Paula at Karen og Ellen håbede at finde Trix i Canada, for det havde jeg haft med hjem fra USA efter en forretningsrejse med stor succes. Til os mere kedelige voksne havde vi nu også sikret os noget havregryn – fra det meterlange udvalg af forskellige havregryn, som alle tydeligvis forventedes at blive kogt til havregrød – oatmeal.
Vi planlagde at tage bilen på en tur fra morgenen af, men ak! Jeg havde ikke kørt bilen langt nok til at batteriet var ladet op i går, og bilen var død igen. Naboen, Patrick, var desværre på arbejde, så vi tog os sammen og brugte telefonen og ringede til Bill. Han var rar nok til at komme forbi, jumpstarte bilen og låne os startkabler hvis det skulle ske igen og en batterioplader, og kom endda tilbage efter et par timer for at se at det gik godt med bilen. Vi fandt ud af at der havde stået et lys tændt i bilen, som nok havde drænet batteriet.
Mens Bill fik startet bilen og sat batteriopladeren til gik Trine og pigerne på besøg på de nærmeste legepladser og de nåede også at få en længere snak med Ingrid, som de mødte på vejen. Pigerne var især glade for skolens legeplads hvor der virkelig var noget at kravle i og på.
Vi nåede også at få rigtig begyndt at pakke ting ud i legerummet i kælderen. Allerede i dag begyndte gulvet at blive mindre og mindre synligt. Mon vi nogensinde får ryddet det op igen?
Om eftermiddagen tog vi bilen. Der var meget varmt udenfor, så vi besluttede os for at besøge en “splash park”, en offentlig legeplads med masser af springvand og lignende at lege med. Et fantastisk koncept som helt klart bør importeres til Danmark! Pigerne legede rigtig godt der, og Ellen blev mere og mere modig med vandet, som hun ellers altid er rigtig forsigtig med. Desværre faldt hun ned fra et af legeredskaberne på et tidspunkt og blev ked af det.
Efter at have leget et stykke tid besluttede vi at gå en tur ved søen der lå lige ved siden af. Der var rigtig flot, men også tydelige tegn efter oversvømmelserne, hvor vandet havde stået højt og skyllet træer med. I løbet af turen begyndte Ellen at halte og hendes fod hævede noget op. Vi var lidt i tvivl om det var fra hendes fald eller fra det klaver hun havde været uheldig at få over foden onsdagen før vi tog afsted, som havde givet hende noget ondt i foden, men som ellers var gået over igen. På turen måtte vi vende om fordi der var bjørneklo henover hele stien – i hvert fald lignede det meget. Selvom Ellen haltede meget da vi nåede tilbage til legepladsen legede hun glad videre, og til sidst ville hun endda have hovedet i vand uden at klage sig.
Ved søen faldt vi i snak med en canadisk familie, og de anbefalede vi handlede i en “Real Canadian Super Store”, som er et kæmpe-supermarked i stil med en enorm udgave af Bilka. Det prøvede vi, og det var enormt! Desværre var pigerne for trætte til at vi rigtig kunne browse i fred, men vi fik da handlet en del. Blandt andet fik vi købt foder til fuglene og egernene i haven. Ellen fik lov at køre i indkøbsvognen, for hendes fod var rigtig hævet og gjorde ondt.
Aftensmaden blev en færdigret, for vi var for trætte til andet. Til gengæld var det ægte amerikansk: Kalkun med kartoffelmos og stuffing, samt majs og tranebær/æble-dessert. Vi havde lovet pigerne is, men det blev først til desserten. Vi var så trætte at vi allesammen gik i seng efter aftensmaden.
This entry was posted on Thursday, July 25th, 2013 at 22:21 and is filed under Ferie. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.