Så startede sommerferien
Traditionen tro starter sommerferien med dårligt vejr – typisk dansk sommer. Men i det mindste fik de tre tilstedeværende unger en is fredag eftermiddag da de kom hjem fra børnehave. Ellen og den ældste nabodreng legede skiftevis i den ene og den anden have og de to små cyklede rundt på vejen.
Lørdag blev der mest tullet rundt hjemme – quite uneventful. Kåre og Ellen bagte boller og Karen fandt ud af at henkogte ferskner ikke er nemme at fange med en gaffel.
Dagens citat fra Ellen:
Mor: “Ellen, må jeg lige se din navle?”
Ellen hiver op i trøjen: “Så, nu har du forstået hvordan kroppen fungerer!”
Og fra Karen: “Knuuuuuus”.
I dag smurte vi en madpakke og tog cyklerne med på næste etape af Diagonalbanestien. Denne gang var Ellen ikke så energisk, så det blev kun til otte caches og godt fire kilometer.
Nu sover Karen og Ellen hygger sig med Daffy og Snurre Snup. Næste større plan er at Ellen skal flytte ind på biblioteket. Det kræver bare at vi finder plads til en sofa og 10 bogreoler et-eller-andet sted i huset… Men det duer bare ikke at de deler værelse mere.
This entry was posted on Sunday, July 15th, 2012 at 15:01 and is filed under Ellen, Ferie, Geocaching, Guldkorn, Karen, Legekammerater, Udflugt, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.