Ellen kommer hjem

Farmor og farfar kom med Ellen i går formiddags og Ellen var glad for at komme hjem igen. Ikke fordi hun ikke har hygget sig, for det lyder det bestemt til at hun har. 🙂

Indtil videre er hun en meget omsorgsfuld storesøster: Karen skal have hue på, hun skal have en sut og gerne en dyne over sig. Men Karen vil altså ikke have nogen sut – og det kan Ellen ikke helt forstå. 🙂

Vi har flere gange spurgt om hun gerne ville sidde med Karen, men det vil hun ikke. Hun siger at hun er bange for at det gør ondt på Karen og selvom hun af og til kommer for at ae Karen, så foregår det MEGET forsigtigt – jeg tror ikke engang Karen kan mærke det. Og når Karen græder, så kommer Ellen for at puste på hende. 🙂

I dag var vi nede for at handle og vi skulle lige have noget luft på barnevognen. Vi havde ikke lige tænkt os om, så pludselig kunne jeg se at Ellen stod med ryggen til, hænderne for ørerne og skreg. Ups – høje lyde fra kompressoren… Nå, men jeg tog Siri og Ellen med mig og gik hjemad. Vi nåede ikke ret langt, før Ellen begyndte at sige at vi skulle vente på far og at han også skulle med hjem. Men ikke nok med det: Karen skulle også med hjem. Så hun er altså allerede en del af familien.

Karen er nok som nyfødte er flest: Spiser, sover og skider. I går aftes da vi skulle sove nåede vi at være oppe og skifte tøj på hende tre gange inden det lykkedes – hun kan altså gylpe så det vil noget. Da hun så endelig faldt i søvn tog hun omkring 4-5 timer før hun ville have noget at spise igen. Det tog en times tid, for hver gang jeg prøvede at skubbe hende ind under sin egen dyne begyndte hun at græde. Til sidst beholdt jeg hende hos mig og så sov hun 4-5 timer igen. Jeg indrømmer at jeg ikke rigtig fandt ud af hvad Kåre og Ellen gjorde, da de stod op – for jeg sov!

Vi er sådan lidt i tvivl om hvor meget Karen hører – hun reagerer i hvert fald ikke rigtig på noget som helst. Muligvis har der været en lille reaktion fra hende her i aften, men vi er ikke sikre. Første høretest på sygehuset lykkedes ikke – formentlig fordi hun ville sutte på en finger imens. Men vi prøver igen på onsdag, hvor vi også skal ind for at have taget blodprøve på hende.

Det er i øvrigt meningen at denne blog skal være fælles for de to tøser – vi skal bare lige have fundet ud af hvordan vi gør i praksis, så både www.karenkc.dk/blog og www.ellenkc.dk/blog peger samme sted hen.

Og så lige en sød historie, som måske kan støde nogen: Mig og Ellen skulle i bad her til aften og eftersom jeg fødte for fire dage siden, så bløder jeg stadigvæk. Det opdagede Ellen og jeg forklarede hvorfor – hvorefter hun straks bøjer sig frem og puster mig direkte mellem benene… Hun er altså sød!

This entry was posted on Sunday, January 16th, 2011 at 20:22 and is filed under Ellen, Guldkorn, Hverdag, Karen, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply