Tur til lægen
Fra klokken 4 til 8 synes Ellen det var tid til at stå op. Klokken 8 lykkedes det endelig at få hende til at sove igen. Det gjorde så at vi tre piger vågnede omkring 10.30. 🙂
Ellens knude på halsen var ikke just blevet mindre, så jeg ringede ned til lægen og sekretæren gav os en tid 11.35. Så på tre kvarter skulle vi ellers have tøj på, morgenmad, pakket bilen og være ved lægen og klar til at jeg skulle videre til fys. Men vi nåede det – og måtte endda vente mere end en halv time hos lægen – noget der ellers ikke sker her nede.
Lægen undersøgte Ellen grundigt – halsen blev tjekket både indvendigt og udvendigt, ørerne blev tjekket (de var en anelse røde), hun fik lyttet til hjerte og lunger og maven blev gennemfølt for hævede organer. Selv hendes numse blev tjekket, fordi hun de seneste dage har klaget over at den er øm. Men hun har altså bare en luftvejsinfektion og knuden er en særdeles hævet lymfekirtel. Så vi er ganske rolige og Ellen kan sagtens komme i vuggestue i morgen.
Men Ellen var SÅ dygtig – hun kan godt lide at komme ned til lægen, fordi der er et hus hun kan lege med. Men hun gik med til alle undersøgelser uden så meget som et lille brok – selv at blive kigget i ørerne. Og taget i betragtning hvor ked af det hun var, da hun var ved ørelæge, så er jeg meget stolt af hende.
Til gengæld skulle sundhedsplejersken have været her i dag, men hende aflyste vi, da Karen er så forkølet og vi ikke vidste om Ellen smittede. Nu kommer hun på onsdag i stedet for.
This entry was posted on Monday, January 24th, 2011 at 19:14 and is filed under Ellen, Hverdag, Karen, Mormor og morfar, Syg. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.