Pigeuge

Far har stadigvæk forladt os til fordel for en flok nørder, men det går nu stille og roligt alligevel.

Ellen kom hjem tirsdag eftermiddag og gik med ned for at hente Karen. Og så har hun faktisk været sød til at hjælpe og ikke være alt for meget på tværs, lige bortset fra i går, hvor hun bare ikke ville tage flyverdragt på i børnehaven.

I går aftes endte lidt i et mareridt. Hun nåede ikke på toilettet og tissede ud over hele badeværelset og i alt sit tøj. Så ungen i bad, gulvet vasket og vasketøj sat over. Og da jeg så kom ind til hende efter hun var faldet i søvn – hun sover i Kåres seng – kunne jeg godt lugte at den var gal – hun havde skidt i bleen.

Når Ellen først sover, så er hun simpelthen ikke til at vække igen – hun er HELT væk. Og det er altså ikke nemt at skifte ble på en sovende Ellen, der prøver at trække dynen over sig og i øvrigt ikke vil vaskes. Suk.

Karen er blevet rigtig god til at hjælpe med at få tøj på og kommer nu når man beder hende om det (når det lige passer hende) – det er dejligt. Hun prøver også selv at tage strømper, sko og hue på, men det går ikke helt så godt endnu. Hun har også lært en lille sangleg og det er et par gange lykkedes hende at få spiddet mad på gaflen.

Vi prøvede lige at optage en lille film til far i går – det gik ikke så godt:

Film til far

This entry was posted on Thursday, February 9th, 2012 at 10:44 and is filed under Ellen, Film, Hverdag, Karen, Legetøj, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

2 Responses to “Pigeuge”

  1. February 11th, 2012 at 17:47

    Toke Eskildsen says:

    Videoen var nu ikke ringe – det er spændende at se som Karen er aktiv og med på legen. Asta er som bekendt lidt yngre, så Karen fungerer som en påmindelse om hvad der venter om ikke alt for lang tid.

  2. February 12th, 2012 at 14:56

    trine says:

    Ja, hun kan godt lide at syge og lege. Nu skal man bare komme med en enkelt falsk tone, så enten klapperhun eller tager hænderne over hovedet. Men det er nu stadigvæk sjovere at jagte kameraet…

Leave a Reply