Weekend

Fredag var vi ENDNU engang på sygehuset med Karen for at få taget blodprøver. Denne gang blev de taget i armen og de sagde at de tog ekstra, så der var nok.

Lørdag morgen vågnede jeg omkring klokken 7 ved at Ellen skulle på toilettet – Kåre hjalp hende og det endte med at hun kastede op (første gang nogensinde). Men hun havde jo været så fint på toilettet, så hun skulle da have et par chokoladeknapper bagefter! Hun gik ind og sov videre – dog med en skål ved siden af sig.

Så lørdag gik stille og roligt hjemme uden nogle aktiviteter – og bortset fra at hun havde omkring 39 i feber, var på potten en hulens masse gang og ikke gad spise noget som helst, så var hun egentlig ikke syg. Karen er i øvrigt ved at være helt ovre sin forkølelse.

Og så ringede de fra sygehuset – der havde IKKE været nok blod! Så jeg skal afsted igen mandag. ARGH – det er synd for Karen og surt for mig, for jeg må droppe en tid hos fyssen, som egentlig er ret nødvendigt. Specielt fordi jeg fra i morgen er alene med de to om morgenen – Kåre starter på arbejde igen. Og jeg må indrømme at jeg frygter lidt for hvordan det skal gå at få Ellen i vuggestue – det der med at skulle spænde fast og løsne i bilen er ikke spor optimalt med min ryg.

Søndag morgen var Ellen feberfri og bortset fra en del potte- og toiletbesøg, så var hun som hun plejer. Men jeg tror nu mest alle de potte- og toiletbesøg var for at “få noget fra skabet”!

Vi var en tur i skoven i eftermiddags og der var en masse skrig og skrål da klokken blev 17 og jeg okkuperede fjernsynet! Men det var bare surt – mor skulle se håndbold!

This entry was posted on Sunday, January 30th, 2011 at 21:15 and is filed under Ellen, Karen, Syg. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply