Det er sommer, råbte Børge Bi!

Så er far kommet hjem igen. Ellen havde slet ikke tid til at give ham et knus, for hun skulle vise og fortælle ham alt muligt. Men de har hygget sig sammen i dag, de to. Siri blev også ellevild. 🙂

I formiddags var vi i Randers og eftermiddagen og aftenen er bare brugt på hygge og afslapning.

Og så lige historien om Ellens nye guldsko: Onsdag på vejen hjem fra mormor og morfar kom vi ind i et færgetræk, så vi kørte i Bilka for at købe sandaler og spise aftensmad. Vi var så heldige, at Bilka havde deres Fuzze-sko og -sandaler sat ned til 60 kroner. Så Ellen fik selv lov til at vælge sine sandaler – et par ganske almindelige sorte lædersandaler. Men hun ville frygtelig gerne også have nogle guldsko. Og til den pris, så fik hun altså lov. Hun var frygtelig stolt af sine nye sko.

Nede i bistroen stod vi så med maden og opdagede at pungen lå ude i bilen! Trælst, men de tog gerne mit pas som pant, så vi kunne spise først. Men spørg lige om Ellen blev sur, da vi blev nødt til at lade hendes nye sko ligge inde i Bilka, mens vi gik ud for at hente pungen!

This entry was posted on Saturday, July 10th, 2010 at 20:35 and is filed under Hverdag, Legetøj. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply