Juleaften

Karen fik også et julebad og vi var på en lang tur i skoven med Siri, som jo gerne skulle være lidt træt, når hun nu skulle være længe alene hjemme.

Efter frokosten fik vi det pæne tøj på og kørte til Nr. Galten Kirke, hvor vi mødtes med resten af familien. Ungerne opførte sig pænt – Ellen moslede lidt frem og tilbage over bænken mellem farmor og far, men det var da også det. Og vi skulle synge den med Bethlehem!

Hjemme hos faster Katja og onkel Henrik blev maden sat over mens ungerne legede – og så Disneys Juleshow. 🙂 Vi så også sidste afsnit af julekalenderen på TV2 – det var samtidig det første afsnit vi så af den.

Middagen var lækker – både Ellen og Karen startede med rødkålen, så alt var som det plejede. Ellen var ikke interesseret i risalamande, men Karen synes det var godt. Det blev far og farmor der fik mandlerne, men ungerne der legede med det spil Angry Birds vi havde købt i mandelgave.

Så blev ungerne smidt ind på et værelse, mens der lige blev ryddet af bordet og fundet pakker frem. Og med fem børn og tre familier, så er der altså MANGE pakker. Ellen var så glad, for nu skulle vi endelig synge! Og det vigtigste var ikke at få pakker selv, men at give os den pakke hun havde lavet til os.

Ellen startede med at vælge sang – det blev den med Bethlehem. Gad vide om Grundtvig havde regnet med at det skulle være en af ungernes yndlingsjulesange? Dejlig er jorden nåede vi vist et par gange. Karen var også med rundt – først på fars arm og da han blev træt tog farfar over.

Og så var det gavetid!

Karen fik først, for hun var SÅ træt. Så efter et par gaver kom hun altså i seng.

Efter gaverne var der almindelig hygge, leg og lidt slik og omkring 22.45 vendte vi næsen mod Ulstrup. Ellen nåede at få en godnathistorie og en godnatsang i bilen inden hun faldt i søvn omkring Langå.

Det var en rigtig hyggelig juleaften, hvor ungerne som sædvanligt legede godt sammen og hvor der ikke var nogle sure og skuffede børn. Alle var glade og i godt humør. Dejligt!

This entry was posted on Monday, December 26th, 2011 at 16:59 and is filed under Ellen, Familie, Farmor og farfar, Jul, Karen, Legetøj. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply