Nuttet møgunge
Ellen er blevet lidt af en prøvelse – hun slår! Det må man naturligvis ikke, men hvad gør man så når reaktionen på at blive skældt ud er at grine? I øjeblikket er reaktionen kort og kontakt – hun bliver flyttet. Så håber vi at det virker til at hun finder ud af at det er en uønsket handling.
Men ellers er hun nu nuttet. På vejen hjem fra Randers i dag sad hun og sang: “Sover du, hører klokken, bim bam bum, ned lege”. Vi kunne ikke lade være med at grine af hende.
Og så har jeg være til forældrekaffe i dag. Og i Spiren er forældrekaffe ikke bare kaffe. Nej, første gang fik vi fyldte pandekager, anden gang var der morgenmad med hjemmebagt brød og i dag var der lagkage. Og sådan en kan pædagogen Frank nu godt bakse sammen. Både børn og voksne spiste med velbehag.
This entry was posted on Thursday, February 4th, 2010 at 20:38 and is filed under Guldkorn, Hverdag, Udvikling, Vuggestuen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.