Kedelig dag

I dag har vi ikke lavet noget som helst. Altså lige bortset fra en tur til lægevagten. Imponerende, at Ellen ikke giver bøvl efter to timers ventetid i et overfyldt venteværelse! (Jeg har vist helvedesild og Ellen er stadigvæk meget grim med røde pletter, så de ville gerne se os begge to.)

Ellen stjal SD-kortet fra kameraet i morges og jeg aner ikke hvor det er – så der er ingen billeder.

Til gengæld kan jeg fortælle at Ellen efterhånden er ret god til at tælle og er oppe på 7 nu – og hun husker 3! Hun har også styr på ental og flertal af f.eks. hendes dukker. Mængder er nu delt op i 1, 2 og mange og hun genkender om der er 1 eller 2 uden at tælle. Hun husker også sange rigtig godt og er begyndt at syge med, men hun synger mest selv endnu. Hun bruger meget tid på at putte og made sine dukker og når Siri gør ude i haven, så går Ellen ud og kalder hende ind. Nu mangler vi altså bare at lære hende at lukke døren selv! Hun har også ret godt styr på mange af bogstaverne og taler efterhånden i sætninger. Og så kan hun næsten hoppe. 🙂

This entry was posted on Friday, January 1st, 2010 at 22:12 and is filed under Hverdag, Syg, Udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply